Satirefilm giver kynisk og realistisk syn på politik

Gennem 20 år har Armando Iannucci, der har italienske forældre, men er født og opvokset i Skotland, lavet satire på britisk tv. Han står bag tv-serien The Thick of It, en moderne og meget bidsk udgave af Javel, hr. minister, der portrætterer den kaotiske hverdag i et fiktivt ministerium.

The Thick of It er nu blevet til spillefilmen In the Loop, der er instrueret af Iannucci og - uden at sige det direkte - handler om de begivenheder, som i 2004 førte til, at USA med Storbritanniens velsignelse gik i krig i Irak.

Det er en voldsomt underholdende, skarp film, som på begge sider af Atlanten fremstiller politikerne som mere eller mindre clueless fjolser, der hellere vil lade som om, de ved, hvad der skal gøres, end indrømme, at de har taget fejl eller endda slet intet ved.

Sådan gik det for sig

En central figur i både film og tv-serie er premierministerens brutale rådgiver og spindoktor, skotten Malcolm Tucker (Peter Capaldi), som har en beundringsværdig sans for at udnytte de grimmeste gloser i det britiske sprog, når han ikke sjældent skal banke ministre og andre politikere på plads.

Information tog til filmfestival i Göteborg for at tale med Armando Iannucci, der dagen forinden - sammen med sine medforfattere - var blevet Oscarnomineret for manuskriptet til In the Loop.

- Er In the Loop ikke en lidt ondskabsfuld film!?

»Jo, men det var også en ondskabsfuld begivenhed, var det ikke!? Jeg kan ikke forestille mig at lade historien ende lykkeligt. Folk vil føle sig bedraget, hvis det i filmen lykkes dem at undgå krigen. Det vil ikke hænge sammen med virkeligheden.«

- Filmen tegner et lidet flatterende portræt af ministre og politikere i både Storbritannien og USA?

»Politikere har sagt til mig, at ‘du præsenterer os for sådan et kynisk syn på moderne politik.’ Men da vi viste filmen i Washington til en masse Washington-insidere, grinede de hele vejen igennem og bagefter, var der én, som rakte hånden i vejret og sagde, ‘må jeg på vegne af alle, der er forsamlet her, undskylde, fordi det var sådan, det gik for sig’. I Storbritannien er vi i gang med Irak-høringerne, der handler om Irak og Blairs rolle i krigen, og hver dag ser man alle disse mennesker gøre de samme ting som dengang igen og sige, at ‘jeg var lidt imod krigen, men jeg følte ikke, at jeg kunne sige … og vi vidste ikke rigtig, og faktisk troede vi, at hvis vi blot tiede stille, ville amerikanerne måske tro …’ Man får et indtryk af, hvor inkompetente alle var, der havde del i det.«

Rod eller ideologi

»En af de ting, jeg ville vise under al komikken i In the Loop, var, at disse mennesker ikke er onde. De står ikke op om morgenen og siger, ‘jeg vil gerne slå en masse mennesker ihjel i dag.’ De tror virkelig på, at de enten holder fast i deres principper, eller at ‘jeg har lavet noget værre rod, men hvis jeg bare tier stille, vil ingen lægge mærke til det.’ Det er de to standpunkter, de har. Det handler ikke om godt og ondt. Det handler om rod eller blind ideologi.«

- Så filmen har i høj grad udgangspunkt i virkeligheden?

»Ja. Og forholdsvis mange af begivenhederne i filmen er faktisk foregået, baseret på min research i Washington.«

- Men hele tiden at lade, som om man har styr på tingene …

»Jeg ved ikke, om verden ved, at det hænger sådan sammen på et internationalt niveau. Der er ikke noget enkelt land eller nogen enkelt politiker, der har overvældende meget indflydelse. De er så afhængige af, hvad der ellers foregår rundt om i verden, og det eneste de kan gøre, det er at råbe og sige en masse og prøve at se ud som om, de foretager sig noget - hvilket de rent faktisk ikke gør.«

På bagsædet af en bil

- Det er et mirakel, at samfundet overhovedet fungerer.

»Jeg tror, at samfundet ville virke meget bedre, hvis politikerne arbejdede fra mandag til fredag kl. 9-17 og måske havde fri onsdag eftermiddag og i hvert fald i weekenderne. Pga. 24-timers nyhedskanaler og den internationale dagsorden, der aldrig stopper, forventes politikere at arbejde konstant og have et svar og en løsning på alting med det samme. Der er intet forsøg på at træde et skridt tilbage og se det større billede eller blot slappe af. Derfor bliver mange nøglebeslutninger taget meget, meget hurtigt i en tilstand af stress. Hvis man drev en forretning på den måde, ville den ikke være åben ret længe.«

- I ‘The Thick of It’ bliver megen politik og lovforslag til på stedet.

»I det allerførste afsnit prøver de at finde på et lovforslag på bagsædet af ministerbilen, og siden er mange af de forslag rent faktisk blevet en realitet i Storbritannien. Der var en minister, der kom hen til mig og sagde, ‘jeg har siddet på bagsædet af den bil.’«

- Hvordan laver man satire ud af en virkelighed, der overhaler én indenom?

»En del af rationalet bag tv-serien og filmen var at sige til folk, ‘jeg ved godt, at det her er en fjollet screwball-komedie, men faktisk foregår det sådan i virkeligheden.’ Når man bevæger sig rundt i Washington, ser man disse store, ret imposante bygninger og tænker, at de mennesker, der arbejder i dem, må vide, hvad de laver. Så det er et chok at finde ud af, at det gør de rent faktisk ikke. Det har vi lige fundet ud af med banksystemet. Bankerne ser velhavende og velordnede ud, men bag facaden går folk rundt og siger, ‘jeg ved det ikke. Skal vi låne mere eller … hvad har alle de andre gjort?’ Det er lidt af et chok for systemet.«

Opskrift på kaos

- Du har før talt om, at ‘The Thick of It’ er en fortsættelse af ‘Javel, hr. minister’.

»Det er en slags opdatering af serien.«

- Og magten er skiftet fra embedsmændene i ‘Javel, hr. minister’ til spindoktorerne og de personlige rådgivere i ‘The Thick of It’.

»Politikerne har deres egne medarbejdere med.«

- Men hvad er der sket med det politiske system - var det bedre med embedsvældet i gamle dage?

»Det var formentlig mere effektivt dengang. Det, der virkelig gik galt for Blair i forhold til Irakkrigen, var, at en masse af hans nøglebeslutninger kun blev taget af ham selv og hans nærmeste rådgivere. Regeringen eller parlamentet var ikke involveret i den beslutningsproces, og det betyder i sidste ende, at vælgerne ikke var involveret. Og det er farligt, når den slags ting sker. Storbritannien regeres ikke længere af en samlet regering med premierministeren som et samlingspunkt, bestyrelsesformanden, hvor alle andre har deres egne områder og ret til at sige, hvad de mener. En minister skal følge centralmagtens ordrer, og en centralmagt er fint, hvis man kun styrer tre ting. Men hvis man styrer 333 ting, og de alle skal godkendes samme sted, er det opskriften på kaos.«

- Og i serien er Malcolm Tucker så chefindpiskeren, der sørger for, at alle følger regeringens linje.

»Ja, han er indpisker i forhold til folks hjerner og meninger.«

- Han er en uhyggelig mand, denne Malcolm Tucker, og Peter Capaldi, der spiller ham, er helt fantastisk.

»I virkeligheden har Peter et meget stille og venligt gemyt, så det er en fascinerende transformation. Jeg er interesseret i folks opførsel, det være sig privat opførsel og offentlig opførsel, og The Thick of It og In the Loop kan ses som en slags sædekomedier om folk med indflydelse, og hvordan deres private og offentlige opførsel påvirker hinanden. Hvis man opfører sig dårligt personligt, hvilken effekt har det så på ens offentlige opførsel?«

Et giftigt sprog

- Den slags bliver vel højnet af, at man befinder sig i magtens centrum, fordi ens beslutninger påvirker mange andre mennesker?

»Ja, og deraf kommer også sproget i filmen, et virkeligt giftigt sprog, fordi sådan er det hele tiden. De løber rundt og kan ikke stoppe. Det er stressende. Testosteronet flyder, adrenalinet flyder.«

- Film og tv-serie synes båret af kærlighed til det engelske sprog.

»Jeg kan godt lide at lege med det, og det er rart at høre et udtryk, som ikke er blevet skrevet eller sagt før. Efterhånden som vi har fået etableret Malcolm som figur og hans tone, går der sport i at finde ud af, hvad vi kan få ham til at sige. Vi er løbet tør for ting, han kan sige. Er der noget endnu mere obskønt, han kan sige?«

- Og han kan vel sige hvad som helst?

»Der skal være en tyngde i det, han siger. Én ting er at bande, noget andet er sætningerne omkring bandeordene. De skal rumme en vis originalitet. Hvis man fjerner al det, er det bare ham, der siger, ‘op i røven med det og op i røven med det.’ Det bliver lidt dødt, og vi er nødt til at arbejde meget med sammenhængen. Og det holder vi faktisk meget af.«

Rejsen til Göteborg er betalt af Sunrise Film Distribution, der distribuerer In the Loop i Danmark