Ytringsfrihedens forkæmpere er atter uenige. Denne gang er børneporno centrum for debatten. Vel at mærke den animerede og computergenererede slags, der i dag er lovlig i Danmark, mens det er forbudt i Norge og Sverige. Nu vil Socialdemokraterne gøre det ulovligt herhjemme.
Men sådan et forbud vil skade både ytringsfriheden og retssikkerheden. Det mener Jacob Mchangama, chefjurist for den liberale tænketank CEPOS og medstifter af den nystartede ytringsfrihedsforening Fri Debat.
Han forstår godt, at man finder animeret børneporno modbydeligt og stødende. Men samtidigt understreger han, at hvor børnepornografi normalt krænker et barn, er det en offerløs handling at lave den animerede udgave.
»At noget er et udtryk for en syg fantasi, gør ikke, at man skal forbyde det. Det vil være det samme som at forbyde tanker. Hvad så med voldelige computerspil, hvor man bliver belønnet for at slå uskyldige ihjel. Bør vi så også forbyde det?«
Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard er helt uenig. Han mener, at teknologiske udvikling snart vil gøre det umuligt at skelne mellem rigtige fotografier og kunstigt fremstillet børneporno, og derfor er et forbud relevant.
»Så er min personlige holdning, at børnepornografi er et så modbydeligt fænomen, at der nødvendigvis må gribes yderligere ind,« siger han.
Moralske forbud
Jacob Mchangama mener ikke, at Lars Hedegaards argumentation holder vand. Han efterlyser tungtvejende og utvetydige videnskabelige belæg for, at animeret børneporno fører til krænkelser af børn, hvis man skal overveje et forbud.
»I et frit samfund må man også kunne have tanker, der er stødende og krænkende, hvis man kan udleve dem på en måde, som ikke skader andre.«
Han peger på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol så sent som i tirsdags fastslog, at Tyrkiet krænkede ytringsfriheden ved at forbyde en bog, der blandt andet handlede om pædofili. Ifølge ham er modstanden mod den animerede børneporno et tydeligt udtryk for, at ytringsfriheden ofte kun bliver forsvaret, når den passer ind i den underliggende politiske holdning
»Ytringsfriheden bliver brugt i en værdipolitisk kamp. Man vil gerne støtte op om ytringsfriheden, når det er i ens egen interesse, men mere vægt lægger man heller ikke på den som et grundlæggende princip, når det er et omtåleligt og moralsk anstødeligt emne som børneporno.«
Det afviser Lars Hede- gaard.
»Vi indskrænker jo allerede ytringsfriheden ved at forbyde almindelige fotografier af børneporno.«
Politisk uenighed
Også politikerne er uenige. Mens SF og Dansk Folkeparti støtter Socialdemokraternes forbud, er regeringspartierne skeptiske.
»Hvis vi vil forbyde denne type animationer, så begynder vi betænkeligt at nærme os noget, der ligner officiel censur,« siger vikarierende politisk ordfører Tina Nedergaard (V).
Tom Behnke, retsordfører hos de Konservative, er enig.
»Vi straffer ikke pædofile, fordi de er syge oven i hovedet. Vi straffer, fordi det går ud over børn. Et forbud kræver, at animationerne fører til overgreb, og det har jeg ikke set tilstrækkelige videnskabelig dokumentation for, at de gør.«
Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup understreger, at forslaget netop kommer efter, at eksperter og interesseorganisationer i medierne har gjort opmærksom på, at animationerne i sidste ende kan føre til voldtægt.
»Det bliver ikke bare ved fantasien, og derfor skal vi have lukket det hul i lovgivningen.«
Formand for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF), afviser, at forslaget vil ramme ytringsfriheden, fordi kunstnerisk og videnskabeligt materiale er undtaget.
Han mener heller ikke, at der er grund til at sikre det videnskabelige belæg for sammenhængen yderligt.
»Tankegangen er lige syg om det er animeret eller rigtig børneporno. Derfor kan man sagtens lovgive, hvis man vurderer, at animeret børneporno bekræfter dem i deres syge tanker,« siger Peter Skaarup.
Kommentarer
Og de ytrer sig og ytrer sig om ytringsfriheden og mangelen på samme.
Kunne de ikke finde noget andet at ytre sig om disse mennesker som har så megen adgang til at ytre sig?
Det virker nærmest som en slags selvvalgt selvcensur at de kun taler om ytringsfrihed.
Tak til Information og for den sags skyld også tak til Jacob Mchangama for at vise hvor hul debatten om den hellige og ubøjelige ytringsfrihed er.
Forsvar for den pædofile fantasi = http://www.berlingske.dk/article/20081217/kronikke…
Kald mig gerne gammeldags - men jeg synes det ville være udmærket at sætte ind overfor voldelige computerspil og film - det påvirker bevidstheden hos børn og unge på en enormt uhensigtsmæssig måde.
Vi kan ikke forbyde alt der er ‘modbydeligt og stødende’. Faktum er, at grunden til børneporno anses som det værste af det værste er at de involverer misbrug af en part som ikke er i stand til at forsvare sig selv. Idet animeret børneporno ikke indeholder noget misbrug burde det i teorien ikke kunne forbydes. Punktum.
“Formand for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF), afviser, at forslaget vil ramme ytringsfriheden, fordi kunstnerisk og videnskabeligt materiale er undtaget.”
Vil det sige, at vi i samme omgang skal have et kunstpoliti, der skal vurdere hvad kunst er? I mine ører, lyder det temmeligt totalitært.
@ Alexander Carolinus
Man kan sætte vejledende aldersgrupper på produkterne, så det er op til forældrene at vælge for deres børn og unge. Men myndige personer bør have lov til at se og høre, hvad de vil, uden indblanding fra nogen censur kommite.
Hvis først der skal til at redigeres i, hvad der er ønskeligt eller ej, så ender man nemt med australske tilstande, hvor forbudene strammes ud i det latterlige.
Sagen er vel at ytringsfriheden i Danmark (og det meste af jordkloden) ikke er tiltænkt som en rettighed befolkningen har tilkæmpet sig - skønt de tror det - men er indskrevet som et redskab for magthaverne at fremme deres synspunkter og samfundsdeling.
Det står skrevet meget fint, men fungerer i virkelighden ikke lige for alle.
Det betyder at ytringsfriheden skævvrides unaturlig og det bliver svært at holde befolkningen oplyst (som om det var ønsket, men alligevel). Sådan har det fungeret siden adelen med nød og under folkelige protester tillod pøblen at gå i skole (men ikke lære retorik, det var forebehold adelen)
Den veloplyste befolkning vil i lang størstedelen træffes de rigtige beslutninger og det er problemet. Hvis samfundet ikke kan skævvrides, så opstår der ikke mulighed for at tjene hurtige penge. Det er i uligheden den største profit findes, hvilket også forklarer hvorfor vi lukker grænserne, men tillader penge at strømme henover.
Det kan selvfølgelig ikke undgås, at der på randen af moralsk og ansvarlig adfærd fremkommer ytringer som vi helst vil undgå, men henover tid vil disse ytring marginaliseres for deres ringe samfundsværdi - særligt såfremt samfundet indretter sig omkring moralsk forsvarlige værdistrukturer (og dermed ikke dem vi har idag), og hverken forsøger at sælge børn eller klima og meget andet uvurderligt som en lønsom forbrugsgode.
Sådan fungerer det på sin vis også i dag når vi tillader Dansk folkeparti og deres hadske slyngler at ytre sig efter forgodtbefindende. Det er ikke noget vi ønsker, men vi mener alligevel at det er prisen for den såkaldte ytringsfrihed. Og deres synspunkter forbliver jo også marginaliseret. Det gælder såmænde også Hedegaards ulogiske tankerækker om incestvoldtagne pigebørn som på magisk vis er uberørte ved giftemål. Han har tydeligvis ikke tænkt sig om, men vi tillader det - i ytringsfrihedens navn.
Her følger et par tankevækkende uligheder 8efter min mening):
Hvorfor må muslimer latterliggøres, men ikke kristne og jøder? De tror allesammen på talende slanger!
Hvorfor må vi fornægte armeniens folkemord og glemme indianernes og grønlændernes, men ikke jødernes? Skal vi ære ofrenes minde eller den politiske forestilling om deres minde?
Hvorfor må vi ytre ubehags for bistandklienterne nede på hjørnet, men ikke dronningen? Hun er heller ikke lønsomt i drift, men lever udelukkende af overførselsindkomst!
Hvorfor har andengenerationsinvandrere det generelt skidt på gaden, når de har det så godt i kongehuset?
Ytringsfriheden bør være en rettighed uden begrænsninger for befolkningen og ikke et redskab til at bibeholde magtens status quo.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kaarup : ” Hvorfor har andengenerationsinvandrere det generelt skidt på gaden ”
Det er rigtigt - vi har det skide dårligt - alle os 2´g´er .
Og tak fordi du har bemærket det.
Ytringsfrihed betyder efterhånden i dagens Danmark, retten til at udtrykke vold af værste skuffe i ord, billeder/tegninger og film/animation.
Målestokken for hvad der må ytres offentligt i ord, billeder/tegninger og film/animation, bør være det som det lille barn næres positivt af …. dvs alt hvad ikke tåler et barns øjne eller øre bør derfor ikke være tilgængeligt i det offentlige rum.
Nå . Hvad med at holde ungerne væk fra virkelighedden i stedet ?
Det offentlige rum bliver temmelig kedeligt hvis der kun må siges “gry-gry-ga-ga” ..
»Tankegangen er lige syg om det er animeret eller rigtig børneporno. Derfor kan man sagtens lovgive, hvis man vurderer, at animeret børneporno bekræfter dem i deres syge tanker,« siger Peter Skaarup.
Peter Skaarup skyder da vist sig selv i foden! Vi er ret mange, der synes, at Dansk Folkeparti er stopfuld af syg tankegange, så det må vi da vist lovgive om!
Alene den omstændighed, at partiets leder er en politisk ekstremist, der er straffet for våbenkriminalitet og som har dom for, at hendes udtalelser må kaldes racistiske, og at hun har dom for, at man må kalde hende for landsforræder. Det er da sygt!
Tankeforbrydelser, hvor har vi hørt om det før?
For en enkelt gangs skyld noget rigtig fornuftigt fra CEPOS (organisationen med de utallige chefer), det skal Jacob Mchangama have.
Jazzmusik og tegneserier er også skadeligt.
Stumme instrumenter appellerer til mord.
Jeg tænket nok at artiklen handler om tegneseriebørneporno. Det er jo sygt ud over alle grænser ikke at tage afstand til sådan noget.
@ Hans Hansen
Man lovgiver jo ikke på holdninger, men på handlinger. langt mindre kan man vel lovgive, fordi nogen finder noget sygt. Jeg finder f.eks. meget af DF’s politik for syg, men dertil at lovgive mod den, er der jo langt.
I øvrigt kunne man jo velgrundet formode: At lovlig , men kunstig dannet børneporno vil ødelægge økonomien for ikke-kunstig dannet sådan, at evt. fremstillere af sådan’t
så rammes meget hårdt på deres økonomi.
Mon ikke alle de penge der skulle spildes på retsager mod folk med snudskede tegneserier kunn bruges meget bedre på målrettet at sende tilbud om behandling for disse menneskers lidelser?
Det ville da om noget være mere forebyggende end et forbud, og ville heller ikke stride imod vores grundlæggende principper om tankefrihed her i landet.