At sætte ambitiøse målsætninger for Danmark bliver også af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) selv betegnet som en af regeringens vigtigste opgaver. Han gjorde det, da han i efteråret opstillede en række drømmemål for Danmark i 2020 - og flere mål vil komme til, når regeringen om kort tid præsenterer sin plan ud af den økonomiske krise og senere forventes at offentliggøre et nyt regeringsprogram.
Men regeringen har mildest talt ikke haft succes med at opfylde de samfundsmål, den hidtil har opstillet.
I dag, den 18. februar, er det præcis fem år siden, at V og K offentliggjorde sit forrige regeringsgrundlag ‘Nye Mål’. Her beskrev regeringen bl.a. 13 konkrete målsætninger for, hvordan Danmark skulle se ud i 2010. Men fem år senere er det kun lykkes at opfylde én enkelt af dem, viser en gennemgang, som 3F har foretaget.
»Billedet af regeringen, der til punkt og prikke holder, hvad den lover, det holder ikke til en nærmere efterprøvning. Regeringen har et medansvar for den krisesituation, vi står i i øjeblikket - og den har ikke i opgangstiderne sat penge af til at nå målene, men brugt pengene på tant og fjas i stedet,« siger 3F-formand Poul Erik Skov Christensen.
Lidt for popsmart
De 13 målsætninger fordeler sig under overskrifter som »uddannelser i verdensklasse«, »Danmark som førende videnssamfund«, »Danmark som førende iværksættersamfund« og »verdens mest konkurrencedygtige samfund«.
Overskrifterne er gået igen igennem hele regeringens politik og er også at finde i det seneste regeringsgrundlag fra 2007.
Alligevel er man flere steder langt fra at nå målene. Antallet af unge, der tager en ungdomsuddannelse, er ikke stigende. Der er ikke blevet flere, men færre praktikpladser. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er ikke faldet, men steget. Sygefraværet er ikke blevet mindre, men større. Kun på integrationsområdet kan regeringen prale af en succes: Langt flere indvandrere, end man regnede med, er kommet i arbejde.
»Det har en tendens til at blive lidt for popsmart, når man ikke også indfrier sine visioner. Og når ham, der blev udråbt til Danmarkshistoriens mest driftssikre statsminister, ikke kunne, så har jeg ikke megen tiltro til, at Lars Løkke Rasmussen kan. Han har jo været en del af den samme regering gennem alle årene« siger Poul Erik Skov Christensen.
En del af målsætningerne - for eksempel, at beskæftigelsen skulle øges - er direkte ramt af krisen. Men selv, når man sorterer dem fra, er der grund til kritik, mener Henrik Sass Larsen, der er politisk ordfører for Socialdemokraterne.
»Det særligt katastrofale - hvor man virkelig kunne have gjort noget - er for eksempel frafaldet på erhvervsuddannelserne og behovet for flere i ungdomsuddannelse. Det er saftsuseme en katastrofe for fremtidens samfund, at man ikke har løst den problemstilling,« siger han.
V: Det er krisens skyld
Venstres finansordfører Tina Nedergaard erkender, at det er slået fejl med en række af målsætningerne.
»Men da vi lavede regeringsgrundlaget for fem år siden, var der ingen, der kunne forestille sig, at vi kom ud i den værste krise siden Anden Verdenskrig,« siger hun.
Hun henviser til, at krisen eksempelvis har haft indflydelse på både beskæftigelse, manglen på praktikpladser, en øget tilbagetrækning og en dalende investeringslyst.
Ifølge Tina Nedergaard er det »klart ikke tilfredsstillende«, at frafaldet ikke er nedbragt, og at der ikke er flere, der har valgt en ungdomsuddannelse. Men hun venter sig resultater af en række tiltag, som er sat i værk på netop de områder.
»Og når jeg sidder og kigger på det og tænker på, hvilken situation landene omkring os er ude i, så må jeg sige, at vi er langt bedre stillet, end man kunne frygte - også i forhold til at opnå vores mål.«
Men selv om målsætninger og pejlemærker kan være nyttige, når man skal dirigere et regeringsapparat, så betyder krisen, at de er ved at miste deres værdi i politik, siger professor i statskundskab Ove K. Pedersen fra CBS.
»Kontraktpolitikken ligger der stadig som et museumsredskab, som nogen synes, det er vigtigt at have i montren. Men det er svært at se, om det overhovedet er realistisk at opstille målsætninger med så langsigtet perspektiv, når man nu ser, at regeringen i betydelig grad ikke har kontrol over omgivelserne. Dermed er kontraktpolitik blevet til symbolpolitik,« siger han.
Ikke længere seriøst
Ove K. Pedersen henviser til, da Lars Løkke Rasmussen i november på Venstres landsmøde opstillede sine »drømmemål« for Danmark i 2020:
»Med dét prøvede han vel at signalere, at han var en anden statsminister end Fogh - og at han havde et program, der kunne sætte oppositionen skakmat. Men i stedet kom debatten til at handle om, hvor realistiske hans mål overhovedet var - og om det overhovedet var relevant at opstille dem. Selve redskabet kontraktpolitikken er undermineret og bliver i stigende grad ikke taget seriøst,« siger Ove K. Pedersen.
Hos Venstre afviser Tina Nedergaard derimod, at tiden for ambitiøse målsætninger er forbi.
»Selv om vi så langt fra har nået vores mål, så er den form for målsætninger afgørende at navigere efter. Og netop nu, hvor vi i stigende grad skal prioritere og ikke kan være rundhåndede over for alle, er de vigtigere end nogensinde før,« siger Tina Nedergaard.







Kommentarer
Regeringen kan da ikke tage æren af der er kommet flere indvandre i arbejde, der er jo nærmest sket på trods af regeringens og DF hetz mod indvandre.
Det er jo nemt at give krisen skylden for alting, men det er måske ikke så smart når man selv er medsklylding i samme krise.
VK regeringen er, og har hele tiden været, et stor bluf, som har haft til formål at nedbryde det danske samfund.
Og den “kritiske” presse har stået og klappet på sidelinien.
Der er ingen sammenhæng mellem hvad der siges udadtil (den forsødede udgave) til hvad der forgår.
Målsætninger bliver betragtet som bluff.
En skyld regeringen må tage på sig. Om de tror de er smarte, så tror de det.
Men det er jo den berømte tudekiks, sammenholdt med ” vi narre dem der ikke har,” og gør grin med dem.
Det nye er
Hvad udadtil siges, holdes indadtil for nar.
Jamen Sonja, jeg tror da på de selv synes de er lykkes, for målsætningen er jo at underminere demokratiet, og uddele gaver til erhverslivet.
I deres øjne er de en succes, og diskussionen er nytteløs, de hører ikke efter.
DERES målsætning, frem for helheden.
De gavner ikke landet, de gavner dem selv.
Selvtægtsdemokratiets målsætninger.
Denne kommentar er anbefalet af:
For hundrede år siden gik den første venstre regering nedenom og hjem i skandale, venstre magtede ikke systemskiftet, og den igangværende krise, har både her og i verden varet siden 1907.
Regeringen så den ikke komme, nej den har været som en del af jer, den ikke vidende del.
Verdens beste, I er en vittighed. Venstre Løven med lille penis, må brøle ordenligt
Selvfølgelig har krisen haft stor betydning for muligheden i at leve op til de ambitiøse målsætninger… det er da en kendsgerning som alle må se i øjnene!
-men derfor fortjener regeringen så absolut kritik… der er efterhånden opstået “metaltræthed” og specielt partiet Venstre fortjener en valglussing næste gang der skal puttes sedler i valgurnerne…
Regeringen har jo ført socialdemokratisk politik i stort set hele perioden den har siddet ved magten… den offentlige sektor er vokset, forbudslovgivningen har fået endnu flere paragraffer osv.
Som liberal er jeg dybt fortvivlet, og aner ikke hvor jeg skal sætte krydset næste gang… én ting er dog sikkert, det bliver hverken hos Villy Vendekåbe eller Gucci Helle… de lugter af grim socialisme :-)
“Som liberal er jeg dybt fortvivlet, og aner ikke hvor jeg skal sætte krydset næste gang… én ting er dog sikkert, det bliver hverken hos Villy Vendekåbe eller Gucci Helle… de lugter af grim socialisme :-)”
Din uddannelse er betalt af de grimme socialister, Thomas. Men en liberal er et egennyttigt gemyt, uden forståelse for de store sammenhænge.
Tag en personage som Claus Hjort Frederiksen, der i triumf over at være sluppet fra en kriminel handling, overfor sit eget folk, råber : ” I kan ikke fange mig ! ”
Ja, han er en grimmer karl, ham Villy.
Ham vil jeg heller ikke stemme på…jeg synes han lugter af noget andet. :-?
Thomas Petersen, jeg kan forsikre dig for, at venstrefløjs-vælgere er lige så fortvivlede som dig - jeg aner heller ikke hvor jeg skal sætte mit kryds, men det ender sgu nok ude hos Enhedslisten, selvom jeg ikke kan identificere mig så godt med dem. Der er ikke noget andet parti for mig, da jeg ikke er social-demokrat, og det gamle SF er væk.
Sonja Bautz:
Jeg kan se på din kommentar, at der er virkelig brug for at investere i stærk og vedvarende formidling af oplysninger om, hvordan økonomien i landet tilvejebringes… min uddannelse er ikke betalt af socialister!! Socialister har aldrig betalt noget som helst… de gør bare det de altid har gjort, og de eneste de kan gøre. De bruger penge, som andre har tjent og de har skaffet sig uretmæssig råderet over!
Min uddannelse var jeg heldig at få, fordi jeg voksede op i et kapitalistisk velfærdssamfund!
“Din lære var kapitalist.”
“Jeg står til rettelse.”
Forskellen mellem dig os så mig, er at når jeg siger investere, så mener jeg mennesket der investerer sig selv, og ikke pengepungen.
Logistik i menneskelig henseende skaber økonomi i min verden, mens varer skaber det i din.
Behov mod behov. Vel i sinde at du forandres og går i dig selv med årene, skal du prise dig lykkelig for at møde en socialist.
undskylder alle fejl, men liberalister får mit tastatur til at alterere.
Thomas Pedersen, jeg synes du skal tage og læse industrialismens tidlige historie (da England blev industrialiseret, og alle bønderne flyttede til byerne) og se hvilke forhold størstedelen af befolkningen blev tilbudt.
Ville du have været blandt de ganske få procent, der var rige?
Der er en grund til at samfundet som vi kender det idag, hvor alle har gode muligheder for at nå deres mål, er skabt. Alternativet er ikke attraktivt for ret mange.
Thomas Pedersen skrev:
“Min uddannelse var jeg heldig at få, fordi jeg voksede op i et kapitalistisk velfærdssamfund”.
Du mener et socialdemokratisk velfærdssamfund, ikke? For det er det vi har haft i snart hundrede år. Du må endelig ikke tro, at det er kapitalisterne du skal takke for velfærdssamfundet.
Thomas Petersen skrev:
“min uddannelse er ikke betalt af socialister!!”
Jo, det er den faktisk. Statistik set er Danmark en af de mest sociale lande i verden (se fx Gini indexet). Alle offentlige institutioner er mere eller mindre ‘socialistiske’. Den eneste grund til at det er svært for folk at sluge ‘socialisme’ er på grund af minderne fra Sovjettiden. Det ironiske er at Sovjetunionen faktisk ikke var særlig socialistisk, men snarere en centralstyret ultra-kapitalistiske politistat ala hvad vi ser i Kina eller USA i dag.
Med det sagt er det vel kun fair at påpege at de nævnte områder er emner som regeringen nok ikke har så megen indflydelse på de gerne vil tro. De burde ikke overraske nogen af de ikke når de mål de har sagt. Det var aldrig pointen. Det er vel nærmest et førsteklasses eksempel på varm luft.
@Thomas Petersen: “Socialister har aldrig betalt noget som helst… ” - Det må du ikke sige til ham manden der står nede i kiosken på hjørnet, hvis han finder ud af at de penge jeg giver ham tilsyneladende ikke er en betaling, så tror jeg bare han bliver forvirret….
Ideologierne kapitalisme, kommunisme og socialisme er at betragte som døde dinosaurer og måske bør man overveje om ikke man er bedst tjent med at de helt smides ud. For fælles for dem alle er de starter med antagelsen om uendelige resurser. Og et dertil hørende monetært system der bunder i selvsamme antagelse.
Før den kendsgerning fiser ind på lystavlen og i fællesbevidstheden, tror jeg at afviklingen vil fortsætte uforstyrret og den kommende tid vil byde på en serie op og nedture med kortere og kortere interval imellem, før bægeret nødvendigvis må flyde over. Det skal blive interessant at se om man fortsat ser sig i stand til at hælde rent vand i glasset til den tid, medmindre det bliver opdaget at det man har tilbage i bedste fald blot er lunkent urin. Og det gør det jo nok.
Det er svært at tage “undskyldningen” om at krisen er skylden for regeringens problemer særligt seriøst.
De kom til magten på en historisk højkonjunktur (eller reelt en boble der ikke ligefrem er et nyere fænomen) som de mageligt kunne ride med på. Advarselerne begyndte allerede så småt i 2005/06 at dukke op og med velmenende råd om at det nok var på tide at begynde at sadle lidt om. Men de kloge var jo latterlige at høre på. (og det er de nok uanset hvad, stadig)
Man kan dog fortsat høre løgnen om at der var jo ingen der kunne forudsige krisen og bla bla bla.
Ja, for de er og var alle blinde og døve får indenfor finanssektoren? Eller måske er den usle politiker det er det? Eller de kønsløse og kastrerede journalister? - Spilde alles tid med ikke eksisterende burkaer, det kan man finde ud af.
Evt. en kombination?
For det kan jo umuligt være os selv der har været så snot stupide at vi lader de borgerlige bilde os ind at der ikke er plads til alle, og så må pyramide spillet nødvendigvis fortsætte. Så går det som vi kender det fra stolelegen. Når musikken stopper er der ikke en stol til alle. Morsomt bliver det når det så er den borgerlige, der nu har nået sine mål, hurra, må blive stående tilbage. Hylende komisk bliver det når der så slet ingen stole er tilbage.
Hvorom alting er. Tilbage står vi med dem der jo i sidste ende er de ansvarlige, (og dermed netop ikke frie!), regeringen med at give det indtryk at de har, er, og vil vedblive med at være direkte medvirkende til den videre afvikling.