»En sorgens dag. Et stort tab for Danmark. Du har været helt fantastisk. Respekt! Jeg er bestemt ikke fan af denne regering, men du har vist dig som en guttermand.«
Roserne regner ned over den mest populære forsvarsminister, Danmark nogensinde har haft. Trods opbakning fra 85 procent af vælgerne har den 47-årige Søren Gade valgt at trække sig fra posten som forsvarsminister - og helt ud af dansk politik.
I sit kølvand efterlader han en lang række skandaler, som han på forunderlig vis har formået at overleve takket være et naturtalent for kommunikation og forhandling.
Det seneste halve år har den medfødte teflon imidlertid svigtet. I september fremstod han med egne ord som en »klaphat«, efter det kom frem, at en medarbejder i Forsvarskommandoen havde udarbejdet en falsk arabisk oversættelse af Thomas Rathsacks kontroversielle bog Jæger - i krig med eliten. Og for fire uger siden ramte den såkaldte lækage-sag ham så - med beskyldninger om, at hans nærmeste medarbejder, pressechef Jakob Winther, havde lækket fortrolige oplysninger om Jægerkorpsets udsendelse til Irak i 2007. Det blev strået, der knækkede kamelens ryg.
En belastning
Bag Søren Gades beslutning om at trække sig ligger tilsyneladende en personlig erkendelse af, at han efterhånden var blevet en belastning for både regeringen og Forsvaret. Det fremgår af den afskedserklæring, han i går offentliggjorde på Forsvarsministeriets hjemmeside.
»Den vigende tillid, som jeg oplever fra nogle af mine politiske kollegaer, betyder også, at jeg føler, at min person kan komme til at stå i vejen for, at det nye brede forsvarsforlig kan blive implementeret på bedst mulig vis,« skriver han, formentlig med adresse til de mistillidserklæringer, som Socialdemokraterne og SF er kommet med i forbindelse med jægersagen.
»Jeg håber, at en ny minister, der kan starte på en frisk, vil have en bedre forudsætning for at sikre implementeringen af det brede forsvarsforlig. Det skylder vi Forsvaret og dets ansatte,« skriver han.
Professor i politisk videnskab Jørgen Elklit fra Aalborg Universitet er ikke i tvivl om, at det er de to seneste sager, der har fældet Gade.
»Til forskel fra tidligere skandalesager har de to seneste sager ramt ministeren personligt. Hvor tidligere sager har handlet om fejlkøb i forsvaret og den slags, har det i de to seneste sager været ministeren og hans allernærmeste medarbejdere, der har været i søgelyset,« siger Elklit, der ikke er det mindste forundret over Gades afgang.
Også forsvarsforsker Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet mener, at jægersagen og lækagesagen har været afgørende.
»De to seneste sager er dybt alvorlige, fordi de sætter spørgsmålstegn ved, hvor ærlig Gade er over for det demokratiske system. Selv i Danmark er det jo Forsvaret, der har kampvognene og jagerflyene, og derfor er der større følsomhed over for, hvordan netop det forholder sig til demokratiet,« siger han.
Oppositionssejr
På Christiansborg lægger Dansk Folkeparti ansvaret for regeringens tab af en meget populær minister for oppositionens fod.
»Specielt SF og Socialdemokraterne har kørt meget på ham og fremsat beskyldninger mod hans person. Derfor ser jeg det som et personligt valg, at han stopper,« siger forsvarsordfører Søren Espersen.
Han beklager beslutningen, men regner med, at Gade vender tilbage til politik i en eller anden form, »når hans frustrationer har lagt sig«.
Både Socialdemokraterne og De Radikale melder imidlertid hus forbi. De bedyrer begge, at de skam har fuld tillid til Søren Gade.
»Vi har bestemt ikke udtrykt mistillid til ham,« siger den radikale ordfører, Niels Helveg Petersen.
Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby, medgiver, at hans parti i efteråret udtrykte mistillid til ministeren:
»Men det har vi lagt bag os. Vi har råbt og skreget ad hinanden og fået renset luften, så jeg kan ikke forestille mig, at det er på grund af os, han går. For os var den sag et overstået kapitel,« siger han.
Hos SF vil forsvarsordfører Holger K. Nielsen dog ikke afvise, at Gade har følt sig svigtet af flere af forligspartierne.
»Både vi og Socialdemokraterne har været stærkt utilfredse med hans håndtering af jægerbog-sagen og lækagen,« siger han og mener, det er fornuftigt, at Gade har sagt farvel:
»Disse sager kom til at klæbe til ham. Det var ikke holdbart for hverken ham selv, Forsvaret eller regeringen,« >siger Holger K. Nielsen.
Teflon-manden
Søren Gades afgang beskrives af de fleste politikere og kommentatorer som et stort tab for regeringen. Ikke mindst fordi Søren Gade har haft en meget stor teflon-værdi for regeringen. Hans evne til at ride politiske storme af har da også været unik. Listen over skandaler og kontroverser, som kunne have fældet Søren Gade for længe siden, er lang.
Først var der helikopterne, der ikke kunne flyve, så var der Tårnfalke-flyene, der måtte sælges, DeMars-computersystemet, som ikke virkede, den massive personaleflugt fra Forsvaret, de store økonomiske problemer, dokumentarfilmen Den hemmelige krig, som beskyldte danske soldater for at have udleveret afghanske fanger til mishandling hos amerikanerne, tilbagetrækningen fra et Irak i kaos og 30 danske soldater, som har mistet livet i Afghanistan.
»Det er fantastisk, hvilke sager han har overlevet,« siger Vedby Rasmussen.
Hans forklaring på Søren Gades urørlighed er Gades naturtalent for at kommunikere og optræde med stor oprigtighed.
»Gades styrke har først og fremmest været hans evne til at føle for opgaven og for de udsendte soldater. Alle kunne se, han var oprigtig, og det er det, der har gjort ham til en af de mest populære forsvarsministre nogensinde.«
Og populær er han.
Ved valget i november 2007 fik Gade i alt 23.993 personlige stemmer. Den eneste Ventre-politiker, der fik flere stemmer, var daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen.
På Facebook havde Gade i går ikke mindre end 6.013 beundrere, og en meningsmåling i forrige uge viste, at trods de seneste måneders skandalesager ønskede kun 15 procent af vælgerne en ny forsvarsminister.
Et klart tegn på, at han som få nyder respekt langt ind i oppositionens rækker.
Eller som en kilde på Christiansborg formulerer det: »Danskerne har nærmest et kærlighedsforhold til Søren Gade.«
»Det kan godt være, at man ikke er 100 procent enig i politikken, men derfor kan man jo stadig godt synes, at manden er dygtig,« som initiativtageren til Facebook-fanklubben, Klaus Elsgaard Pedersen, skriver.
Information ville gerne have haft en kommentar til Søren Gades afgang fra dokumentarjournalist Christoffer Guldbrandsen - manden, som anklager Gades pressechef for at have lækket de fortrolige oplysninger om Jægerkorpset i 2007. Men Guldbrandsen ønsker ikke at kommentere sagen.
Københavns Politi anmoder nu om en dommerkendelse, der kan tvinge DR til at udlevere en lydfil i lækagesagen. To TV 2-medarbejdere afkræves samtidig vidneforklaringer.
Læs portræt af Søren Gade her: http://www.information.dk/148595








Kommentarer
Politik er et blodigt erhverv - så enkelt er det
“Listen over skandaler og kontroverser, som kunne have fældet Søren Gade for længe siden, er lang. Først var der helikopterne, der ikke kunne flyve, så var der Tårnfalke-flyene, der måtte sælges, DeMars-computersystemet, som ikke virkede, den massive personaleflugt fra Forsvaret, de store økonomiske problemer, dokumentarfilmen Den hemmelige krig, som beskyldte danske soldater for at have udleveret afghanske fanger til mishandling hos amerikanerne, tilbagetrækningen fra et Irak i kaos og 30 danske soldater, som har mistet livet i Afghanistan”
Nu kunne oppositionen jo kun dårligt stormløbe ministeren på alle de sager:
Helikopterne blev købt under SR-regeringen. Det samme blev Tårnfalken og minsandten ikke om det samme var tilfældet med DeMars.
‘Personaleflugten’ - kan i vid udstrækning henføres til generelle og specifikke forhold, hvor skiftende regeringer og oppositioner har et fælles ansvar - omend Forsvarsforliget 2000-2004, under SR-regeringen, hvor man påbegyndte ‘Sjællands rømning’ fortjener særlig opmærksomhed i denne forbindelse.
‘De store økonomiske problemer’ - er et simpelt spørgsmål om misforholdet mellem pålagte opgaver og tildelte ressourcer - her er det min klare opfattelse, at Søren Gade hellere end gerne ville have rettet op på dette misforhold med en budgetforøgelse på den nødvendige 1½ mia. kr.
Den Hemmelige Krig - (grundløse beskyldninger) omhandlet forhold år før Søren Gade blev minister.
Tilbagetrækningen fra Irak - husker jeg ikke helt galt havde oppositionen - i hvert fald i medierne - længe før tilbagetrækningen selv argumenteret netop for en sådan. Det oppositionen så var sure over i den forbindelse var ikke tilbagetrækningen, men det at en sådan nu ikke længere kunne bruges i deres valgkamp.
‘Mistet livet i Afghanistan’ - nu har oppositionen jo hele tiden stemt for Afghanistan missionen, hvorfor oppositionen naturligvis må vedstå sig deres del af ansvaret for krigens omkostninger.
»Det er fantastisk, hvilke sager han har overlevet,« siger Vedby Rasmussen.
Sludder! MVR antipatier mod SG farver hans vurdering - det ‘fantastiske’ i denne sag er at en minister med så stor folkelig opbakning træder tilbage på grundlag af et par ubetydelige mediesager og oppositionens obstruktive adfærd i forligskredsen - både jægerbog- og lækagesagen er ligegyldige mediesager.
Så er det slut med at lege røvere og soldater for “The Boss”.
Det er da meget sympatisk at Lars Hansen med så stor energi og camouflagefarvede skyklapper forsøger at forsvare sin minister. En sådan korpsånd og loyalitet tjener Lars Hansen til ære.
Men Søren Gades handling taler imidlertid sit eget tydelige og klare sprog. Hvis der var hold i blot nogle få af Lars Hansens bortforklaringer, ville forsvarsministeren stadigvæk havde heddet Søren Gade. Når statsministeren på den måde afskriver sin charmetrold numero uno, er det naturligvis fordi, han ikke har andre valgmuligheder
Statsministeren er pinligt bevidst om, at hans 90 mandater og den magiske trykkeformular om at der ikke er noget at komme efter, ikke i det lange løb kan redde forsvarsministeren ud af den udsigtsløse situation, han har bragt sig selv i.
Denne gang var der simpelthen for meget at komme efter…
Undskyld men tror DF virkelig at de kan tørre skandalerne af på oppositionen og give S og SF skylden for Søren Gades afgang.
Mig bekendt var dette ikke oppositionen der fx lavede redegørelsen der pure frikendte regeringen for kendskab til USA’s ændrede fangebehandling før de danske soldater udleverede de 32 afghanere. Det er bare uheldigt, at det senere kom frem , at Fogh Rasmussen før denne fangeudlevering havde været med underskriver af en protest skrivelse fra EU mht. til den nye fangebehandling. Hvis det ikke var en vildledning fra forsvarsminister Søren Gade og Fogh Rasmussen så ved jeg ikke hvad det var. Hvis det i stedet skal tolkes som OVK og deres minister ikke ved hvad de gør er i mine øjne ikke bedre.
Bare et eksempel .
Hørte lige i P1s radioavis kl. 8, at flere eksperter mener at lækagesagen er død og ikke længere kan skade regeringen. Hvis det er rigtigt er det så ikke et gode for forsvaret og forsvarsministeriet at få denne betændte sag kulegravet så ikke ligne sager bliver gentaget.
Karisma og et personligt vindende væsen kan ejeren af den slags positive egenskaber være rimelig bevidst om - vedkommende bliver jo også konstant gjort opmærksom på det.
Gad vide om ikke samme person naturligt kan risikere at blive fristet over evne til at (mis)bruge disse egentskab til både egen vindings skyld samt sagens?
Tænke sig så mange i DK lader sig bondefange af den slags billige tricks - det er ufatteligt.
Hvis ikke det er billige tricks er det da underligt at SG overhovedet ikke har været interesseret i at få opklaret sagen.
Lad os nu få kulegravet den sag helt til bunds
“Lad os nu få kulegravet den sag helt til bunds”
Sagen er jo genstand for en politiefterforskning - hvad vil I mere?
De kan rokere herfra og til Antarktis..deres politik er den samme, og den bryder jeg mig ikke om.
Søren Gade er et tudefjæs. Han har sendt purunge soldater i krig omkring 30 har mistet livet endnu flere må resten af deres liv leve med, at de har slået ihjel. Lækagesagen bliver begravet.
Miljøet bliver ladt i stikken
Flere fattige børn
Elendig økonomi
Politikere, der ingen ansvar tar , men kaster aben over på oppositionen.
De kan rokere lige så tosset , de vil.
De 8-9 onde år denne regering har siddet ved magten er nogle af de mest sorte i Danmarks Historien - fremtidens historieskrivere vil dømme perioden og der vil være belæg for beskyldninger af den groveste art
Denne kommentar er anbefalet af:
“Sagen er jo genstand for en politiefterforskning - hvad vil I mere?”
Man kan jo ikke ligefrem påstå at Søren Gade er gået forrest i at få opklaret jægersagen. Men det skyldes nok at det er en ubetydelig mediesag at lække fortrolige oplysninger til pressen der kan bringe soldaters liv og førlighed i fare.
Søren Gades force er, at han udstråler ærlighed. Ikke som en brugtsvognshandler, men noget så sjældent som den ægte vare.
At han ikke kunne holde styr på tropperne i førerbunkerne, og formodentligt blev manipuleret og misbrugt af embedsmændene, var hans svaghed.
At det lykkedes at køre om hjørne med Søren Gade, havde måske at gøre med hans ærlige natur? At han forventede, at alle andre agerer som ham selv, nemlig med grundlæggende ærlighed og integritet?
Lækagens øget risiko for jægerne var minimal og ekstrem teoretisk
Lars Hansen: Ja, set i bakspejlets ulidelige klare lys! Faktum er, at der blev lækket, og det er strafbart!
Lars,
problemet er, at lækagen skete, i en kreds af personer der burde vide alt om at holde mund.
Værre er, at lækagen formodentligt skete, for at fodre medierne, af uransagelige grunde. Hvad skulle det til for?
Værre endnu var, at personkredsen i Udenrigspolitisk Nævn skulle skydes i skoene, at de var kilden til lækagen. Mage til svineri…
Værst er dog nærmest, at man simpelthen ikke har ville have “sagen” opklaret. At nogen holder hånden over andre. Den slags er misforstået loyalitet, og hører ingen som helst steder hjemme. Mindst af alt hos forsvarstoppen, i en ikke-fredstid.
Det kan være, at lækage begyndte som en halv-uskyldig svipser, men det fortsatte spinneri og laden stå til, har nu fået sagen til at handle om meget mere end selve lækagen.
Heinrich R. Jørgensen,
De grunde kan jeg tilslutte mig - men sagen bør efter min mening ikke koste en fremragende minister hovedet.
P.S.
“Hvad skulle det til for?”
Hvis lækketn vitterligt kom fra ministeriet - kunne grunden være den banale: kontaktpleje.
Lars Hansen
Var Søren Gade egentlig så fremragende, når han havde så meget rod i sit ministerium og i forsvarskommandoen.
Så meget rod var og er der sgu heller ikke. Meget presseomtale javist, men det er jo noget andet.
@Heinrich R. Jørgensen: “Søren Gades force er, at han udstråler ærlighed. Ikke som en brugtsvognshandler, men noget så sjældent som den ægte vare.” Enig.
Lars,
at “sagen” kostede ministeren om ikke hovedet, så jobbet, skyldtes at Søren Gade ikke evnede at få gjort noget effektivt ved miseren.
Hvad angår jægerbogssagen, så står departementschef Findsen i øvrigt stadig med smuds på fingrene. Der er al mulig grund til at forfølge også dén sag, da der heller ikke ved den lejlighed blev muget tilstrækkeligt ud.
Ingen kan være tjent med, at embedsmænd i misforstået tjenstvillighed, underminere en essentiel institution, befolkningen burde have ubetinget tillid til, at de til enhver tid vil handle lovligt og korrekt.
Der er brug for selvransagelse. Da den har svært ved at indfinde sig i embedsmandsværket, må det være nogen udefra, der arbejder for, at sagerne undersøges, og får nogle konsekvenser, der får en opdragende effekt på embedsmænd. Nogen trænger tydeligvis til at lære noget…
Heinrich
Det forekommer ret bemærkelsesværdigt, at du med din generelle modvilje mod politikere som sådan, mener at fx. Søren Gade skulle være værre end andre.
Rent faktisk er der jo en lang politisk sædvane for, at de jævnlige læk fra UdenrigsPol. Nævn aldrig undersøges (forkasteligt og strafbart eller ej, så ses disse læk af politikerne jo rent faktisk som et godt og af og til nødvendigt, politisk redskab),
Når du kl 10:09 tilsyneladende igen igen forudsætter som en selvfølge, at det var Gade, der personligt kompromitterede jægermissionen til Irak, - selvom der indtil videre overhovedet ingen dokumentation er fremlagt i “sagen” - modsiger du reelt dit eget indlæg af kl. 09:57.
Denne kommentar er anbefalet af:
Da vi ingen fjender har måtte vi opfinde en, fjenden viste sig at være? Os selv. Folket var blevet dem man ikke kunne stole på, femte kolonnen man skulle overvåge og stille til doms.
To militær minnistre er det blevet til, der har skudt sig selv i foden, i deres iver efter at tilhøre krigeradlen, krigeradlens hvidekors riddere der pløndre statskassen for at de kan spille middelalderlige rollespil hvor de bilder sig ind de er de gæve vi-krigere, dualister der tror på det gode og onde og at de er det gode mod det onde.
Et barnagtigt hero søgende aldesvælde, med jagtgeværet over skulderen, stræber liderligt efter ridderens : ære og berømelse, kors og bånd, bånd der binder dem til ridderordenens regler og ritualer.
Denne kommentar er anbefalet af:
adelsvælde
Peter Pedersen,
du har ganske misforstået min opfattelse af Søren Gade. Han var den eneste minister jeg havde tillid til. Hans ærlighed og integritet har jeg aldrig næret tvivl om, selv om der har været rig anledning til at gøre sig slige overvejelser.
Konsekvensen af min tydelige fornemmelse af Søren Gades natur, er ganske logisk, at nogen må have fodret ham med urigtige oplysninger. Oplysninger, som Søren Gade har opfattet som sandheden, i god tro.
Kun en præmie-psykopat ville være i stand til at lyve og bedrage, så troværdigt som Søren Gade virker. Jeg nægter kategorisk at tro på den mulighed. Tværtimod.
HRJ:”Søren Gade ikke evnede at få gjort noget effektivt ved miseren”
At Søren Gade ikke nakker sine folk uden håndgribelige beviser for urent trav - ser jeg som et af hans gode karaktertræk.
Jægerbogsagen - her foretages en auditørundersøgelse - hvad vil du mere?
Lækagesagen - her pågår en politiundersøgelse - hvad vil du mere?
Når Søren Gade ikke har initieret omfattende dommerundersøgelse og udrensninger - skyldes det nok 4 overordnet forhold:
1) Det var mindre, ret ubetydelige sager,
2) man vi ønsket ikke at lamme FMN og FKO under en heksejagt,
3) der skulle afsættes uforholdsmæssigt mange ressourcer til ‘opklaringen’ i forhold til
‘forbrydelsens’ karakter,
4) oppositionen ville bestride undersøgelsens resultater dersom Gade, eller hans nærmeste folk, ikke blev udpeget som skurke.
Lars Hansen
Jeg må sige at du kæmper for at bevarer glorien om Gades hoved.
Men Gade ville jo ikke undersøge disse sager. Politianmeldelsen er kommet fra SF efter hånlige bemærkninger fra Gade selv.
Ligeledes virker det ubehageligt på mig, at Gade bare lod mistanken om lækken forsøgt tørret af på Frank Aaen, der nu er en af de få nævn medlemmer der er hel uden mistanke, fordi oppositionens medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn var de eneste der ikke kendte til sagen før det famøse møde i 2007.
Lars,
i min bog var Søren Gades fejltagelse, at han ikke lod fars hammer falde hårdt og prompte, når der var kludder i geledderne. Han lod sig spise af med søforklaringer, i stedet for at demonstrere gennemslagskraft og lederskab.
Det er ikke altid en styrke at være sympatisk, når man er chef. Nogle ganske skal den rene rationalitet have lov til at råde, hvilket for en følsom sjæl som Søren Gade næppe ligger lige til højrebenet.
Dér burde han have omgivet sig med nogen, der kunne have hjulpet ham til at slå hårdt i bordet. Nogen, der kunne have kompenseret for hans svagheder… Åbenbart valgte Søren Gade, at omgive sig med nogen, der kunne køre om hjørner med ham.
DS:”Ligeledes virker det ubehageligt på mig, at Gade bare lod mistanken om lækken forsøgt tørret af på Frank Aaen”
Nu er Aaen jo den mest usympatiske person dansk politik har fosteret - og han har givetvis lækket fra udvalg utalige gange - men jeg mener nu ikke Gade på noget tidspunkt har beskyldt Aaen for at stå bag jægerlækagen.
HRJ,
Søren Gade er ikke en svag eller konfliktsky leder - han er bare ikke så begejstret for sin ministertaburet, at han uden saglig grund vil nakke en af han folk for at tilfredsstille pressen eller oppositionen.
Lars Hansen
Men Gade gjorde INGEN indvendinger mod Per Stig Møllers oa. forsøg på at tørre lækken af på Frank Aaen.
Om Frank Aaen er sympatisk eller ej har vel intet med sagen at gøre.
Det gjorde han muligivs ikke - men da Gade ikke viste hvem der lækkede, viste han følgeligt ej heller hvem der ikke lækkende - og da det så blev klart, at lækket kom før udvalgsmødet blev Aaen jo frikendt.
I øvrigt kan det ikke være Gades opgave at rette Per Stig Møllers o.a. evt. fejlopfattelse.
DS:”Om Frank Aaen er sympatisk eller ej har vel intet med sagen at gøre”
DEt ved jeg nu ikke helt - hvis Aaen ikke var sådan ondskabsfuld kommisærtype, men mere som Per Clausen eller Line Barfod - så kunne det da være Per Stig Møllers o.a. ikke kunne finde på insinuere Aaen skulle stå bag lækagen.
Men nej - det burde ret beset ikke have noget med sagen at gøre.
Det afgørende mistænkelige ved SG er, at han aktivt har forsøgt at forhindre at lækagesagen blev opklaret.
Kan vi blive narret af mediiemennesker med kraftig udstråling?
SG bliver fremstillet som i bund og grund at være overmenneskelig.
Fremtoning med om ikke uskyldsrene dådyrøjne, så dog med en sådanne udstråling at ingen fatter mistanke om, at der kan være noget ondt skabt i denne mand.
Han har mistet sin kone - han er et tragisk offer, med en masse lidelser, som han naturligvis får en masse sympati for. Han er enefar for sine 2 døtre.
Det må være hårdt - det kan vi alle forstå.
Men hvorfor er han ikke et menneske, som alle de andre offentlige peroner, vi støder på hver dag.
Alle ved at selv den tilsyneladende mest ærlige person kan blive fristet over evne.
Jeg, personligt har stor sympati for SG, - men det (bort) forklarer ikke hans gerninger, og det er dem han skal bedømmes på.
Hvorfor har han aktivt forsøgt at skjule afklaringen af lækagesagen?
Er han ikke det overmenneske som han fremstår som?
Eller er han i bund og grund så ærlig, at han føler, at var kommet ud i så meget snavs, at han ikke kunne klare det mere?
Bliver SG udnyttet politisk af andre på grund af hans ærlige fremtoning?
Pludselig er der massive sympatitilkendegivelser over hele landet.
Der laves konstante meningsmålinger omkring sympatiens størrelse overfor SG.
Er det ikke ren manipulation af den værste art.
Selve sagen fortoner sig og den menneskelige side af sagen forceres unaturligt frem.
Hvem har interesse i det?
Til gåden Søren Gade vil jeg blot sige: Godt gået!
Der er nu noen’ af os, som stadig mangler at få at vide, hvorfor Lars Findsen behændigt er gledet ud af kalkulen? Opbakningen fra DJØF er nemlig problematisk. Hvorfor? Fordi en henvisning til, at det er “farligt” for demokratiet, at embedsmændene skulle kunne kritiseres kan vendes om. Det ser i en almen optik fra offentlighedens side snarere ud som, at det er særdeles farligt, såfremt embedsmænd skulle opnå immunitet for kritiske blikke. Hvor kom den fordring fra?
Forestillingen om absolut neutralitet fra enmbedsværkets side virker naiv i en moderne verden, hvor medie-kontrol spiller en stor rolle. Lars Findsen mangler i den sammenhæng stadigvæk at forklare, på hvilket grundlag han “informerede” den forrige Forsvarsminister om den arabiske oversættelse. Dele af den offentlige opinion savner stadig en forklaring, som på afgørende led kan genoprette tilliden til Departements-chefen. Ellers må han konstatere, at den er røget…
Med venlig hilsen
“Den populæreste minister..” Karisma er ikke mere prisværdigt end skuespil. Millioner af mennesker græder hver aften af rørelse over banale tv-serier og b-film.
Det er lidt Untergang over, at Søren Gade stadig ser ud til at tro på sit bedrag. Og der er en voldsom uhygge over alle udsagnene om folkestemningen a la: “Ja, selvfølgelig forsøgte han at dække over sine løgne og bedrag, men han var utrolig dygtig og vellidt i befolkningen.” Vellidt i befolkningen?!!! Argh Det er ikke noget der sådan lige er værd at stræbe efter i sig selv, vel. %-delen af russere, der var ulykkelige over Stalins død .. Ikke at Gade var nogen Stalin, men at popularitet ..
Vi har igen fået et frisk eksempel på at dygtig propaganda rent faktisk virker - et alt for langt stykke af vejen. Det bør være en øjenåbner for journalister og debattører. En skrev i en anden kommentar et sted: Ytringsfrihed er frihed til at kritisere magthaverne, når de søger at skjule sandheden for os. Gade var en af magthaverne. Han blev fældet af sin egen selvforblændelse - og af at han måske var fedtet ind i noget rigtigt snavs. Hvorfor søgte han ellers at lægge låg på det? Nå - ud med ham. Videre.
Denne kommentar er anbefalet af:
Dahl
I dette tilfælde med lækket af oplysningene om jægerne til Irak, er det bemærkelsesværdige - eller mest betændte, om man vil - jo rent faktisk, at det er PRESSENs repræsentanter fra adskillige nyhedsmedier, der nu skjuler sandheden for offentligheden.
Peter Pedersen
Ja det virker underligt at pressen nu tilsyneladende håndhæver kildenbeskyttelsen for at beskytte magthaverne .
Mht. Søren Gade så er han inden uskyldighed i mine øjne. Fx var det ham, som forsvarsminister, der udgav redegørelsen, der frikendte regeringen for nogen viden om USA’s ændre fangebehandling før de danske soldater udleverede 32 afghaner til amerikanerne. Senere er det kommet frem at Udenrigsministeriet havde modtaget information fra den danske ambassade i USA osv… Derudover er der dukket oplysninger op om, at Fogh Rasmussen var medunderskriver af en protest skrivelse fra EU mht. de ændre fangebehandlinger.
Bare et eksempel på Gades troværdighed.
Peter Pedersen:
“det er PRESSENs repræsentanter fra adskillige nyhedsmedier, der nu skjuler sandheden for offentligheden”
De lever til fulde op til deres nøgterne beskrivelse og formål: statsejede propagandasendere.
TV2 har jeg forlængst afskrevet, som Danmarks pendant til Fox News, men at DR bøjer sig så dybt for regeringens vilje, overrasker.
Sørensen
Jeg har intet personligt forhold til, om Søren Gade er det ene eller andet, men uanset, om pressen på vegne af den forsamling af anløbne sidegade-vekselerer, der normalt betegnes som hans politiske modstandere, har stemplet manden som en muligvis mangelfuld politisk leder i kraft af hans godtroenhed, er Gade retligt og moralsk set aldeles uskyldig, så længe der overhovedet intet som helst er fremlagt til at bevise det modsatte.
Vedr. den redegørelse, du omtaler :
Og hvor har du det fra ? Pressen ??
Heinrich R:
Aaaahrrr nu ikke så voldsom, Jørgensen.
Det kan da vel ikke helt afvises, at Ulla Terkildsen -TV2 s svar på Amanpour (eller er det Sarah Palin ?) - kan ramme en enkelt rigtig sætning eller to i sin uendelige ordstrøm, efter at hun har talt lidt med en grønthandler og et par taxa-chauffører i Kabul, og har surfet et par minutter på nettet om det emne, hun med stor sikkerhed helt åbenlyst “véd”, er den ultimative sandhed. ;-)
“statsejede propagandasendere.”
Hvorfor dælen tror du da ellers at du ved lov er forpligtet til at betale ejerafgift af dit TV, radio oma.til at støtte disse medier !!?
Peter,
jeg ser sædvanligvis ikke TV2, men kan høre på beskrivelsen, at jeg ikke går glip af noget… :-)
Jo, både DR og TV2 er statsejede propagandasendere, der er ingen tvivl. Hos DR har de i 20 år talt om Public Service, men de lader til, at hensynet til befolkningens oplysning og kritisk journalistisk, må vige, når regeringen er meget trængt.
Det er vel lidt ligesom domstolene, der sædvanligvis er fair og kompetente, pånær når der opstår en sag, der virkeligt kan true nationalstaten. Så bliver der også dér gået på listefødder.
Til domstolenes forsvar kan man i det mindste sige, at de i ultimativ forstand selvfølgelig ikke kan underminere den stat, der selv er en vigtig del af. Staten dømmes, ikke til at betale Maren i Kæret 100 mia. i kompensation, folketingets love der strider mod retsprincipper, konventioner e.a. påtales ikke af Højesteret, og regeringen uddeles kun næser for de mindre forseelser - de store røres der ikke ved.