Nej, nej, ikke så hurtigt og ikke så pinligt! Sådan må man udbryde, efter at Danmarks kronprins mindre end et halvt år efter sin kåring til IOC, Den Internationale Olympiske Komité, har taget en maveplasker i lige præcis det olympiske snavs, som kritiske røster advarede imod at bringe Frederik i nærheden af.

I IOC sidder et antal anløbne personager, og komiteen har jævnligt været indrodet i storpolitiske magtspil, korruption, halvhjertet indsats mod doping - plus snyd, afpresning og bestikkelse op og ned i OL-systemet.

Siden 1998 har den sydkoreanske gigantkoncern Samsung sponsoreret olympiader - både sommerens og vinterens, og altså også den igangværende i Vancouver. Den drivende kraft i formidlingen af de olympiske milliardbeløb har været Samsungs bestyrelsesformand, Kun-Hee Lee. Han blev allerede i 1996 optaget i IOC.

Men plums revnede i 2008 en grim skandale. Sydkoreansk politi stormede Kun-Hee Lees hjem og kontorer og fandt beviser for, at Lee stod i spidsen for en hemmelig bestikkelsesfond, der købte anklagere, dommere og politikere i Sydkorea. En slags variant af det olympiske sponsorat, kan man sige.

Først nægtede Lee alt. Så tog han dramatisk ansvar for det hele og afgik som bestyrelsesformand. Domstolen i Seoul idømte ham i juli 2008 en bøde på 600 millioner kr. og tre års betinget fængsel.

Skandalen og dommen betød, at Lee måtte forlade IOC. Men hurra og lettelse! Ved udgangen af 2009 blev Lee benådet af Sydkoreas præsident, ifølge velorienterede iagttagere, for at fremme sydkoreansk værtsskab ved vinter-OL 2018.

Fiks manøvre med benådningen, for vups vedtog IOC at lukke Kun-Hee Lee tilbage i komiteen, hvor han med pengemagt og snoretræk igen kan virke for sine interesser.

Genindslusningen af Lee er støttet af komité-medlem Frederik, der forklarer: »Det er svært for IOC at gøre andet, når Kun-Hee Lee er benådet af præsidenten i sit hjemland. For dermed er han jo frikendt i de sager, han var dømt i.«

Disse kongeord har ført justitsminister Brian Mikkelsen til et undtagelsesvist juridisk klarsyn. Til Ekstra Bladet forklarer Mikkelsen:

»En benådning, det er jo, når man er dømt for en forbrydelse, og så af forskellige årsager bliver benådet. En frifindelse er, når en domstol erklærer, at man er uskyldig. Så jo, der er forskel på de to begreber.«

Ja, mon ikke? Hvor er den støttepædagoggruppe af embedsmænd, der skal holde Frederik fra at OL-blamere sig? Ekstra pinligt er, at Frederik tilfreds konstaterer:

»Kun-Hee Lee har fået den samme sanktion, som andre IOC-medlemmer, der efter lignende sager er blevet benådet i deres hjemland.«

Just deri består problemet. Som nu også er kongehusets problem. Grimme problem.

Denne artikel er anbefalet af: