Opslag til denne artikel

Emneord:COP15, COP16, klimapolitik
Personer:Al Gore
Organisationer:Competitive Enterprise Institute, FN, FOX, IPCC, Kongressen

COP15-fiasko, økonomisk krise, klimaskeptiker-offensiv og snevejr i Washington - en giftig cocktail der nu truer med at sætte amerikansk klimapolitik helt i stå. Seneste dråbe malurt er meddelelsen om, at tre store selskaber nu forlader US Climate Action Partnership (USCAP), den grønne alliance af store virksomheder og miljøorganisationer der blev etableret i 2007 for at fremme en ambitiøs klimalovgivning i USA. Olieselskaberne BP America og ConocoPhillips samt maskinproducenten Caterpillar Inc. oplyste tirsdag, at de forlader USCAP, fordi den energi- og klimalov, der er til forhandling i Senatet, er unfair i forhold til deres interesser.

BP’s Ronnie Chappel siger, at politikerne bag lovforslaget har givet så mange indrømmelser til kulindustrien for at sikre kulstats-senatorers stemmer, at det kommer til at gå ud over BP Americas forretning, som er naturgas. Dertil giver lovforslaget for ringe beskyttelse til olie- og gasraffinaderier.

»Vi mener, at vi bedre kan forholde os til disse problemer som BP end som medlem af USCAP,« siger Chappel.

Jim Mulva, øverste chef for ConocoPhilips, mener, at lovforslaget ikke tager hensyn til transportsektoren og dens forbrugere, bilisterne. Og ved således at ramme USA’s olie- og gassektor vil lovforslaget føre til lukning af amerikanske raffinaderier, tab af arbejdspladser og øget import af fremmed olie, mener selskaberne.

Meddelelsen er straks blevet grebet af klimalovgivningens modstandere. Såvel den klimaskeptiske tv-station Fox News som den konservative tænketank Competitive Enterprise Institute talte i går om »dødsstødet« for klimaloven med dens CO2-kvoteordning, kaldet ‘cap & trade’.

»Ved at trække sig ud af USCAP anerkender BP America, ConocoPhillips og Caterpillar, at cap & trade-lovgivningen er død i Kongressen, og at alarmismen om den globale opvarmning er ved hastigt at kollapse,« hævdede Competitive Enterprise Institute.

Trump som trumf

I de seneste dage har sagen ligget reelt død i den forstand, at arbejdet i Kongressen har været indstillet på grund af det voldsomme snefald i Washington. Det har i sig selv givet klimaskeptikere og modstandere af lovgivningen ekstra ammunition.

Den amerikanske byggematador, casinoejer, tv-personlighed og milliardær Donald Trump lod sig således tirsdag indrullere i klimaskeptiker-kampagnen, da han i et Fox News-interview tolkede de tre store virksomheders klimatilbagetog som udtryk for, at de i kølvandet på den såkaldte Climategate med stjålne forsker-mails har gennemskuet, at der ikke er noget klimaproblem.

»De siger formentlig nu, at det er et svindelnummer. De registrerer dét, ligesom de registrerer, at ingen kan bevæge sig her i Washington, fordi vi har 40 inches sne,« sagde Trump, der mener, at Al Gore burde fratages sin Nobelpris, fordi grundlaget for den globale opvarmnings-hypotese så åbenbart er smuldret.

Trump vender sig mod den foreslåede klimalov, fordi den vil undergrave amerikanske virksomheders konkurrenceevne i en situation, hvor verden ikke har formået at skabe fælles spilleregler via en bindende klima-aftale på COP15 i København.

»Vi renser vore kul, og vi gør alle mulige ting, der gør vore produkter meget dyrere og ikke spor konkurrencedygtige. Men Kina, tror man virkelig, at de renser deres kul?« sagde Trump. »Jeg har set en af Kinas tunge repræsentanter tale om global opvarmning, men bag facaden griner han. Kinesiske entreprenører og forretningsmænd griner af vores dumhed som nation.«

Donald Trump leverede for et par dage siden samme budskab i en tale til 500 forretningsfolk i New York og høstede ifølge amerikanske medier stående bifald.

Den økonomiske krise og frygten for endnu større arbejdsløshed i USA kombineret med fraværet af en global klima-aftale samt den påståede tvivl om klimaændringene forklarer, at støtten til klimapolitiske indgreb skrumper.

Med henvisning til sneen i Washingtons gader sagde den demokratiske senator Jeff Bingaman forleden til Washington-mediet The Hill om kollegernes holdning til klimaloven:

»Det gør det til en større udfordring for dem, som ikke tager sig tid til at studere de videnskabelige argumenter. Folk ser på verden omkring sig og ekstrapolerer. For mig er det svært at se et nationalt cap & trade af samme type som vedtaget i Repræsentanternes Hus vinde flertal« i Senatet.

Hans partifælle senator Mary Landrieu supplerer:

»Jeg mener, det er en generel opfattelse, at cap & trade nok er død.«

Kerry: kan stadig reddes

Centrale demokratiske senatorer bag lovforslaget såsom John Kerry fastholder, at der vil kunne formuleres en kompromis-udgave af forslaget, som kan samle flertal.

»Jeg vil have, at I går ud og banker på døre og taler med folk og siger til dem: Dette skal lykkes!« sagde Kerry for nylig i en tale til miljøfolk. Uden klimaloven vil USA stå lige så handlingslammet ved COP16 i Mexico, som man gjorde under COP15.

Også lokale spirer til et amerikansk CO2-kvotesystem syes at tabe livskraft. I sidste uge besluttede Arizona således at trække sig fra det såkaldte Western Climate Initiative, et regionalt cap & trade-system, som med deltagelse af syv vestamerikanske stater og fire canadiske provinser er planlagt til opstart om to år. Og umiddelbart efter fulgte en appel fra et udvalg under staten Utahs parlament til guvernøren om også at trække Utah ud.

Samtidig vedtog et flertal i Utahs parlament at gå i offensiven mod det alternative og tilbageværende våben til CO2-kontrol, som præsident Obama råder over: Adgangen for den amerikanske miljøstyrelse EPA til administrativt at fastsætte regler og grænseværdier for, hvor meget CO2, der må udledes fra f.eks. kraftværker og biler. I vedtagelsen fra Utah opfordres EPA til at afstå fra sådan CO2-regulering med direkte henvisning til den »sammensværgelse« blandt klimaforskere, der har skabt falske billeder af klimaets tilstand.

»E-mails og anden kommunikation mellem klimaforskere verden over, kaldet ‘Climategate’, peger på en velorganiseret og løbende indsats for at manipulere de globale temperatur-data for at nå frem til et billede af global opvarmning,« hedder det i vedtagelsen, der også nævner, at eventuelt kommende beslutninger om globale CO2-reduktioner kan »fastlåse milliarder af mennesker i langvarig fattigdom.«

Tirsdag indbragte staten Texas, der siges at have de største CO2-udledninger i USA, EPA’s CO2-politik for en amerikansk appelret for at få den kendt ulovlig.

»EPA uddelegerede grundlaget for sin CO2-regulering til en skandaleplaget international organisation, der ikke kan anses for objektiv eller troværdig,« sagde Texas’ statsadvokat Greg Abbott tirsdag til AP med henvisning til FN’s klimapanel IPCC.

I går tog Virginia skridt til at følge Utah og Texas, og samtidig har både Competitive Enterprise Institute og det amerikanske handelskammer, US Chamber of Commerce, varslet retssager mod EPA.