Fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne har fundet fælles fodslag om ligeløn. Parterne er i hvert fald blevet enige om, at ligelønsloven skal indarbejdes i overenskomsterne, og der skal nedsættes et ligelønsnævn, der skal behandle klager over brud på love og regler om ligeløn mellem mænd og kvinder.

Ifølge fagforbundene selv er det et af de centrale punkter i overenskomsten på industriområdet, som de to parter, CO Industri og Dansk Industri, nåede frem til natten til mandag.

»I modsætning til det civile retssystem, som i dag afgør ligelønssager, vil et nyt ligelønsnævn inden for det fagretslige system sikre, at ligelønssager bliver behandlet ordentligt og hurtigere, end de gør i dag,« mener formand for HK/Privat, Karin Retvig, der har bragt forslaget om et ligelønsnævn ind i overenskomstforhandlingerne.

Særlig kompetence

Hos Teknisk Landsforbund er ph.d. i ligelønsret og advokat Byrial Bjørst også begejstret for, at et ligelønsnævn blev en del af aftalen.

»Ligelønssager omfatter ting, der er meget specielle for arbejdsmarkedet og derfor kræver særlig kompetence. Derfor er det positivt, at den viden nu samles hos nogle få dommere, og jeg er overbevist om, at det vil føre til mere kvalificerede afgørelser.«

Han tror også, at der vil komme flere ligelønssager, når det bliver muligt at få dem afgjort i et fagretsligt regi, fordi flere bliver opmærksomme på, hvordan man rejser en sag.

Hos fagforbundene gør man dog opmærksom på, at et ligelønsnævn i sig selv ikke skaber mere ligeløn.

»Det er et skridt på vejen, men for at skabe ligeløn er der rigtig langt at gå endnu,« understreger Byrial Bjørst.

»Vi har ikke fået ligeløn, fordi vi har fået et ligelønsnævn,« tilføjer Karin Retvig.

Har ikke ændret sig

Der er nemlig forsat store forskelle i lønnen til kvinder og mænd i Danmark. Tal fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, viser, at mænd i gennemsnit tjener mellem 17 og 21 procent mere end kvinder. Forskellen har stort set ikke ændret sig gennem de sidste 10 år.

Anette Borchorst, ekspert i ligestilling og professor i samfundsforskning ved Aalborg Universitet, tror heller ikke, at et ligelønsnævn vil forbedre uligheden betydeligt. Hun understreger, at hvis nævnet skal gøre nogen som helst forskel, er det altafgørende, at man får rejst flere sager om ligeløn, end man gør i dag.

»Men et nævn vil ikke flytte bjerge. Til gengæld er det med til at understrege, at man forsat fokuserer på ligeløn,« siger hun.

Byrial Bjørst er enig i, at overenskomstaftalen markerer, at ligeløn i dag står højt på dagsordnen. Derfor forventer han også, at der i fremtiden vil komme flere lignende tiltag.

»Ligelønsnævnet er et resultat af, at der er kommet meget mere fokus på ligeløn. Men det har selvfølgelig også haft stor betydning, at det er et tiltag, der ikke koster arbejdsgiveren dyrt, men som alligevel har en værdi. Det er lidt en gratis omgang i krisetider,« siger han.

Anette Borchorst kalder også tiltaget for »symbolpolitisk«. Hvis lønforskellen mellem mænd og kvinder for alvor skal gøres mindre, er gennemsigtige lønstatistikker ifølge hende i stedet nødvendige.

Regeringen indførte ellers et krav om netop køns-opdelte lønstatistikker i 2007. Men kravet gælder kun for virksomheder, hvor mindst 10 personer af hvert køn laver det samme arbejde. Det er der ifølge hende meget få personer, der gør på moderne virksomheder, og derfor er loven ubrugelig.

»Der er ikke én ting, der kan løse problemet omkring ligeløn. Men et rigtig stort problem er, at der mangler kønsopdelt lønstatistik. Uden det mangler fundamentet for, at man kan få rejst en masse sager.«