Kinas problem med Google

“I 1661 blev Adam Schall (..) dømt til døden for at have undervist i astronomi og overtro.”

En vildledende historisk beretning . Adam Schalls dødsdom afspejler intrigerne ved Qing-hoffet . Det afspejler ikke en kinesisk aversion mod vestlig viden : Den af kejseren godkendte og offentlige Qing-kalender blev beregnet af Adam Schall - før dødsdommen . Nogle år efter Schalls fald i unåde, kom en sending jesuiter til Qing-hoffet for at genoptage kalender-beregningen, fordi den vestlige jesuitiske kalender blev anerkendt som mere præcis end både den traditionelt kinesiske og den indiske .

Eller presbyterianisme ?

@Niklas Monrad

1661 .. jaloux mandariner .. udenlandske ideer som en trussel .. et tilbagevendende tema i Kinas relation til omverdenen.

Er det så alligevel rigtigt, hvad man siger om civilisationernes sammenstød?

→Nej, det er det sikkert ikke .

Det er fristende at se det officielle kinesiske svar på den amerikanske udenrigsminister Hillary Clintons tale om frihed på internettet i dette lys. I sin tale den 21. januar promoverede Clinton friheden på internettet som en del af de universelle menneskerettigheder.

→I lyset af vestens ledere konstant og siden tidernes morgen har promoveret deres ideologi som rigtig og universal . Ja, det er relevant, og hvorfor ? Fordi det giver ethvert tænkende menneske muligheden for at tage stilling til om det nu også kan være rigtigt . Den sidste tids usigeligt intellektuelt skrøbelige debat omkring ytringsfrihed kan være et udmærket eksempel på at ideologiske slogans ikke nødvendigvis indeholder nogen dybere sandhed, og tiltider, som eksempelvis med debatten om ytringsfrihed, er et fuldstændigt indiskret og helt åbenlyst populistisk fremstød . Ligesom Hillary Clintons frihedstale .

Hendes udsagn blev straks fordømt i kommunistpartiets avis som »informationsimperialisme«.

→Der findes også en meget interessant artikel herom på chinabeat - en populær us/taiwan KINA blog . Artiklen fremhæver ligheden med udenrigsminister Dulles strategi, og kan meget hurtigt resumeres til at subversiv aktion med fordel kan gennemføres gennem informationskanaler .

Udenrigsministeriets talsmand Ma Zhaoxu hævdede, at Kinas regulering af internettet (forbud mod henvisninger til Tiananmen, Tibet, Taiwans uafhængighed, demokrati osv.) var i overensstemmelse med »nationale forhold og kulturelle traditioner«.

→Og siden han sidder i den lovformelige regering for den kinesiske folkerepublik så har han jo sin magt og agt til at sige det .

→Artiklens indledende afsnit anslår en historisk tone, sikkert for at forstærke billedet af Kina som noget der ikke er af denne vores verden, men tværtimod noget fra en anden mærkeligere og vel også fjendtligere verden . Den historiske hændelse der skal anslå denne tone er forsåvidt fuldstændig irrelevant . Som målestok for journalistens historiske fatteevne er det relevant at bemærke den refererede historiske kontekst er af en anden, ja nærmest modsat karakter, end hvad journalisten vil have den til at betyde .

Universalitet

Påstanden om universalitet er faktisk en vigtig del af amerikansk kultur, .. . Det betragtes som passende, at en amerikansk udenrigsminister taler for idealet om universelle menneskerettigheder.

→Som nævnt er presbyterianisme en noget vigtigere, og virkeligere, del af amerikansk kultur . Universalitet er almindeligvis et tomt værdiforladt retorisk ord . Men for at finde indholdet kan man skele til den klassiske forståelse - det er så Rousseau m.fl. - og den moderne antropologi . (Det er de indfaldsvinkler jeg ser den største betydning i .)

Men en kinesisk embedsmand ser det som sin pligt at hævde, at kinesisk kultur er unik eller endda overlegen. Sådan var det med konfucianske akademiker-embedsmænd i kejsertiden, og sådan er det stadigt.

→Et interessant tidsbillede . Det er nok den historiske grovfil der er fremme, men alligevel, interessant . På sæt og vis er USA og Kina jo her ret jævnbyrdige og konsistente overfor hverandre, og udtrykker forsåvidt et kulturelt fællesskab overfor det europæiske kulturrod . USA er her mere på bølgelængde med Kina end med Europa !

I sin tale henviste udenrigsministeren direkte til Google, hvis offentlige protest mod den kinesiske censur udløste den aktuelle polemik om internetfrihed.

→Dette er ikke korrekt .

Google ynder at betragte sig selv som en drivkraft for friheden, en slags rambuk for demokrati i cyperspace. I Kina viste det sig at være en illusion. Det var ikke muligt at google i Kina uden at løbe ind i politisk censur. De regler, der beskytter Kinas Great Firewall er ofte vagt formulerede, og udbydere af information forventes at gøre meget i retning af selvcensur.

→Hvorvidt google er blevet overrasket hen ad vejen, gennem deres mangeårige samarbejde med den kinesiske regering, kan der jo spekuleres over .

Det gik Google med til indtil et vist punkt. Dét blev nået, da Google og andre virksomheder blev angrebet af hackere .. at få adgang til kinesiske menneskerettighedsaktivisters Gmail-konti. Så besluttede Google .. at nægte at fungere som cen- surinstans.

→Det blev vist mest kun til ord . Det er iøvrigt rygtedes at den kinesiske hacker kommer fra en frisørskole .

→Afsnittet slår godt nok ud med de store ord - det store ord - men løber så lidt ud i sandet efter de første par sætninger, hvorefter der tages tilflugt til virkeligheden . Google, hvis direktør har siddet i den amerikanske regeringsadministration siden april 2009, blev hacket fra en kinesisk frisørskole, og den amerikanske mediegigant lancerede herefter en virkelig global meningsstorm til almindelig nedgørelse af den manglende universalitet i Kina . Dette inklusiv en tale af Hillary Clinton, hvori forekom associationer tilbage til den amerikanske udenrigsminister Dulles, fra engang i 50’erne, der opfordrede til stats-subversive aktioner mod den kinesiske regering . Belejligt nok er der en almindelig populær viden om Kinas nylige favntag med konfucianisme, og derved fremkommer et slags billede af kulturel konsekvens, henholdsvis amerikansk og kinesisk, hvilket er lidt interessant .

Konfucianismen

Der er ingen grund til at tro, at Kina ønskede en konflikt med USA. I første omgang håndterede kinesiske embedsmænd Google-sagen, som om det blot var et handelsspørgsmål. Men der er ingen tvivl om, at den kinesiske regering ønsker at styre hvilke oplysninger, der når frem til offentligheden.

→Forbavsende nøgternt .

Tankekontrol er en meget gammel tradition. Den officielle lim, der længe har holdt det kinesiske samfund sammen, er et statsligt dogme, løseligt kendt som konfucianismen, der moralsk såvel som politisk lægger vægt på autoritetstro. Det er det, embedsmænd kalder for kinesisk kultur.

→Og her springer kæden så . Skal man skyde skylden på oversætteren ? Faktum 1:”Tankekontrol er en meget gammel tradition.” Dette faktum vil jeg gerne se dokumenteret . Faktum 2:”Den officielle lim, der længe har holdt det kinesiske samfund sammen, er et statsligt dogme, løseligt kendt som konfucianismen, der moralsk såvel som politisk lægger vægt på autoritetstro.” Hvilken tidsperiode befinder vi os i her ? Hvilken historiografisk tradition udtaler dette faktum ? Faktum 3:” Det er det, embedsmænd kalder for kinesisk kultur.” Inkorrekt . Det er det journalisten gerne vil have at læseren opfatter som kinesisk kultur .

Informationer, som hidbringes af udlændinge, uanset om det er 1600-tallets missionærer eller det 21. århundredes internetiværksættere, bliver hurtigt opfattet som undergravende.

→Her begår journalisten den fejl at tro han ved noget om historie . Hvad angår 1600-tallet, så modtog den kinesiske kejser med kyshånd de vestlige astronomiske beregninger . Hvad angår det 19. århundredes overvejende amerianske informations-injektioner, så har de relativt set selvfølgelig været at foretrække fremfor tanks og bombefly, men ligefrem velkomne har de af indlysende grunde ikke været .

Udenlandske ideer »forvirrer« almindelige mennesker, siger de kinesiske myndigheder stadig. De skaber uro. Den sociale harmoni, som er det højeste ideal i den officielle kinesiske kultur, bliver forstyrret.

→Det er den kulturelle kløft mellem ??? og Kina . Undertegnede er iøvrigt også tit og ofte forvirret efter et møde med ‘mediefladen’ . Men hov, det står der jo ikke noget om . “Udenlandske ideer »forvirrer« almindelige mennesker” . Journalisten befinder sig måske i et parallelunivers ? Har han mon nogensinde været i Kina ?

Derfor vil kulturens vogtere, det kejserlige hofs og nu den kommunistiske stats mandariner, sikre, at oplysninger forbliver under deres kontrol.

→Aha . Dette vil jeg gerne se dokumenteret . Især den historiske kontinuitet, samt hvilke oplysninger der her er tale om . Umiddelbart vil jeg mene journalisten her tager fejl . Informationsdeling er en nyhed i Kina, og det er sandelig ikke noget Europa / USA har slæbt rundt på i meget mere end et par hundrede år, hvis det da kan blive til det . Men der er selvfølgelig en massiv informationsdeling i Kina . Take my word for it . Men informationsdeling udelukker ikke at en sådan deling foregår under kontrollerede former . Lovgivning eksempelvis kontrollerer jo flere aspekter .

Man kan selvfølgelig også anlægge et mere kynisk syn på sagen .. amerikanerne blev beskyldt for at anstifte oprør i Iran via internettet .. den aktuelle konflikt har en hård (og opportunistisk) politisk kerne. Og påstanden om, at Google er en »politisk kastebold« for den amerikanske regering .., er tydeligvis ren projektion.

→Måske, måske ikke .

→Afsnittets overskrift var konfucianisme . Hvorfor ?

Maoismen

Under alle omstændigheder er overbevisningen om, at autoritetstro ikke bare er en måde at opretholde lov og orden, men en væsentlig del af det at være kinesisk, meget bekvem for alle magthavere, uanset om de er familiefædre eller statsledere. Sådan oplevede de kinesere, der i starten af det 20. århundrede gjorde oprør mod den autoritære stat, det i hvert fald. I deres bestræbelser på at få indført demokrati efter Første Verdenskrig fordømte kinesiske intellektuelle konfucianismen som en forældet ortodoksi, der burde udryddes.

→Jeg har al mulig mistillid til journalistens troværdighed når det gælder historiske oplysninger . Historisk oplysning, del 1:”..autoritetstro.. ..en måde at opretholde lov og orden….at være kinesisk….bekvem for alle magthavere….familiefædre eller statsledere.” Historisk oplysning, del 2: “..kinesere, der i starten af det 20. århundrede gjorde oprør mod den autoritære stat, ..deres bestræbelser på at få indført demokrati efter Første Verdenskrig .” Fra del 1 ved vi noget om konfucianisme alias den kinesiske folkesjæl . Fra del 2 erfarer vi en gruppe der antagelig søger en konflikt med autoriteten/staten/folkesjælen . Det kunne jo være nærliggende at bringe konfucianismen på bane her - alt det med at kontrollere og at respektere . Konfucianismen bliver ikke omtalt i del 1 og er lidt paradoksalt faktisk historisk indeholdt i del 2 . Det der er vigtigt lige her er nemlig ikke konfucianisme, men det der ovenfor står som journalistens postulat - der nok iøvrigt mest støttes af ældre amerikansk historiografi : Konfucianisme “..er.. kinesisk kultur.” . Men det betyder så at kinesere er autoritetstro, og det er det vi får at vide i del 1 . Vi får ikke at vide at ‘oprøret’ i del 2 agtede konfuciansk lærdom .

Den blev som bekendt ikke udryddet, men snarere erstattet af en kommunistisk ortodoksi efter 1949.

→Historisk oplysning, del 3: Exit demokrati og antikonfucianisme og intro kommunisme . Meget bekvem historiefremstilling . Så nu ved vi allesammen at autoritetstro=konfucianisme=KINA≠DEMOKRATI . Lad mig understrege at journalistens historiefremstilling er manipulatorisk og vildledende . Til gengæld må man jo så acceptere det ideologiske budskab han fortvivlet søger at bringe videre .

Og da denne ortodoksi begyndte at miste sit greb om den kinesiske offentlighed efter formand Maos død i 1976, kæmpede kinesiske embedsmænd for at finde et nyt sæt af overbevisninger, der kunne retfærdiggøre deres magtmonopol. Den ideologiske hybrid, der afløste maoismen var »socialisme med kinesiske karakteristika«, statskapitalisme under et autoritært styre.

→Ikke helt nøgtern, men det går endda .

Siden har konfucianismen faktisk gjort en slags comeback. Men nu er den mest udbredte ideologi en defensiv nationalisme, der formidles via museer, underholdning og skolebøger.

→Ikke helt nøgtern, men det går endda . Meget nøgternt så er der lidt af et tankespring fra »socialisme med kinesiske karakteristika« over til konfucianisme, men det kan vi jo lade kineserne om at udrede ? Eller en mere indsigtsfuld journalist eller sinolog .

Alle kinesiske skolebørn er indoktrineret med tanken om, at Kina blev ydmyget i århundreder af fremmede magter, og at den kommunistiske stat er den eneste måde, hvorpå Kina kan genvinde sin storhed og undgå at blive ydmyget igen.

→Indoktrineret ?

→Artiklens overskrift var maoisme, noget der er skrevet mange bøger om på både kinesisk og engelsk, og sikkert også på dansk . Det var så ikke det afsnittet egentlig handlede om . En yderst perpleks fremstilling af hvad der måske kan være det der kaldes den republikanske periode i Kina’s historie, forvrænget til ukendelighed, bragt frem som redskab til et snørklet ideologisk fjendebillede, og en fuldstændig poetisk tolkning af maoismen som ikke-konfuciansk konfucianisme, ekstremt fuldendt i det moderne kinas tilbagevenden gennem fastholdelsen af det der altid var .

Chauvinisme

Det er årsagen til, at udenlandsk kritik af kinesisk politik eller menneskerettighedsovertrædelser, af regeringsembedsmænd bliver udlagt som et angreb på den kinesiske kultur og et forsøg på at »nedgøre Kina«.

→Tolkningsmæssigt er der et valg mellem den større og den mindre spændvidde i koncentration . Den større spændvidde sigter mod kineserierne, alt det med autoritetstro osv. osv. . Kina er imod vesten fordi Kina er Kina . Med den lidt mindre spændvidde er det det umiddelbart ovenstående “Kina blev ydmyget i århundreder af fremmede magter” der kommer i spil . Vi er klar over der er noget sandhed der gemmer sig her . For de indoktrinerede europæere så drejer det sig her om historiens gang, og at sådan er det jo ikke nu . Det er derfor noget af en konfrontation at se der stadig er nogen der gider huske på den slags .

Og de kinesere, som er enige i den udenlandske kritik, behandles ikke blot som afvigere, men som forrædere.

→Inkorrekt . Ret beset er den her journalist mest af alt rabiat .

Udtrykket »informationsimperialisme« er beregnet til at fremkalde minder om Opiumskrigene og andre historiske ydmygelser. Kineserne skal føle, at udlændinge, der taler om menneskerettigheder, kun gør det for at håne Kina.

→Alt efter sammenhæng, en ikke helt usandsynlig påstand .

Dette er ikke altid så irrationelt, som det kan virke. Hvis kinesisk chauvinisme er defensiv, kan amerikansk chauvinisme være stødende.

→Dette er en logisk sætning ?

Forestillingen om, at USA - undertiden også med våbenmagt - har ret til at påtvinge andre lande sine synspunkter om frihed og rettigheder, har vakt præcis den samme reaktion mange steder, som Napoleons krige for frihed, lighed og broderskab engang gjorde. Uanset hvor fine idealerne er, tager folk det ilde op, når de får dem presset ned over hovedet af fremmede magter.

→Er dette en ironisk eller sarkastisk bemærkning ? En ærgerlig bemærkning ?

Desuden er kineserne ikke alene om at blande politik og moral sammen.

→Forhåbentlig ikke .

Historien om kristne missionærer i Asien eller Afrika kan ikke adskilles fra imperialismen .. f.eks. den store Matteo Ricci (1552-1610) .. den kristne tro.

→Et stilskifte ?

→Dette afsnit kommer lidt tættere på at handle om det der står som titel til afsnittet . Der er et vist belæg for at sige de ideologiske højsange om universalitet og gudetro går hånd i hånd med de manifest håndgribelige interesser, symptomatisk her udlagt som chauvinistiske interesser . Og omvendt er det ikke urimeligt at antage de der har måttet lide under den her ‘chauvinisme’ selv kommer til at udvikle en chauvinisme . Journalisten taler lidt i tåger, men det er et populært tema i forbindelse med Kina at tale om den her chauvinisme . Journalisten tager ikke stilling til USA’s ny-imperiale aktioner, men refererer kun hertil, i relation til det at blande politik og moral . Dette er surrealistisk . I det absolut ikke-ekstisterende og utopiske og komplet ideologiserede liberale
samfund eksisterer staten - og dermed hæren og politikken osv. (?) - som administrativt organ . Derfor er der ingen sammenhæng mellem politik og moral . I den amerikanske ny-imperialisme - jævnfør nutidige offentliggjorte vidt-distribuerede tekster fra intellektuelle og embedsmænd og politikere i USA - er der en sammenhæng mellem moral og politik .

Missionærer

Faktisk er der en interessant parallel mellem de tidlige kristne missioner og vores nutidige bestræbelser på at udbrede de universelle menneskerettigheder, særlig i forhold til Kina.

→Jeg tvivler .

Ricci og hans kolleger var jesuitter, som troede, at den bedste måde at påvirke den kinesiske elite var at tilpasse sig den kinesiske kultur, bære kinesisk tøj, bruge konfuciansk terminologi, at »blive som de indfødte«. De blev kritiseret af andre katolikker, der så dette som et skamløs forræderi mod kristne principper. Kun den sande tro skulle forkyndes, uden nogen kompromiser med hedenske synspunkter.

En lignende debat udspiller sig i dag mellem dem, der mener, at det er modproduktivt at anvende vestlige begreber om menneskerettigheder og demokrati på Kina. Mange politikere, forretningsmænd og mediemagnater har argumenteret for, at det er mere effektivt at tilpasse sig kinesiske forhold, hvis man ønsker indflydelse i Kina. Den kendsgerning, at dette argument passer i deres eget kram, gør det ikke nødvendigvis forkert, men indtil videre er det ikke blevet bevist, at det er rigtigt. Menneskerettighederne i Kina er ikke blevet mærkbart forbedret af udenlandske kompromiser med kinesisk ufrihed.

→Som teksten står er det vel et åbent spørgsmål, uden at gå ind på journalistens eminente mangel på viden om Kina iøvrigt .

Sinocentrisme

Dilemmaet for den kinesiske elite har lige siden de første kristne missionærer været, hvordan man skal tage nyttige vestlige ideer til sig og samtidig holde de undergravende ude.

→Det er vist rigtigt nok . Kan man bebrejde dem det ?

Intelligente kinesere i 1800-tallet vidste udmærket, at meget vestlig viden (hvordan man laver effektive våben, f.eks.) ikke kun var nyttig, men afgørende for at gøre Kina stærk nok til at modstå udenlandske aggressioner. Men det svære for disse akademiker-embedsmænd var, hvordan de skulle bruge denne viden uden at svække deres egen position som den kinesiske kulturs vogtere.

→Så er vi tilbage til historiens sandkasse . Komplet utroværdigt .

En større viden om geografi og andre civilisationer har f.eks. gjort det vanskeligere at fastholde, at Kina var verdens centrum, som barbariske stater naturligvis burde hylde.

→Ja, det skulle man tro .

I gamle dage rangerede udenlandske barbarer på højde med dyr.

→Dette er inkorrekt .

Da Matteo Ricci i 1602 viste kineserne et verdenskort (som nu kan ses på Library of Congress i Washington DC), blev nogle udlændinge behandlet med større respekt, men den gamle sinocentrisme var langt fra forsvundet.

→Men hvis han nu havde mødt alle 400 millioner kinesere, så havde verden set anderledes ud idag :)

(…)

Vestlige virksomheder og regeringer skal altså beslutte, hvem de holder med: Med de kinesiske embedsmænd, der definerer kinesisk kultur på en paternalistisk, autoritær måde, eller med det store antal af kinesere, der har deres egne forestillinger om frihed? Google har truffet sit valg.

→Hovsa

En helt igennem utroværdig upålidelig og propagandistisk artikel

..det 20-21. århundredes overvejende amerikanske informations-injektioner..

Du glemte også den med at hvis Matteo Ricci havde mødt alle kinesere dengang i 15-1600 tallet, så havde verden set anderledes ud . Men det er nok også mere artiklen selv der argumenterer for det ?