På bare et år er ledigheden blandt nyuddannede reelt steget med 17 procentpoint, viser de seneste tal fra Akademikernes Centralorganisation. Det nye tiltag med et ekstra 11. semester - kaldet kompetenceudvidende forløb - efter endt videregående uddannelse, bliver derfor hilst velkommen af et bredt politisk flertal.
Men både oppositionen og uddannelsesfolk gør opmærksom på, at ordningen reelt indebærer, at de studerende risikerer at stå uden forsørgelsesgrundlag i tre måneder. Det 11. semester omfatter primært dimittender fra de mest arbejdsløshedsramte uddannelser, men fra studiet slutter, til dimittenden kan komme i gang med de nye forløb, har de hverken ret til SU, kontanthjælp eller dagpenge. Regeringspartierne mener, at den studerende må finde et arbejde i den mellemliggende periode.
»Det er jo et absurd svar til unge ledige,« lyder det fra SF’s uddannelsesordfører Nanna Westerbye. »Den her ordning er alt for dårligt gennemtænkt og risikerer at stoppe for, at ledige dimittender kan benytte sig af den.«
Ordning uden effekt
I Arkitektforbundet, hvor næsten hver tredje nyuddannede er ledig, mener formand, Mette Carstad, at den manglende finansiering vil betyde, at dimittenderne vælger ordningen fra.
»De færreste nyuddannede har råd til selv at finansiere tre måneders ledighed. Men det er da en effektiv måde at sikre, at ingen har lyst til at benytte sig af denne ordning. Det viser bare, at man reelt set ikke har lyst til at gøre noget ved det her problem,« siger Mette Carstad, der som udgangspunkt bakkede op om ideen om et 11. semester:
»Men der er kun afsat ganske få midler til det her tiltag,« tilføjer formanden for arkitekterne.
Mikkel Zeuthen, der er formand Danske Studerendes Fællesråd, mener, at regeringen burde tage dimittend-ledigheden mere alvorligt, når den på bare et år er steget med 17 procentpoint.
»Ledighed blandt nyuddannede er et kæmpe samfundsmæssigt ressourcespild, og det kan virke psykisk nedbrydende for den enkelte ikke at kunne få arbejde. Derudover er der mange, der forlænger studietiden eller skifter retning på grund af udsigten til arbejdsløshed,« siger Mikkel Zeuthen.
Men den manglende finansiering vil gøre, at mange dimittender ikke vil søge det 11. semester.
»Det er hul i hovedet. Meningen var, at de studerende skulle have et par ekstra SU-klip, så de kunne blive på uddannelsen, men det her vil gøre, at mange ikke vil se det som en attraktiv mulighed,« siger Mikkel Zeuthen og henviser også til, at de studerende skal søge om optagelse på disse forløb, allerede inden de afslutter specialet.
Forslag om SU
SF har sammen med Socialdemokraterne, Radikale og Enhedslisten foreslået, at dimittenderne skal have SU i perioden. Men de Konservatives uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov, mener ikke, man kan lave særregler, hvor nogle studerende kan få ekstra i SU.
»Vi kan ikke gøre SU- og dagpenge-mulighederne ek- stra attraktive for nogle studerende. Reglerne er de samme, hvis du skifter uddannelse,« siger Rasmus Jarlov.
Regeringspartierne mener, at dimittenderne må forsørge sig ved at finde småjobs. Nanna Westerbye fra SF mener, det er urimeligt:
»De her forløb opretter vi, fordi de studerende ikke kan finde noget arbejde. At forvente, at alle lige kan gå ud og finde to-tre måneders midlertidigt arbejde i den nuværende situation, holder ikke. Særligt ikke, når >man så samtidig fjerner muligheden for dagpenge.«
Kommentarer
Da jeg gik på arkitektskole var der ikke noget der hed obligatorisk praktik. Når de fem års SU var brugt, var det ud af vagten, til en kamp om meget få jobs i og udenfor arkitektfaget. Men det ændrede sig i halvfemserne og kulminerede under boblen, hvor det så ud som om de fleste arkitektstuderende blev arkitekter. Nu er vi vist tilbage i ørkesløsheden og jeg kan ikke anbefale den. Unge mennesker skal have en chance, mens de er unge. Lige pludselig er det for sent.
I øvrigt mener jeg SU altid er blevet udmålt efter uddannelsens længde og hvis uddannelsen bliver et semester længere, så….