Venstre vil støtte digital nyhedsformidling

Loven skal ikke længere binde aviserne til print på papir. For at sikre en rig og mangfoldig nyhedsstrøm skal digitale medier også kunne få dagbladsstøtte, lyder det i Venstres nye medieudspil

Det skal være slut med at binde de danske aviser til printformatet og udelukke digitale aktører fra dagbladssstøtten. Det er en af hovedpointerne i Venstres medieudspil 'Medierne i det nye årtusinde', der blev præsenteret i går som optakt til forårets medieforhandlinger.

»Vi har en lovgivning, der forudsætter, at hvis man skal have støtte som dagblad, så skal man udkomme på papir flere gange om ugen. Men tiderne ændrer sig, og medierne ændrer sig, og vi vil gerne sikre, at lovgivningen ikke lægger barrierer i vejen for digital nyhedsformidling,« siger Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby til Information.

Hun forklarer, at mediestøtten skal gives for originalt indhold. Den skal ikke være knyttet til platformen, nyhederne udkommer på. Men det er ikke intentionen at underminere avisernes position i det danske medielandskab, understreger Ellen Trane Nørby:

»Det er stadig dagbladene, der leverer langt størstedelen af nyhederne i det danske samfund. Det er en af grundene til, at vi i Danmark har en meget rig og mangfoldig nyhedsstrøm, og den må ikke gå tabt, fordi teknologien i dag betyder, at vi alle sammen henter nyhederne gratis på nettet. Vi ser en stor værdi i, at aviserne kan levere redigerede nyheder, som er med til at skabe en fælles debat, som vi synes er vigtig for et samfund.«

Et nyhedsinstitut

Tanken er, at de traditionelle dagblade stadig skal kunne få distributionsstøtte, selvom de eksempelvis måtte vælge at udkomme i digitalt format til hverdag - på nettet eller e-readers - og på tryk i weekenden. Og samtidig skal aktører, som udelukkende leverer nyheder i digitalt format, nu også have mulighed for at få del i den støtte, som de i dag er afskåret fra.

Alt sammen skal monitoreres af et uafhængigt såkaldt State of the News-institut, der løbende skal vurdere, om medierne leverer nok originalt indhold til at leve op til statsstøtte-kriterierne.

I Socialdemokratiet mener kultur- og medieordfører Mogens Jensen, at der »både er skidt og kanel i Venstres medieudspil«.

Han er positiv over for forslagene, men i en pressemeddelelse ærgrer han sig over, »at vi ikke kommer til at forhandle dem nu, fordi regeringen helt ulogisk har valgt at adskille forhandlingerne om støtten til de elektroniske medier og støtten til den skrevne presse.«

Ifølge Ellen Trane Nørby er der dog ingen grund til at bekymring.

»Jeg kan slet ikke følge ham. De ting er altid blevet forhandlet adskilt. Noget af det ligger hos statsministeren og noget hos kulturministeren. Man kan for eksempel også godt føre en diskussion om, hvordan uddannelsessystemet skal se ud i Danmark, selvom nogle af uddannelserne ligger i Undervisningsministeriet og nogle i Videnskabsministeriet,« siger medieordføreren fra Venstre.

Politisk censur?

På Ekstra Bladet er chefredaktør Poul Madsen også kritisk. Han hæfter sig ved, at fagbladet Journalisten citerer Ellen Trane Nørby for, at »nogle vil sige, at Ekstra Bladet efterhånden ligner Se og Hør så meget, at man kan spørge, hvorfor de overhovedet skal have støtte, når nu Se og Hør, Kig Ind og lignende blade ikke må få«.

»Det kan ikke nytte noget, at politikerne leger smagsdommere, der fratager støtte, bare fordi Ekstra Bladet er fræk og afslører politikerne i at drikke på skatteborgernes regning,« siger Poul Madsen til Ritzau og tilføjer: »Det er selvfølgelig fordi, at hun (Ellen Trane Nørby, red.) og hendes højtærede partikollega Søren Pind ind imellem ikke kan lide det, vi laver. Ekstra Bladet er Danmarks førende nyhedsmedie, og det vil vi fortsat være, uanset hvad politikerne truer med.«

Poul Madsens kritik er imidlertid helt misforstået, lyder det fra Ellen Trane Nørby: »Jeg referer fra nogle samtaler, jeg har haft med aktører på mediemarkedet. Nogle af dem har spurgt, hvad den store forskel er på Ekstra Bladet og Se og Hør, ligesom nogle undrer sig over, hvorfor bilmagasiner ikke kan få støtte, når Jyllands-Posten får støtte til at udgive et biltillæg. Jeg forholder mig ikke til spørgsmålet, men gengiver bare samtaler, jeg har haft,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kulturminister Carina Christensen. Ministeren, der skal fremsætte sit forslag til et nyt medieforlig om tre uger, er på besøg ved Vinter-OL i Vancouver.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Fakta

Venstres 43-siders tykke medieudspil indeholder blandt andet følgende forslag:
Aviser skal kunne få statsstøtte, selvom de udkommer helt eller delvist i elektronisk form, og en del af distributionsstøtten skal i en årrække bruges til udbredelse af e-readers.
Der skal oprettes en pulje på maksimalt 5 millioner kr. til undersøgende journalistik.
Et nyt nyhedsinstitut skal monitorere udviklingen på mediemarkedet, og pressenævnet skal styrkes og have bedre mulighed for selv at tage principielle sager op.
DR skal have en bestyrelse bestående af fagfolk frem for politisk udpegede medlemmer, og private aktører skal stå for mindst syv procent af DRs produktion.
P3 skal fjernes fra FM-båndet og udelukkende ligge på DAB, og alle nye biler skal have DAB-radioer som standardudstyr.
TV2 skal så hurtigt, det kan lade sig gøre, privatiseres, og de reklameregler, der gælder for tv-stationen skal lempes.
Public service-puljen skal fremover også kunne bruges til at støtte radioproduktioner og radiodokumentar, og 25 procent af produktionerne, som puljen støtter, skal målrettes børn og unge.

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu