FAT I EN ENDE havde han jo, ham wienerlægen Sigmund Freud. Ud fra sine samtaler med patienter udstrakt på divanen i konsultationen i Berg-gasse 19 nåede dr. Freud i 1890’erne frem til, at megen sjælelig ulykke kan henføres til rædselsoplevelser i barndommen.

Nærmere hvordan og hvorledes har været omstridt lige siden. Men at der er en sammenhæng, er senest bekræftet af den danske Sundhedsstyrelses rapport Mental sundhed blandt voksne danskere. Rapporten bygger på en undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

11.238 personer har været interviewet og dernæst udfyldt et skema med spørgsmål om deres psykiske tilstand. Blandt spørgsmålene har været, om de i deres barndom har oplevet: •Langvarig sygdom hos en af forældrene. •At være anbragt uden for hjemmet. •Langvarige familiekonflikter. •Langvarig arbejdsløshed hos én af forældrene. •Langvarige økonomiske problemer i familien.

JO FLERE AF den slags begivenheder, de adspurgte har oplevet i barndommen, des dårligere er deres nuværende mentale sundhed. Ved tre af den slags oplevelser har 15 procent af mændene det dårligt mentalt nu. For kvinderne er tallet hele 28 procent.

Sårbarheden holder ikke op med barndommen. Folk, der har haft alvorlige konflikter på arbejdspladsen, tager skaden på sjælen. Mønsteret mellem kønnene er det samme. Tre alvorlige konflikter påvirker varigt 15 procent af mændene og 28 procent af kvinderne.

I det hele taget viser undersøgelsen nogle klare mønstre. De gifte har det mentalt bedre end de samlevende, der dog har det bedre end de ugifte. Værst er tilstanden hos dem, der er blevet enlige ved separation, skilsmisse eller ægtefællens død. De langtuddannede har bedre mental sundhed end de kortuddannede. De højtlønnede er i bedre humør end de lavtlønnede. Erhvervsaktive, efterlønsmodtagere og folkepensionister har mere livsmod end førtidspensionister og arbejdsløse. Ikke-rygere er gladere end rygere, der bliver mere nedslåede, des mere de ryger. Tilsvarende er forholdet mellem de fysisk aktive og de fysisk inaktive.

I modsætning til alle disse modsætninger konstaterer rapporten:

»Der er ikke fundet sammenhæng mellem seksuel orientering (heteroseksualitet contra homoseksualitet og biseksualitet) og mental sundhedstilstand.«

LIDT KOMIK KAN der snige sig ind i de seriøse opgørelser. Rapporten har kigget på, hvad det betyder, at folk inden for de seneste tre måneder har været til praktiserende læge, speciallæge eller psykolog. Teksten sammenfatter på følgende måde:

»Blandt personer, der har været til praktiserende læge, er forekomsten af dårlig mental sundhed næsten dobbelt så høj, og blandt personer, der har været til psykolog, er forekomsten ca. fire gange så høj, sammenlignet med personer, der henholdsvis ikke har været til praktiserende læge og ikke har været til psykolog.«

Heraf kan man udlede, at det af hensyn til ens mentale sundhed er klogt at holde sig på lang afstand af praktiserende læger og psykologer. - Alt afhængig af, hvordan man vurderer, hvad der er årsag, og hvad der er virkning i forbindelse med lægelige konsultationer.

OPMUNTRING kan man finde i rapportens sammenstilling med resultaterne fra tidligere gennemførte undersøgelser af den mentale folkesundhed. Det hedder således:

»Forekomsten af dårlig mental sundhed i befolkningen er faldet fra 13 procent i 1994 til 11 procent i 2000 og 10 procent i 2005, og forekomsten af god mental sundhed er tilsvarende steget fra 61 procent i 1994 til 64 procent i 2000 og 66 procent i 2005.«

Men rapporten tilføjer:

»Udviklingen er positiv blandt kvinderne i alle aldersgrupper på nær de yngste kvinder (16-24 år), hvor udviklingen er modsat med en stigende andel med dårlig mental sundhed og en faldende andel med god mental sundhed.«

Ohøj, der indfanges en uheldig modtendens! Hvad er det, der mentalt presser de ganske unge kvinder? Angst for ikke at kunne leve op til alle de roller, som nutiden forventer, at de udfører?

OG FORRESTEN: Den nutid, som rapporten afspejler, er 2005’s. Så længe har undersøgelsens resultater været på vej gennem behandling.

Man kan spørge, om ikke den økonomiske krise siden 2008 har rokket ved grundlaget for den mentale sundhed.

Ifølge undersøgelsen er det jo i vid udstrækning den oplevede økonomiske tryghed, der afgør, hvor godt vi har det mentalt, både her og nu og så langt, som vi inderst inde bærer på sorgerne. dr