Frede Hvelplund er økonom, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet og en af de forskere herhjemme, der længst og mest engageret har talt for en grøn energiplanlægning med fokus på vindmøller og anden vedvarende energi. Helt tilbage i 1974 skrev han sin første kronik i Information om vindkraftens muligheder.

Frede Hvelplund er også en af dem, der i disse dage taler det planlagte nationale testcenter for vindmøller i Østerild Plantage midt imod. Centret, som miljøminister Troels Lund Poulsen i nær fremtid vil søge godkendt ved lov, skal efter planen bruges til at teste nye prototyper af meget store havvindmøller

»Jeg går ind for vindkraft for fuld styrke, men det er ikke sikkert, at jeg går ind for enhver version af vindkraft,« siger Hvelplund.

»Disse møller på op mod 12 megawatt skal rage 250 meter op, de skal forsynes med blinkende lys, og de kan ses overalt. Det er virkelig et gigantisk anlæg - noget helt andet end de møller på to-tre megawatt, vi i dag har stående rundt omkring som de største.«

»Ingen af de danske energiplaner baseret på vedvarende energi, som jeg har været med til at lave, plus dem jeg har set, har behøvet at operere med 12 MW møller.

Vi har jo gennem historien set, at selv kloge folk indimellem laver noget, der er et flop. Det kan da godt være, at også vindmøllerne har en grænse. På land tror jeg, at den går ved to-tre MW,« siger energiplanlæggeren og påpeger, at hvis man begynder at nærme sig urimelige vedvarende energisystemer, så bliver det et argument for at satse stærkere på energieffektivisering og -besparelser i planlægningen

»Jeg ved ikke, om det nødvendigvis er noget skidt at gå efter 250 meter høje 12 MW møller til havs, men der er vel grænser for, hvor meget man vil smadre naturen på land for at få det,« siger han med henvisning til, at så store møller ifølge Miljøministeriet må testes på land, altså i testcentret i plantagen i Thy.

»Det forekommer mig uambitiøst. Jeg ville meget hellere give det tredobbelte for et testanlæg, hvis det f.eks. kunne placeres i Jammerbugten. Så kunne man sejle ud fra Hanstholm og lave test på havmøllerne, herunder også på fundamentet under vand. Det får man jo ikke med i Østerild Plantage.«

Afviser indsigt

Frede Hvelplund kommer selv fra Thy og har familie, der bor i området.

»Det er et af de flotteste områder i Danmark, ja, måske det største sammenhængende naturområde herhjemme. For mig frembyder denne sag et lidt ubehageligt dilemma, men der er ét punkt, hvor jeg ikke har noget som helst ubehag: Det er, når jeg via anmodning om aktindsigt har bedt Miljøministeriet om at se vurderingerne af alle alternative placeringer for centret. Når man skal beslutte noget, der er så kontroversielt og kan være så hårdt ved naturen, så skal man have gode begrundelser og have dokumenteret, at det er det mindst slemme, man peger på.«

Miljøministeriets By- og Landskabsstyrelse har imidlertid afvist Hvelplunds anmodning om indsigt i beslutningsgrundlaget med henvisning til offentlighedslovens § 10, stk. 1, der giver mulighed for at undtage dokumenter udarbejdet til brug for ministres møder.

I stedet har styrelsen offentliggjort et par korte redegørelser med ledsagende notater om screeningen af de i alt 14 arealer, der har været på bordet som mulige placeringer for testcentret. Det føler Hvelplund sig langtfra overbevist om og savner også, at man har undersøgt lokaliteter på f.eks. privatejet landbrugsjord, som kunne opkøbes.

»At lukke af for offentlighedsindsigt i vurderingen af alternative placeringer skriger til himlen. Vindkraften har hele tiden levet af befolkningens goodwill, og hvis man ødelægger den ved ikke at være åben og præsentere et overbevisende beslutningsgrundlag, så saver man den gren over, man sidder på,« siger Frede Hvelplund.

Denne artikel er anbefalet af: