Den venstredrejede tænketank Cevea (Centrum-VenstreAkademiet) har ikke kunnet levere tilstrækkeligt modspil til den borgerlige CEPOS i den offentlige debat, lyder vurderingen hos den progressive samfundsdebattør og selvstændige virksomhedsrådgiver Mikael Hertig, som er cand.scient.pol. og officiel ‘ophavsmand’ til SOPEC.
Navnet er en forkortelse for Social-Political-Economic-Council - og ikke bare CEPOS stavet bagfra, selv om dagsordenen rigtignok er at vende den dominerende diskurs - der blandt andet udgår fra den borgerligt (neo) liberale tænketank - i progressiv centrum-venstreorienteret retning.
En opgave som Cevea ellers allerede har påtaget sig, men iværksætteren Mikael Hertig og hans støttekreds mener ikke, at Cevea har magtet at tage kampen op mod CEPOS og neoliberalismens øvrige ambassadører i offentligheden.
»Jeg lænede mig tilbage og så på, hvad Cevea kunne mønstre,« indleder Michael Hertig, der er aktiv i SF og tidligere var medlem af Socialdemokraterne, som han dog forlod i offentlig protest mod partiets påståede højredrejning de senere år.
Ceveas positionering - eller mangel på samme - i offentligheden det seneste halvandet år har imidlertid ledt Hertig til denne konklusion:
»Cevea har tabt pusten og trænger til støtte i deres sag. Og jeg tror, vi tjener sagen bedst ved et nyt initiativ. For skal man gøre sig gældende som tænketank i den offentlige debat, er det nødvendigt med hurtig gennemslagskraft«.
Modekspertisen mangler
Mikael Hertig efterlyser kompetente kræfter, der kan duellere med økonomerne fra CEPOS, arbejdsgiverorganisationerne, bankerne, Det Økonomiske Råd, borgerlige medier, og hvor den slags ellers huserer. Og den slags mobilisering imod en - i Hertigs øjne - uhensigtsmæssig samfundsudvikling fremmes bedst gennem organisering og networking i det centrum-venstreintellektuelle miljø. En erkendelse, som det er nødvendigt at komme til, hvis man vil flytte fastlåste debatter og åbne nye diskussioner, som SOPEC har til hensigt:
»Vi ønsker at bringe lidt dialektik ind i debatten. Der mangler mod-ekspertise i den økonomiske debat, som er præget af en pseudoobjektiv tilgang, som et bredt felt af fagøkonomer har anlagt, og som låser for politiske diskussioner af økonomiske spørgsmål. Derfor er det en kernesag for os at relancere begrebet ‘politisk økonomi’. For det monopol på den objektive sandhed om økonomiens udvikling og rolle i samfundet skal vi fravriste de folk, der sværger til udbud frem for efterspørgsel og tiltag som new public management og andre ideologiske metoder, der ikke nødvendigvis er lykken,« siger Hertig.
Konkret efterspørger han blandt andet debatter om beskatning af skadelig valutaspekulation og flydende valutakurser. Sidstnævnte økonomiske redskab mener Hertig godt kan være en fordel at anvende, når man skal sikre en hurtig tilpasning af økonomien og sikre stabilitet i udviklingen - eksempelvis i beskæftigelsen.
Kontingent vs. sponsorer
SOPEC er på nuværende tidspunkt en kreds i kontakt med 700 potentielle medlemmer, herunder ikke så få studerende, og holder stiftende generalforsamling til foråret.
Finansieringen til for eksempel at få et sekretariat og et webmagasin op at køre skal sikres via et årligt kontingent på minimum 4-500 kr., fortæller Mikael Hertig.
Han tilføjer samtidig, at »de mere velaflagte som jeg selv« måske skal spæde lidt ekstra til, hvis man skal have fornuftige rammer for det frivillige arbejde.
»Det er nemlig minimalt, hvad man kan opdrive hos forskellige fonde, når man har en centrum-venstreorienteret indstilling. Det skulle lige være hos den nedsmeltede Plum-fond. Men nu starter vi altså op for egne ressourcer - økonomiske såvel som intellektuelle - og lader det private erhvervsliv finansiere CEPOS og fagbevægelsen understøtte Cevea«.
Herved skulle man ifølge Mikael Hertig være i stand til at mobilisere input fra intellektuelle ildsjæle til den nye interesse-uafhængige, progressive tænketank.
Johs Lynge er freelancejournalist
Kommentarer
“For det monopol på den objektive sandhed om økonomiens udvikling og rolle i samfundet skal vi fravriste de folk, der sværger til udbud frem for efterspørgsel og tiltag som new public management og andre ideologiske metoder, der ikke nødvendigvis er lykken,« siger Hertig.”
Det er her arbejdsmarkedspolitikken, jeg tænkte på. Efterspørgslen efter arbejdskraft er faldet dramatisk, alligevel koncentrerer man sig alene om at motivere folk til at søge, uanset hvor udsigtsløst det måtte være.
Jeg vil bare ønske Mikael Hertig held og lykke med sit projekt.
I mine øjne er det største problem med CEPOS at medierne sluger deres løse budskaber mere eller mindre rådt.
Kære Dorte Sørensen!
CEPOS er medieaktiv, gentager gerne sit budskab i tide og utide, og deres “nyhedsprodukter” er grydeklare til pressebrug. Indholdet er båret af ønsket om mindre stat, lavere skat, større rigdom til nogle uanset ulighed.
I disse år er det en slag pressemæssig kvalitet, at der er personer, der lægger krop til, optræder i TV og præsenterer historier i et væk. CEPOS fylder huller i aviser og fjernsyn. Lidt konkurrence kunne være ønskelig lige på det punkt
Ja, kom endelig ud af starthullerne og giv Cepos et tiltrængt modspil. De er som robotter, der gentager det samme om og om igen, hvilket jo desværre har en effekt ind i folks hjerner, men ikke deres hjerter. Cepos bruger forskellige managementværktøjer, der er lige så skræmmende som diktatoriske propagandametoder. De snakker, men lytter ikke. Det er en træls udvikling og ikke frugtbart for nogen i det lange løb. Der er ingen humanisme i deres ideologi blot profit til de velstillede mens svage blot skal tage sig sammen uden hjælp og så kan de få lov at knokle så de rige kan blive endnu rigere…
Åndelig fattigdom uden hjerte for nogen anden end dem selv.
Kom igang nu:)
Denne kommentar er anbefalet af:
Eneste nye er ordet ‘tænketank’. Disse tænkte tanker er kommet på gaden som modspil til venstrefløjens gamle og nye medier, og - viser det sig - for at gøre venstrefløjen suspekt, ja, en del af dens historie kirminel. Eksempelvis ‘Modkraft’ og ‘Clarté. Derfor vil en ny tænketank af slagsen ikke være venstrefløjens, men altså liberalismens, i den hårde eller bløde (socialdemokratiske) form.
Tak til Mette Hansen for opbakning. Sympati er godt, men medlemskab - når hjemmesiden og det hele kommer op at køre - er rigtig vigtigt.. Så hold dig endelig informeret…:)
Til Per Diepgen.
Vi er ikke enige. Om en tænketank er socialistisk, socialdemokratisk eller liberal, kommer vel an på de tanker, der tænkes i tanken?
Kære Mikael :-)
Det lyder godt med det nye tiltag. Men hvis det skal blive til noget, så bliver i nødt til at forholde jer til de problemer der fylder i folks hverdag. I bliver også nødt til at tale et sprog folk forstår.
Det der bekymrer folk er de ting de læser i avisen, og det de oplever i deres lokale virkelighed.
Og så er det meget nemt: Kriminalitet, indvandring, korruption, Islam.
Hvis man ikke møder folk hvor de er, så kan man ikke sætte dagsordnen.
Hvad løsningen er på problemet, det er så det man skal filosofere over. Helst i en mere sammenhængende tankerække.
Det har været de såkaldt borgerliges fortjeneste, at de har taget almindelige menneskers problemer seriøst. Det er så derfor de har fået opbakning.
Man skal altså, efter min mening, formå at holde kompleksiteten i det man laver, og samtidig enkelheden.
Med de ord du siger, så synes jeg, med al respekt at du gør det modsatte. Du tager noget enkelt og gør det kompleks.
Læs også:
nationkonservativ.dk
rubicon.dk
Mange venlige hilsner :-)
Hov, det var: nationalkonservativ.dk
I dag er Nietsche gravet frem af gemmerne sammen med den nationalkonservative politik fra 30’erne, og man begejstres med de stærkes store styrke i glæden over et klassesamfund i forgængelse og at være blandt dem, der atter kan debattere over- og undermennesker: “Her står jeg ved Skjoldet. Jeg vil slaa Fornægteren. Jeg vil bekræfte de Raske i Retten til Riget.” (Johs.V. 1906, Tilegnelse)
Kære Asger!
Jeg er ikke helt enig. Vi skal ikke fokusere på alt muligt, som interesserer mange, Vi vil nøjes med at arbejde i dybden med økonomi. Hvad kommunikation angår, skal vi både arbejde bredt (forståeligt for de fleste) og dybt (præcist kommunikerende på et mere specialiseret niveau. Hvis alle emner er lige gyldige, ender vi i ligegyldighed.
Men jeg håber, vi kommunikerer forståeligt, når vi kommer så langt, at vi er oppe at køre. CEPOS er fremragende til at gentage deres simple pointer.
Noget af det der sker, i de her dage, er at den nyliberale ideologi som CEPOS står for igen og igen bliver fremhævet som det der skal hjælpe os ud af den økonomiske krise vi er havnet i, vel at mærke på trods af, at det er nyliberalismen der har vist sig som uduelig og skabt finanskrisen på grund af den afregulering der har fundet sted siden begyndelsen af firserne. Men hvordan skulle mere afregulering så kunne bringe os ud af krisen? Det forstår jeg ikke. Og jeg forstår heller ikke, at økonomerne fra CEPOS ikke bliver stillet til regnskab for den uføre deres uduelige økonomiske teorier har skabt. Her må virkeligt være noget for den nye tænketank at gå i gang med.
På tankens vinger:
Liberalismens mantra er det frie marked og altså afregulering, som nævnt ovenfor. Imidlertid, hvad er den aktuelle praksis for superliberalisterne i regeringen, Lars og Lene? Et utal af love, der regulerer og strammer, alene regeringens jerngreb om kommunerne!
Jan Hansen: Det er helt klart, at et nyt paradigme må og skal forholde sig meget mere positivt til regulering.
Det kommer i øvrigt også til at ramme EU. Og jeg er enig i, at det er ironisk, at de samme forslag, som førte os ind i spekulanternes og markedsfolkets klør, nu hvor vi har hældt penge i systemerne igen, åbenbart efter CEPOS skal anvendes til at komme ud igen. Vi må vende os mod spekulation og imødegå den med offentligt ejerskab eller regulering alle steder, hvor det er samfundsmæssigt nyttigt.
Per: At kalde de kommunale nedskæringer for retlig regulering, er jeg uenig i. Her er tale om en simpel ubalance mellem midler, der stilles til rådighed, og de pligter kommunerne skal leve op til.
HVOR mange superskurke hjemsøgte egentlig Metropolis FØR Supermand bosatte sig i Metropolis og begyndte at forsvare Metropolis mod superskurkene ?
–—
Efter lange liv i Udgård’s dystre rodede Jætteboliger å’ blandt Nåstrand’s “herligheder”
ku’ lidt mere styring i samfundshusholdningen: Samfundsøkonomien være ønskeligt, og magthaverne over os forsikrer om:
At hvis vi andre blot holder os i ro og passer vore daglige arbejder, SÅ
skal magthaverne over os, såmænd nok forsvare os imod de
( såkaldte ) rent udefrakommende å’ rent udefra årsagede: Glidende, slangeagtige svingninger i
husholdningerne ( økonomierne ) , som nu så betænkeligt rykker tættere på Midgård.
Å’ hvof’ ik, bare følge de gode råd ? For har vi andre måske nogensinde gjort nogle som helst erfaringer udi noget der ku’ tyde blot det mindste på: At vi styrers eller rådgives: Af en flok gennemførte tåber ?
–-
Såsom CEPOS disse store tilhængere af selveste:
DEN Naturlige orden !
DEN naturlige orden! Som af en eller anden besynderlig grund omfatter såvel: Et skatteyderbetalt Kongehus, som en skatteyderbetalt (stats)Folkekirke, og som åbenbart ikke kan omfatte Kommunismen.
At CEPOS jo så sandelig så må siges at give os andre en hel del indirekte praj om at lige netop DEN (såkladte) naturlige orden - skal afløses af en anden orden.
Hvorfor har man ofte indtrykket af at den umådeligt vise Salomon havde, og endnu har så ganske ret i: Der er endnu intet nyt under Månen.
Alle de mange selskaber og tænketanke har stor mediebevågenhed, men ingen folkelig gennemslagskraft. Endnu lyser ingen af dem som sole, men roterer som måner med bunden rotation.
Tænk en tanke: lav en tænketank. Det lyder jo flot, men jeg synes idden er noget besynderlig. Der findes jo en centrum venstre tænketank i forvejen. Så i stedet for at gå ind og påvirke tænkningen i CEVEA og støtte økonomisk, så er man med CEPOS med til at svække CEVEA.
Jeg skulle hilse og sige, at det kræver ret store ressoucer at drive en tænketank, hvis den skal have troværdighed og gennemslagskraft.
Og nu vi er ved troværdigheden, så er initiativet allerede kommet skævt fra start ved at Mikael Hertig fremhæver sit medlemskab af SF. Hvis tænketanken blot skal være en forlænget arm af SF så er de da helt gal. Bemærk at CEPOS gør en dyd ud af ikke at blive sat i partipolitisk bås. Den uafhængighed er med til at give dem - uanset om man kan lide deres synespunkter eller ej - en vis lødighed. At de får en god platform i offentligheden skyldes vel også at de ofte er i opposition til den borgerlige regering.
FRIHEDENS MAGT.
Cepos, fåtallig og nydannet, er ren liberal kapitalsme med individualismens frihed på hjernen og med anarkiets overmeneske inden for rækkevidde, når det lykkes at afskaffe racismeforbeholdenne.
Til Jan H. Hansen: Jeg undrer mig over det postulat at liberalismen er død. Det er lgiesom om at mange lider af korttidshukommelse eller har bind for øjnene. Lad mig blot minde om 2 kendsgerninger: Indtil august 2008 har vi haft den laveste ledighed i danmark i mands minde. På næsten samme tid var staten blevet gældfri. Resultater realiseret af den borgelige regering. Men før du selv svarer at det alt sammen skyldes højkunjunktur og alle andres fortjeneste end regeringens, så lov mig at minde mig om, at krisen skyldes udefra kommende årsager.
Men min væsentligste pointe overfor renlivede socialister er den, at de bare ikke vil forstå, at fremgang og velstand skabes af meneskers fri vilje og virkelyst og ikke af rigid systemregulering. At beskatte fortjenester og spekulation er ødelækkende for økonomien. Og nævn mig ét sted på kloden hvor socialistisk planøkonomi har givet velstand ?
Noget andet er grådighed og egoisme, som kan være vanskelig at komme til livs.
Jeg tror at Willy Søvndal er for smart til at blive puttet i hartkorn med Mikael Hertigs initiativ. Han ved, at skal han vinde næste valg, så skal han have fat i midtervælgerne og de bryder sig ikke om socialistisk økonomisk politik. Jeg er ked af det, men sådan ligger landet.
Der er aldrig noget sånt’ så som: Et frit måltid
( Men HVEM i alverden ka’ det så være kapitalisterne betaler te’ , for deres måltider ? )
–––––—
Takket være den endnu rådende ulidelige lethed udi oplagte gentagelser på videnskabens områder,
er det jo umådeligt let at rådgive SOPEC:
I det væsentligste kan SOPEC bygge sin virken op omkring at belyse og oplyse om:
Hvem/hvad er ( og er det ikke )
som kapitalisterne egentligt alment kapitaliserer på ?
og det opfølgende spørgsmål: Hvordan i alverden kan kapitalisterne slippe godt fra sånt’ -
selv om(!) CEPOS forsikrer hver OS ANDRE om at:
Der er aldrig noget sånt’ så som: Et frit måltid,
og især ikke sådanne delikatesser såsom:
Ristede kolibriinderlår med trøffelsauce.
Også SOPEC kan jo så - grundet altings sammenhæng bore “lidt” mere udfra følgende spørgsmål:
–-
Mange gør jo opmærksom på nogle elendigheder i vort samfund såsom: Unge går til psykolog for at klare skolen !
Hvortil det jo da så oplagt må være at spørge:
Den naturlige orden?
og
Lever vi lige i: Den bedste af de os mulige verdener?
Til Frederik Kortbæk!
Personligt hylder jeg den modererede videnskabelige værdirelativisme. Det betyder, at intet ærinde er illegitimti sig selv. Mig bekendt er du erklæret liberal, og det er jo ingen skam, snarere end ærlig sag. Tager jeg helt fejl her?
Men det er en skam, du lige glemmer at placere dig selv i forhold til SOPEC og CEVEA, for hvis du er modstander af begge, hvorfor så blande sig her?
Jeg deltager blot i den offentlige debat. Det er vel tilladt uden at man skal have en bestemt politisk opfattelse ? Jo, jeg er skam liberal, men jeg betragter mig som fritænker og forsøger at være saglig. Jeg tager stilling fra sag til sag og er ikke per refleks enig i alt fra CEPOS. F.eks. går jeg ikke ind for at racismeparagraffen skal ophæves.
Jeg er ikke modstander af tænketanke som ide. Bestemt ikke. Jeg betvivler blot bæredygtigheden i SOPEC. For mig at se bør en tænketank sigte langt bredere end et politisk parti. Det er i lanceringen vigtigt - efter min opfattelse - at man klart og utvetydigt signalerer den uafhængighed helt fra start.
Jeg vil også karakterisere mig selv som liberal. Men der er jo mange afskygninger. De to tænkere jeg lægger mig mest opad er John Maynard Keynes og John Rawls. Der er selvfølgelig dele af deres tænkning som kan kritiseres, men de har i det mindste redegjort udførligt for deres synspunkter.
Højrefløjen kan ikke lide Keynes, fordi han taler for, at staten har en rolle i macroøkonomien. Men efter Keynes’ egne ord var hans macroøkonomiske teori “konservativ”. Den var ikke et nybrud med kapitalismen, men nærmere det der reddede kapitalismen efter den store depression, hvor folk var godt trætte af den.
John Rawls argumentere for, at ingen ændringer i samfundet må foretages, med mindre det kommer de svageste til gode. Forbedringerne for individers frihed starter hos dem der har mindst af den. Også økonomisk.
Da Anders Fogh skrev sin bog “Minimal staten” var han ikke længere liberal. Begrænsning af staten er klassisk libertariansk konservatisme. Selv om ordene liberal og libetarianer ligner hinanden er der en verden til forskel. Libetarianere mener, at det eneste der kan begrænse individets frihed, er staten. Men det hænger ikke sammen. Om det er staten der begrænser min frihed eller om det er en virksomhed, beskyttet af begrebet om det “frie marked”, kommer ud på ét. Der er intet princip der overflødiggøre kritisk tænkning omkring regulering og deregulering. Begge dele kan facilitere individets frihed.
Så jeg vil håbe at denne nye tænketank tager udgangspunkt i fornuft og kritisk tænkning og ikke bare tager et standpunkt for at opfylde den falske “objektivitet”, som menes opnået når bare to modsatrettede synspunkter bliver luftet.
HVAD FORSTÅR VI VED RACISME?
Trykkefrihedsselskabet og Cepos’ Fri Debat vil også gerne være fritænkere og netop derfor og især af hensynet til trykkefriheden er modstandere af racismeparagraffen. De kan oven i købet begrunde opfattelsen med demokratiet og menneskerettighederne.
Af samme grund er Mrutunjai Mishra på vej ud af bestyrelsen for Trykkefrihedsselskabet og begrunder sin afgang med henvisning til historien, særskilt folkemordet på jøderne.
(Jeg véd ikke, om man kan forestille sig, hvad de danske nazister havde foretaget sig i 38/39 og senere, hvis man ikke havde taget straffelovens §266 i brug - nu blev pogromen tyskerne egen sag i 1943 - men loven dækkede ikke det mindretal, der kom hjem fra Spanien eller DKP i 41, i sidste tilfælde en veldefineret folkegruppe.)
Mishra taler om ytringsfundamentalister og mener, at de er farlige, fordi de maskerer sig som menneskerettighedsforkæmpere.
Mishras liberalkapitalistiske indstilling fremgår alligevel af, at han foreholder os USA som et paradoksalt eksempel til efterfølgelse, ikke alene et samfund for racefrihed, også et samfund for milionærer. Taler han mod bedre vidende?
@Martin Pedersen
Højrefløjen kan ikke lide Keynes, fordi han taler for, at staten har en rolle i macroøkonomien. Men efter Keynes’ egne ord var hans macroøkonomiske teori “konservativ”. Den var ikke et nybrud med kapitalismen, men nærmere det der reddede kapitalismen efter den store depression, hvor folk var godt trætte af den.
–––––––––
Netop: Keynesøkonomien har sørget for at vi andre’s plager er forsat langt længere, end de ligefremme blandt kapitalisterne selv ville ha’ kunnet sørge for :
De facto er Keyne’s liberalismens allevigtigste økonom, udi at beskytte privatkapitalismen. Hvilket er årsagen til at initiativer såsom SOPEC og CEVEA
nu vinder frem - de ska’ sørge for et udsvingene i venstreorienteret retninger opfanges - før folket uforvarende kommer for skade selv at overtage styringen af samfundsøkomien.
Spørgsmålet om ytringsfrihed falder givetvis udenfor dette emne, men når du nu rejser det, så vil jeg blot bemærke, at jeg synes den nuværende lovgivning efter omstændighederne har virket udmærket i praksis. Ud fra et filosofisk synspunkt, synes jeg Løgstrups begreb “urørlighedszonen” på glimrende vis beskriver talens åbenhed kontra privatlivets beskyttelse. jeg har skrevet lidt om det her: http://danskprivacynet.wordpress.com/2009/05/03/ve…
Frederik Kortbæk: Jeg har lige siddet og læst i Joseph Stiglitz: “Freefall: America, Free Markets, and the Sinking of the World Economy”, februar 2010. Det er påfaldende, hvor snævert der tænkes her i landet, når man sammenligner den åbne tilgang hos Stiglitz, Soros, Akelof. Jeg klandrer skam ikke det liberale udgangspunkt. Som Macchiavelli skriver: “Interessen lyver aldrig”, så er pointen, at du næppe med dit personlige udgangspunkt har brug for SOPEC. Det betvivler jeg ikke, og du er velkommen ud fra det udangspunkt til at fortsætte i debatten.
Kim Gram: Jeg kan måske følge din kritk af SOPEC et stykke hen ad vejen, men næppe så langt, som du ønsker det. Proletariatets dikatatur er jo ikke kommet nærmere på grund af krisen, vel? Da Jørgen K Bukdahl, en desværre for længst afdød teolog, blev spurgt om sin stilling til de kommende paradisiske tilstande efter revolutionen, svarede han: “Hvis jeg, min kone og mine børn, overlever uden at blive klynget op i lygtepæle rundt omkring, kan vi kun glæde os, for tilstandene skulle jo minde meget om paradis, som jeg ikke er modstander af. Men i mellemtiden er jeg glad for, at vi kan gå i svømmehallen…”
Alle bidrag, der bringer SOPEC ud over rampen og baner vejen for et politisk paradigmeskift indenfor demokratiets rammer, er meget velkomne. Den voldelige revolution er dog udenfor vores arbejdsfelt.
Kim Gram,
“Keynesøkonomien har sørget for at vi andre’s plager er forsat langt længere, end de ligefremme blandt kapitalisterne selv ville ha’ kunnet sørge for…”
Så hvis Keynes ikke var blevet født havde vi nu levet i utopia uden plager?
@Martin Pedersen
Det er jo svært at spå - også om fortiden.
Enkeltpersoner kan nu næppe gøre meget fra eller til i sån’ sager, så lige at gi’ Keyne’s selv personligt æren/skylden for noget er nok “lidt” overdrevet.
@Mikael Hertig
CEVEA’s og SOPEC’s angivelige finanseringsvanskeligheder aftager nok nu meget drastisk - efterhånden som flere og flere privatkapitaliser nu(!) pludseligt husker og melder for offentligheden - at også de da så sandeligt egentlig altid har været socialdemokratister og SF’ere.
Kim: Så må vi give dem mere end “fair forandring”, men et paradigmeskift, der rækker ud over de paradisiske løfter, nogle troede - se for eksempel Kortbæk ovenfor - kom af en borgerlig regering og markedsøkonomi i forening. Ulykkerne, synes han at mene, kom udefra. Regeringen, der overhørte advarsler alle vegne fra, også fra venstrefløjen, gjorde intet. Keynes var helt glemt.
Med hensyn til den nuværende krise, som faktisk ser ud til at have nået bunden, så menr jeg ikke, at den alene skyldes udefra kommende begivenheder, men dog i overvejende grad. Moin pointe ovenfor er den, at de som indtil sommeren 2008 har påstået, at den laveste arbejdsløshed i mands minde skyldes en international højkunjunktur, som regeringen kun har lukreret på (læs den førte politik har ikke haft nogen indflydelse), de kan jo så ikke, hvis der skal være ræson påstå, at den nuværende krise er regeringnens skyld helt og fuldt.
Men bemærk venligst at alle de europæiske lande uanset hvilken farve regeringen har kæmper med de samme udfordringer. Og lad os se på den spanse regerings politk. Socialisterne har siddet ved magten i de sidste 6 år vistnok og de kæmper med en arbejdsløshed på op imod 20 % ! den ellers sympatiske ministerpræsident må nødvendigvis gribe til de samme virkemidler som alle andre EU lande. Konvergenskravene tvinger regernigen til besparelser og stigende skatter på de offentlige budgetter. Samme medicin må den græske regering ty til.
Hvis der er noget socialister er gode til, så er det da netop at love guld og grønne skove og et paradis på jord. Men realiteternes verden er ikke til at komme udenom. Det måtte gode gamle anker Jørgensen også sande, men for sent. Som bekendt stod vi ved afgrundens rand og Schlütter måtte gennemføre den politik,som Anker sipelt hen ikke kunne få sig selv til,selvom han havde en finansminister ved navn Knud Heinesen, som lagde navn til den malende beskrivelse og som var den der kunne se hvor det bar hen.
Hvad så, Kortbæk, med os, der direkte advarede mod forkert konjunkturpolitik og overophedning. Hvad så med os, der anførte, at der ingen evidens var for, at den faldende grænsenytte af den sidst tjente krone ville vise, at der ingen dynamiske effekter følger af skattelettelser for den typiske middelstandsfamilie. I dag er der ingen, der tror på det vrøvl, selv regeringens egne folk er ubesværet løbet fra det. Nu er der ingen efterspørgsel efter merarbejdskraft. Forklaringen er således en anden, men resultatet det samme.De fleste får ikke noget for at arbejde ekstra. Effekten af skattelettelserne udebliver. Det forholder du dig ikke til.
Konvergenskravene tvinger ikke til, at man strammer som regeringen vil nu. Tværtimod kommer vismændene med advarsler mod den medicin. Den virker ikke, men forøger nøden i samfundet.
Væsentligst er, at den ikke virker. Intet af alt dette forholder du dig til.
Hvad så, Kortbæk, med os, der direkte advarede mod forkert konjunkturpolitik og overophedning. Hvad så med os, der anførte, at der ingen evidens var for, at den faldende grænsenytte af den sidst tjente krone ville vise, at der ingen dynamiske effekter følger af skattelettelser for den typiske middelstandsfamilie. I dag er der ingen, der tror på det vrøvl, selv regeringens egne folk er ubesværet løbet fra det. Nu er der ingen efterspørgsel efter merarbejdskraft. Forklaringen er således en anden, men resultatet det samme.De fleste får ikke noget for at arbejde ekstra. Effekten af skattelettelserne udebliver. Det forholder du dig ikke til.
Konvergenskravene tvinger ikke til, at man strammer som regeringen vil nu. Tværtimod kommer vismændene med advarsler mod den medicin. Den virker ikke, men forøger nøden i samfundet.
Væsentligst er, at den ikke virker. Intet af alt dette forholder du dig til.
Jeg er ikke økonom,men forholder mig til det jeg mener at kunne iagttage.. Som jeg ser det, er der en stor fare for, at såkaldt politisk økonomi på fastlåste dogmer bliver verdensfjern,fordi den bliver et mål og ikke et middel. Det er jo derfor at Enhedslisten aldrig bliver økonomisk stuerene, men forbliver at være gode vagthunde. Spørgsmålet er om din tænketank kan tænke helt nye dognefri tanker, så kan det blive interessant, især hvis man også vil kritisere sine egne.
Kortbæk: Ganske kort, det du siger nu er dine egne dogmer, som du har en priviligeret ret til at holde fast i. Imidlertid indeholder de intet godt nyt. Du behøver ikke følge med i de mange artikler gennem årene på Senyt. Jeg er enig med dig i, at evnen til at kritisere “sine egne” også er interessant. Gak hen og gør ligeså.
Venstreorienterede tænketanke ? Det er nu helt overflødigt, vi har ikke en eneste chanche overfor de os på alle måder langt dygtigere kapitalister !
Det viser sig nemlig nu mere og mere: At hver eneste og alle af kapitalisterne- i det mindste: Udi at levere argumenter imod kapitalens vælde - så langt overgår os venstreorienterede.
Men hvad forstår du ved at være venstreorienteret ? Er det at være socialist i gammeldags forstand, altså at staten skal overtage ejendomsretten til alle produktionsmidlerne, bankerne, fast ejendom osv ?
@Frederik Kortbæk
Meget nøje: Ja!
@Frederik Kortbæk
Vendingen: “Meget nøje” , skyldes at det er en nødvendig del, men ikke i sig selv helt tiltrækkeligt.
Jamen så er du jo en renlivet socialist. Mon Mikael Hertigs kommende tænketank har samme idegrundlag ?
Jeg gik til marxistisk skoling på Århus Universitet i de 1970ere, hvor nogle gik og troede, at de studerende var arbejderklassens intellektuelle fortrop, og den voldelige samfundsovertagelse umiddelbart stod for døren. Skolingen mislykkedes, bl.a. fordi mit sind vel var oprørsk, men næppe for at smide demokratiet over bord. Tværtimod så jeg og ser jeg vejen til socialisme og større retfærdig som noget, der opnås gennem politisk kamp på indenfor demokratiets rammer - og navnlig en kamp for mere lighed og mere demokrati.
Jørgen K Bukdahl, dengang en lovende, klarsynet teolog, blev spurgt om hans syn på revolutionen. Han døde alt for tidligt af kræft. Han svarede noget i retning af: “Hvis jeg, min kone og mine børn får lov til at overleve revolutionen uden at blive hængt på i lygtepælene, skulle tilstanden bagefter være nærmest paradisisk, og det kan jeg som teolog kun bifalde. Men indtil da er jeg bare socialdemokrat og ser hen til med min familie at gå i svømmehallen.”
Hvis du går ind på SOPECs hjemmeside, vil du imidlertid se, at vi faktisk vil diskutere hensigtsmæssigheden af, at bankvæsenet fortsætter på private hænder.
Tænketanken skal undersøge og bearbejde problemstillinger og skrive og forklare rapporter med anbefalinger og konklusioner. Vi går ud i virkeligheden, undersøger den og lader svarene fra virkeligheden offentliggøre bagefter.
Modsat dem, der til ulidelighed og uden sagligt belæg hævder, at skattelettelser til de rige virker meget dynamisk på økonomien, eller som glemmer Geltings teorem, når det handler om de offentlige udgifter. Regeringens nuværende økonomiopfattelse burde høre under kirkeministerens område, for det er tro og ikke fakta.
Bankcirkuset fortsætter ufortrødent.
Hvad hjælper det, at Finanstilsynet nu får mere magt over bankerne. Finanser og bankverden lader sig ikke indkredse. Undtagen i nogen grad af en statslig bank.
På egen hånd betyder det kun omskrivninger, når man taler om udlånsloft, overvågning, bonusløn, direktørlønninger, risikobestemmelser, krisestyring, direktions- og bestyrelsesansvar, særlilgt eftersyn af store kunder. I øvrigt venter vi på EU-regler, fordi finans- og bankverdnen er grænseoverskridende. Alligevel er de internationale fonde, f.eks.hedge-fonde, og de overnationale virksomheder af en sådan størrelse, at kapitalen ikke lader sig binde, men placerer sig, hvor det bedst betaler sig for investorerne.
En politisk og national styring vil imidlertid også have vanskeligheder på et internationale marked, jvf.Island eller forståelsen af en gammeldags rentemarginal. Skåret ned til erkendelsens bund, er problemet gældtagning, både for den enkelte, for banker og for stater, der forsøger sig med kursomlægninger. Alle skylder alle penge, og vi kommer i lommen på hinanden i et uoverskueligt cirkus, katastrofalt for den i forvejen fattige..
Hej Per!
Dit indlæg er lidt nedslående i den forstand, at det er sådan en “Vi står i …. til halsen” - erklæring. Sådanne kan være en indledning til oprør, for opgaven er altid at finde en vej ud af suppedasen, uanset hvor svær den end måtte være.
Husk vores generalforsamling 24. marts.
Ja, en solidarisk vej, f.eks. en statslig styring af nationalbanken, selv om det sker på parlamentariske vilkår (flertal), men da i åbenhed. Nedslående? Vi taler jo kun om penge (kolde kontanter) og ikke om alle andre værdier.
Ik’ fordi man pluseligt her er blevet liberal, men
HVIS et CEPOS-enevælde var den eneste anden mulighed end: At den i statsmagten indbyggede smagsdom: ( monarki og statsfolkekirke) fortsatte - så ville et CEPOS-enevælde da så afgjort blive det der mindste onde.
Tanken om at samfundet(!) bruger midler på at bevare ( eller ligefrem at øge ) sin egen befolknings dumhed - hu’er ikke,
så (angiveligt) venstreorienterede tænketanke såsom SOPEC og CEVEA, skal gøre endnu mere -end de liberalistiske tænketanke- for at afskaffe monarkiet og statsfolkekirken - så hurtigt som muligt.
“CEPOS er robotter og gentger sig selv gang på gang”.
Ja, det bliver spændende at se et meeget anderledes SOPEC…..