Du skal være sproglig velfunderet, dine familieforhold skal være rimelig fornuftige, og så skal du gerne have en uddannelse og erhvervserfaring. Men du må ikke være for gammel og din motivation for at komme til Danmark skal være i orden.
Det er ud fra disse såkaldte ‘integrationspotentialekriterier’, at Danmark vælger de omkring 500 kvoteflygtninge, som vi giver ophold til hvert år. Bag loven fra 2005 med ovenstående kriterier står VKO og S. Men SF’s integrationsordfører Astrid Krag retter en hård kritik af de kriterier, som hun mener medvirker til, at de svage flygtninge lades i stikken.
»Det er rigtig godt, at Danmark tager kvoteflygtninge, men hele pointen med at gøre det, må være, at vi løfter vores del af ansvaret og tilgode ser de, der har allermest behov,« siger hun.
I Norge afskaffede man i 2008 integrationskriterierne. Det skete idet man besluttede, at flygtningenes behov for international beskyttelse skulle være det afgørende - ikke integrationspotentialet. Samme vej burde Danmark ifølge SF gå.
»Det her handler ikke om arbejdskraft, men om at løfte ansvaret for nogle af de mest udsatte flygtninge,« siger Astrid Krag.
Humanismen tilbage
Et nyt speciale fra CBS konkluderer, at Danmark først og fremmest tilgodeser vores egne økonomiske behov, mens flygtningenes reelle behov ikke vægtes så højt. Forfatteren bag afhandlingen Katrine Syppli Kohl påpeger, at Danmarks viden om rehabilitering af torturofre er betydelig, hvorfor det netop er overfor en sådan gruppe, at vi kunne gøre en stor forskel.
»Men de, der har det værst på grund af de ting, de har været udsat for som flygtninge, kommer ikke med mere,« siger hun.
Ifølge specialeafhandlingen er fokus fra de danske myndigheders side ændret. I starten af 1980’erne ville man hjælpe folk i nød - og undgå indvandring. I dag vil man tiltrække den arbejdskraft, som vi har behov for, og samtidig prøve at beskytte os imod indvandring af folk, som har haft det svært, påpeger Katrine Syppli Kohl.
Og hos Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre deler man kritikken af den nuværende praksis.
»Vi så gerne at den humanisme, der tidligere lå bag kvoteflygtningeordningen kom til at gælde igen. Det er vores indtryk, at der er opstået nogle problemer efter, at man har skærpet kravene. Hvis man som flygtning skal passe ind i det danske samfund og gerne blive aktiv på arbejdsmarkedet hurtigt, så kommer torturofrene i klemme,« siger koordinator og talsmand, Tue Magnussen og påpeger, at Danmark har 10-12 centre rundt om i landet, der beskæftiger sig med torturofre.
»Derfor burde netop vi tage et stort ansvar og hjælpe de her mennesker.«
Nytteværdi
Også generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, finder integrationskriterierne problematiske:
»Integrationskriterierne kan aflæses som om, at man har sneget en nyttebetragtning ind i flygtningepolitikken. Det er helt legitimt at tænke på nytteværdi, når det handler om indvandrere, men når det kommer til flygtningepolitikken, er det vigtigste at beskytte de mennesker, der har brug for hjælp - vi må ikke lade de svageste i stikken,« siger han.
Socialdemokraternes integrationsordfører Henrik Dam Kristensen mener, at FN’s anbefalinger bør veje ‘særdeles tungt’:
»Det er sådan set i orden, at man undersøger integrationspotentialet, men det må ikke overskygge og blive det altafgørende. Jeg synes, at vi skal give mulighed for at folk, der har oplevet nogle grimme ting kan få forbedret deres liv,« siger han.
Socialdemokraterne så gerne, at der i forbindelse med en revision af loven blev ‘set på de konkrete erfaringer med ordningen’, men Henrik Dam Kristensen vil ikke kræve en lovændring. Dermed står S fortsat på mål for ændringerne fra 2005.
Kritik fra UNHCR
I 2007 kom det frem, at Danmark fravalgte hver ottende af flygtningene på en flygtningerejse til Uganda alene på grund af integrationskriterierne. Her i blandt var to såkaldte ‘women at risk’-familier, som UNHCR havde udpeget til at have et særligt beskyttelsesbehov. De var i fare for at blive voldtaget, dræbt eller på anden måde misbrugt, fordi de var alene uden nogen mand til at beskytte sig. De to kvinder havde hver små børn. De var også begge analfabeter, og alene dét var med til, at de blev fravalgt. De udvalgte skal nemlig have glæde af at komme til Danmark, og det har analfabeter ikke, står der i lovens bemærkninger. Det vakte kritik fra UNHCR’s genbosætningschef i Geneve, Vincent Cochetel. Han frygtede, at andre lande ville følge det danske eksempel og lave kriterier:
»Konsekvensen er, at genbosætning gøres til et spørgsmål om indvandringspolitik, og det har aldrig været meningen. Den umiddelbare konsekvens er, at flygtninge, som har alvorlige beskyttelsesbehov, bliver efterladt, fordi ingen lande vil have dem,« sagde han til Kristeligt Dagblad.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).
Kommentarer