Frede Hvelplund er økonom, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet og en af de forskere herhjemme, der længst og mest engageret har talt for en grøn energiplanlægning med fokus på vindmøller og anden vedvarende energi. Helt tilbage i 1974 skrev han sin første kronik i Information om vindkraftens muligheder.
Frede Hvelplund er også en af dem, der i disse dage taler det planlagte nationale testcenter for vindmøller i Østerild Plantage midt imod. Centret, som miljøminister Troels Lund Poulsen i nær fremtid vil søge godkendt ved lov, skal efter planen bruges til at teste nye prototyper af meget store havvindmøller
»Jeg går ind for vindkraft for fuld styrke, men det er ikke sikkert, at jeg går ind for enhver version af vindkraft,« siger Hvelplund.
»Disse møller på op mod 12 megawatt skal rage 250 meter op, de skal forsynes med blinkende lys, og de kan ses overalt. Det er virkelig et gigantisk anlæg - noget helt andet end de møller på to-tre megawatt, vi i dag har stående rundt omkring som de største.«
»Ingen af de danske energiplaner baseret på vedvarende energi, som jeg har været med til at lave, plus dem jeg har set, har behøvet at operere med 12 MW møller.
Vi har jo gennem historien set, at selv kloge folk indimellem laver noget, der er et flop. Det kan da godt være, at også vindmøllerne har en grænse. På land tror jeg, at den går ved to-tre MW,« siger energiplanlæggeren og påpeger, at hvis man begynder at nærme sig urimelige vedvarende energisystemer, så bliver det et argument for at satse stærkere på energieffektivisering og -besparelser i planlægningen
»Jeg ved ikke, om det nødvendigvis er noget skidt at gå efter 250 meter høje 12 MW møller til havs, men der er vel grænser for, hvor meget man vil smadre naturen på land for at få det,« siger han med henvisning til, at så store møller ifølge Miljøministeriet må testes på land, altså i testcentret i plantagen i Thy.
»Det forekommer mig uambitiøst. Jeg ville meget hellere give det tredobbelte for et testanlæg, hvis det f.eks. kunne placeres i Jammerbugten. Så kunne man sejle ud fra Hanstholm og lave test på havmøllerne, herunder også på fundamentet under vand. Det får man jo ikke med i Østerild Plantage.«
Afviser indsigt
Frede Hvelplund kommer selv fra Thy og har familie, der bor i området.
»Det er et af de flotteste områder i Danmark, ja, måske det største sammenhængende naturområde herhjemme. For mig frembyder denne sag et lidt ubehageligt dilemma, men der er ét punkt, hvor jeg ikke har noget som helst ubehag: Det er, når jeg via anmodning om aktindsigt har bedt Miljøministeriet om at se vurderingerne af alle alternative placeringer for centret. Når man skal beslutte noget, der er så kontroversielt og kan være så hårdt ved naturen, så skal man have gode begrundelser og have dokumenteret, at det er det mindst slemme, man peger på.«
Miljøministeriets By- og Landskabsstyrelse har imidlertid afvist Hvelplunds anmodning om indsigt i beslutningsgrundlaget med henvisning til offentlighedslovens § 10, stk. 1, der giver mulighed for at undtage dokumenter udarbejdet til brug for ministres møder.
I stedet har styrelsen offentliggjort et par korte redegørelser med ledsagende notater om screeningen af de i alt 14 arealer, der har været på bordet som mulige placeringer for testcentret. Det føler Hvelplund sig langtfra overbevist om og savner også, at man har undersøgt lokaliteter på f.eks. privatejet landbrugsjord, som kunne opkøbes.
»At lukke af for offentlighedsindsigt i vurderingen af alternative placeringer skriger til himlen. Vindkraften har hele tiden levet af befolkningens goodwill, og hvis man ødelægger den ved ikke at være åben og præsentere et overbevisende beslutningsgrundlag, så saver man den gren over, man sidder på,« siger Frede Hvelplund.







Kommentarer
Kære jsn
Hvad du skriver, er som sædvanligt yderst relevant.
Venlig hilsen
Der må være et tippepunkt involveret i det her.
Selvfølgelig kan man tænke på ‘vedvarende energi’ i helt de samme baner som al anden energi - hvis det hænger sammen økonomisk, og giver profit for dansk erhvervsliv, så er det god vedvarende energi, men hvis det ikke paser ind i profitmageriet, så har det ingen interesse.
Men motiveringen bag vindenergien kan vel også være miljøbevidsthed, et ønske om et bæredygtigt samfund, en vis søgen efter et samfund som er baseret på mere lavteknologiske løsninger. Og der er vindenergi helt bestemt bedre end atomkraft.
Men jo større og vildere og højteknologiske de bliver, jo mindre bliver deres, hva skal man kalde det, moralske forspring?
Næ det er ikke rigtig noget med moral, det er blot det bedste udtryk jeg lige kunne komme på, selv om der godt nok er megen moral inden for miljøbevidst tankegang som gør sig ud for at være videnskab - og strengt taget, der er ikke noget galt med moral inden for videnskab, men der er altså også et fornuftsbaseret argument imod de her store vindmøller. For at der skal være miljømæssig fornuft i det, så skal man afbalancere den udvundne energi og de miljømæssige vindinger med de ressourcer som er nødt til at være til rådighed, teknologisk og industrielt, for at kunne bygge og drive vindmøller.
Altså, jo mindre møllerne er, jo mere ‘jordnært’ kan energien produceres, små firmaer, små fabrikker, lokal produktion, møllerne kan måske samles med kraner i stedet for med kæmpe helikoptere, for slet ikke at tale om, at der nok kan blive en fjoget angst for terrorangreb imod så store industrielle vartegn, de er jo helt uden for menneskelige proportioner, de blir sådan en slags dubaitårne, storkapitalistiske potenssymboler, osv. Der er en værdi i at tingene har menneskelige og miljømæssige proportioner.
Men jeg er selvfølgelig klar over, at møllerne lige som alt andet er underlagt neoliberalismens betingelser, så alle menneskelige og miljømæssige rimelighedsanskuelser må nødvendigvis fejes af bordet til fordel for alt hvad der er godt ved kapitalismen.
@Jørgen S. Nielsen: Det var sgu ’tarveligt’ af dig at bringe det problem på bane, og det har bragt mig en del uro.
Jo, jeg er på naturens side, men her er der to slags natur: den lige ved hånden og den i en større målestok. Det minder mig om diskussionen mellem Kemp og Krarup og næstekærligheden. Er ens næste lig med ens nabo eller kan næsten befinde sig ovre på den anden side af jorden i en regnskov?
Skal jeg være solidarisk med dem, der må flytte fra Østerild eller med almenvellet?
Kan vi ikke snakke om det :-)?
Uha, jeg skammer mig lidt, så jeg må lige tænke mig om.
Niels-Simon Larsen
Du kan også vende skråen, og se på hvorfor man ikke vil teste møllerne i mere relevante omgivelser.
Jeg gætter på penge er årsagen.
Kan det hjælpe til din afvejning?
Mega-anlæg er industrianlæg til strømindustrien. Så hellere husstandsanlæg frit til alle. Det er vist at selv om disse ikke fuldt dækker en husstands energiforbrug så fører de i langt de fleste tilfælde til en øget energibevidsthed i huset så der opstår store energibesparelser.
Men den øjeblikkelige regering er jo nok ikke interesseret i at overgive energiproduktionsmidlerne til borgerne.
Demokrati = aktindsigt. Mangelen på aktindsigt er et uhyggeligt tegn på, hvor tæt vi er på den totalitære minimalstat.
Tak til JSN for dette interview, hvor bekymring og redelighed er i højsædet. Svært at sige noget imod.
Kære Traktor-Troels!
Ved du hvad “bæredygtig” egentlig betyder?
(….og nej det er ikke et udtryk fra vægtløftning.)
Det er ikke fair overfor Thyboerne, at de skal påduttes dine industrielle monstermøller….vel?
Såeh, ta´lige å skift plovfure….ud på havet med dem,……Tak!