Hvad krig er

TV 2s dokumentarserie om det dansk ledede felthospital i Afghanistan er noget så sjældent som vigtigt fjernsyn

Dokumentar. Alene Felthospitalets tilstedeværelse og det redningdsystem, det repræsenterer, gør, at krig er blevet mindre abstrakt. Og det gør programmet til vigtigt fjernsyn.

I sommer mødte jeg en soldat i et supermarked. Han var en ung mand. Måske 23 år. Han var med sine forældre på indkøb, tror jeg. Han spurgte mig venligt, om jeg vidste, hvor indkøbsvognene stod. Jeg pegede hen mod vognene, og det var først, da han takkede og vendte sig om for at hente en vogn, at det gik op for mig, at han måtte være soldat.

Han manglede det ene ben. En tynd protese stak ud under hans shorts, og på hele hans arm og op langs halsen og en del af ansigtet var han dækket af små ar.

Jeg stod et øjeblik og overvejede, om jeg skulle takke ham eller bare sige et eller andet. Men så tænkte jeg, at det kunne jo være, at han var blevet såret i Irak-krigen, som jeg var imod. Skulle jeg så også takke ham? Skulle jeg overhovedet takke ham? Havde han ikke selv valgt det?

Jeg havde da bestemt ikke valgt, at vi skulle deltage i krigen i Irak eller i Afghanistan, så hvad havde hans protese med mig at gøre?

Alt det overvejede jeg, mens jeg betragtede ham putte en mønt i kundevognen, indtil det gik op for mig, at jeg nu bare stod og stirrede på en handicappet, og jeg vendte hurtigt blikket bort og hankede op i indkøbsposerne.

Når soldater drager i krig, kommer nogle af dem hjem uden deres ben, som den unge mand i supermarkedet. Nogle kommer slet ikke hjem.

Ind på operationsstuen

Når lande er i krig, er der børn, der mister deres ben. Nogle mister livet. Det er den slags åbenlyse sandheder, som amerikansk militær ofte forsøger at skjule for det amerikanske folk. Kirurgiske lærebøger fra krigszoner forsøges censureret, og kister må ikke fotograferes. Men dansk forsvar har valgt en helt anden strategi. De har inviteret TV 2 med helt ind på operationsstuen.

I dokumentarserien Felthospitalet følger vi en række læger og sygeplejerskers arbejde i krigszonen i Afghanistan, hvor de modtager både sårede soldater og civilie ofre.

Der er ikke lange interviewscener med fortvivlede forældre. Et billede her og der af en trist og forvirret far, der takker anæstesilægen og ortopædkirurgen for at have reddet hans datters ben. Det er det. Og det er jo i virkeligheden nok.

»Når en pige hernede mi-ster sit ben, så mister hun værdi. Det kan være svært at forstå, men sådan er virkeligheden hernede. Var hun blevet handicappet, kunne hun ikke hjælpe til derhjemme, men hun ville jo stadig have brug for mad. Hun var blevet en stor byrde for sin familie. Sådan er det her,« siger en af sygeplejerskerne om Amina.

Ortopædkirurgen reddede Aminas ben, så hun stadig er noget værd. Men felthospitalet er jo primært bygget for soldaterne. Og det konfronterer intervieweren kirurgen med, da hospitalet har valgt at indlægge Amina og tage sig af hendes videre behandling, der ellers burde foretages på et lokalt hospital.

»Hvad gør I så, hvis der lige pludselig kommer 15 sårede soldater ind?« siger journalisten.

Lige i det øjeblik sprænger en ballon, og Amina og hendes søster griner og smiler sorgløst.

»Ja, så må vi jo prioritere,« siger kirurgen efter en lille pause.

Ved at udvælge den lille scene viser folkene bag programmet krigens helt åbenlyse gru på en nøgtern måde. Det er vigtigt fjernsyn. I det øjeblik holder det op med at være underholdning og begynder at blive forpligtende. Det giver almindelige danskere en indsigt i, hvad krigen gør, og hvilke konsekvenser politiske beslutninger har.

Den nye krig

Felthospitalet viser også, hvordan vi bliver nødt til at ændre vores gammeldags opfattelse af, hvad krig er. De fleste af de soldater, der kommer til skade eller bliver dræbt, er ofre for vejsidebomber. Kun sjældent skyldes det direkte ildkamp. Fjenden kan man ikke genkende på, at hans uniform har en anden farve. Ofte ser man ham slet ikke. Soldaterne bliver dræbt, fordi de drejede til venstre i stedet for til højre.

Alene Felthospitalets tilstedeværelse og det redningssystem, det repræsenterer, gør, at krig er blevet mindre abstrakt.

Mulighederne for at behandle sårede soldater på stedet og efterfølgende sende dem hurtigt hjem til videre behandling kan ske i løbet af timer. Tidligere ville den slags tage flere dage. Soldaterne døde simpelthen. Der var ikke mange, der kom hjem uden ben eller med andre invaliderende skader. De kom slet ikke hjem. Det gør de nu. Måske er de stærkt invaliderede, men de kommer hjem og skal have en tilværelse til at fungere. Danmarks tilstedeværelse i Afghanistan, og felthospitalets indsats betyder, at vi ikke bare skal forholde os til et abstrakt dødstal fra andre lande. Vi skal møde de invaliderede soldater i Bilka.

Felthospitalet, TV 2, tirsdag 21.25

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu