Mary & Frederiks Palæ: Monument og forvandlingskugle

Slotsfløjen skråt ud mod Havnen og Operaen har i fem år stået bag plankeværk og stilladser. Men nu er istandsættelsen overstået, og vi andre må gerne kikke med, inden kronprinsparrets flyttebiler ankommer fra Fredensborg. Uden skilderier - for de er nymalede og vægfaste på Amalienborg

Sidst har Dronning Ingrid boet der, alene. Og da hun som kronprinsesse flyttede ind med daværende Kronprins Frederik (senere d.IX) blev der istandsat, så det ville noget. Eller sådan som de nu ville.

Frederik VIII's Palæ var alt for tungt og ikke dekoreret efter deres moderne smag. Så flere af de ranke- og mønster-beklædte lofter blev skjult bag glatte sænkede lofter. De brede plankegulve blev dækket med parket, og der kom pangfarver i køkkenet; gult, blåt og orange.

Ingrid havde selv god smag, som det hed. Og hendes Bernadotte-bror var en glimrende designer, så han har måske også haft en prinselig pilfinger med i forandringerne.

Der var nok at tage fat på, for Frederik VIII havde haft tronstol i værelset ind til spisesalen, og i hans renæssanceagtige arbejdsværelse stod der hellebarder i et hjørne af rummet som var beklædt med papmachégyldenlæder.

Det hele blev dog ikke mere funktionalistisk, end at det vakte folkelig jubel, da Frederik IX, under den daglige eftermiddagsthe med Dronningen og de tre små prinsesser, sagde disse berømte ord til en hofreporter:

»Som De kan se, lever vi som en ganske almindelig dansk familie! Skal vi gå en tur ind i Spejlsalen ...«

Og det skulle de så, og det kan alle vi andre undersåtter også snart - fra lørdag d.27. februar, når rummene nu igen er sat i stand, og før en ny Frederik og hans familie rykker ind til sommer.

Guld og it-installationer

Der er ingen af de oprindelige krøllede rokokoforsiringer tilbage i bygningen. Dem skal man over i genbo-palæet for at nyde.

For efter at det enestående anlæg rundt om den ottekantede plads blev tegnet af Nic. Eigtved og opført i løbet af 1750'erne, indtog de vilde kadetelever i 1760'erne Brockdorffs Palæ, som Frederik VIIIs Palæ oprindelig hed. Huset blev bygget grundigt om, og loftshøjderne i den centrale del ændret.

Siden brændte det hele ned, og blev så genopbygget i 1820'erne, nu som slotsfløj (lige som pladsens andre tre fløje havde været det siden 1790'erne) men med mere firkantede empire-dekorationer på lofter og vægge.

Dertil kom i 1870'erne Frederik VIII's historicistiske klunkeloft i arbejdsværelset, så der har været flere kulturlag at vælge eller vrage imellem for husets ejere - Slots- og Ejendomsstyrelsen - da huset skulle renoveres i samråd med de nye lejere, Frederik og Mary. Sekunderet af Kulturarvsstyrelsen, forgyldere og farvekonsulenter, og hele to arkitektfirmaer - moderne Arkitema og restaureringskyndige Erik Ejnar Holms tegnestue.

Rambøll har taget sig af det tekniske - ikke bare moderne varme og sanitet, men også it-installationer og usynlige sikkerhedssystemer.

Gult og violet

Vægge og dekorationer har været overmalede i flere omgange. Selv nogle af guldornamenterne har i nyere tid fået en gang plasticmaling, og kulørerne er vekslet gennem årtier og menneskealdre.

Forgyldningerne er nu lagt udenpå, så forsiringer og pilastre igen har fået spil i lyset. Også på en del af lofterne, som stod uændrede fra dengang, de blev underdækket, og til arkitekterne for et par år siden kunne stikke hovederne op igennem de flade lofter for at vurdere de hvælvede og omhyggeligt dekorerede gamle lofter.

Men rester og farvearkæologiske undersøgelser er i sig selv ikke nok til at træffe sikre valg. For selv om man kan skrabe hårfine lag af maling ned på træværk og vægge og som en skala se skiftene i smag og kolorit, skal der lægges hovedlinier for, hvordan en helhed kan gøres nutidig med respekt for historien.

Resultatet virker lidt tungt, men flotte er repræsentations-rummene som helhed, og den gennemgående flødefarve på træværk og vægpaneler holder godt sammen på forgyldningerne og de temmelig forskellige vægfarver, specialister og kongelige nu er enedes om.

Der er lysegrønne flader og dybviolette. Kakaofarvede loftsornamenter, gul marmormaling - og spejle! Ikke bare i Riddersalen, hvor de er gamle, men også i Taffelsalen, hvor billedkunstneren Erik A. Frandsen har haft vinkelsliberen og den stive børste i gang for at mattere grove modernistiske blomsterbuketter på spejlblanke stålfelter.Han står også for en stor finsleben medallion i marmorstuk, som er vægfast på Kronprinsessens arbejdsværelse.

Alt i alt ti billedkunstnere er involveret i rummenes nye fremtræden. Nogen med vægstore malerier udført på stedet. Olafur Eliasson og Signe Gurormsen med hhv. lamper i et nyt internt trapperum, og en mosaik på familiens nye diskrete terrasse.

Bambi og blomster

Jesper Christiansen har malet et kulsort interiør med landkort, hvide stregperspektiver og skødesløse kridtnotater. Det sorte er som hentet ud af Pompeis vægge, der var forbilledet for dekoratører i starten af 1800-tallet.

Eske Kath har ligget vandret med en moderne barokparafrase på et af lofterne. Og Katrine Ærtebjerg har malet Bambi-motiver i det samtalestore kongelige Anretterkøkken, så næste arvebelastede generation kan se, hvor dyreryggen og harestegen kommer fra. Et enkelt vægmaleri er pillet ned igen. Men det lader kunstneren John Kørner til at tage meget roligt. Det er en bestillingsopgave, så den udførende skal stille kunden tilfreds, mener han. Derfor er han i gang med et mere krigerisk forslag, der ligesom de andres kunstneriske anstrengelser bekostes af Realdania.

Kørner-konflikten afspejler sådan set meget godt sammenstødet mellem kulturarv og brugerønsker. Men alt i alt er resultaterne rumligt vellykkede, hvis man accepterer, at der mestendels er tale om malerier på fast lærred, og kun i enkelte tilfælde om mere bygningsrelaterede materialer.

Arv og skift

Det har jo i alt fald den fordel, at skilderierne uden videre kan fjernes, hvis kunstkriterierne ikke holder. Men det gør også det hele lidt mindre historisk ansvarskrævende, end hvis det havde drejet sig om at udforme moderne stukdekorationer og figurative loftsrosetter.

Tider skifter men bygninger står. Selv gulvplankerne er på de mest slidte steder blevet udskiftet med specialimporterede 14 meter lange tyske. Som ikke var så nemme at bugsere ind i bygningen, men nu ligger som de skal. Der er lavet om på logistikken i de interne trappeforbindelser. Taget er udskiftet for råd og svamp, fundamenterne forstærket og vinduerne renoveret.

Udenpå står Amalienborgs palæer i sandsten og puds. Men oprindelig har de været gråmalede, med okker porte og perlehvide vinduesrammer. Det har unægtelig set anderledes ud. Således er selv kulturarven underlagt smag og behag.

Det hele har varet fem år. Og billigt har det ikke været, 180 mio. kroner inklusiv kunst, guld og stuk, men det er svært at sammenligne kvm-priserne på almindeligt byggeri med finere renovering af det høje slot.

Den øverste private etage er ikke offentligt tilgængelig. Men den repræsentative del kan fra 27. februar og frem til 30. maj besøges tirsdag-søndag kl. 10-17, og onsdag kl. 10-21. Entre for voksne 40 kr.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Thomas Nielsen

Hvor er det sørgeligt, at man kører så meget i de samme kunstnere uden skelen til, om det er noget der har blivende værdi. Tal R er kommet for at blive, men mange af de andre kunstnere er bare navne som er opreklamerede i tiden, fx Eske Kath, Kathrine Ærtebjerg, Jesper Christiansen eller hin randrusianske blomstermaler, som virkelig har forstået at netværke den...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Kjærgaard

Ret enig hen ad vejen. Skal man nu også have skæld ud for, at man kommer fra Randers? Erik A. Frandsen har haft en lang vej til den kunst, han nu laver. men heldigvis "en stålblomst visner aldrig" Rigtig godt gået Erik!!!

anbefalede denne kommentar