Den største overraskelse ved regeringsrokaden er størrelsen af den. Selv om Lars Løkke Rasmussens (V) længe ventede rokade - med syv fyrede ministre, syv friske og syv med nye opgaver - er den største i hele VK-regeringens levetid, så rummer den ikke de store og overraskende forandringer, der kunne signalere en ny dagsorden for regeringen.

»Ikke så meget nyt i støbeskeen,« lyder det fra Sigge Winther Nielsen, der er ekstern lektor i statskundskab på Københavns Universitet:

»Lars Løkke har ikke ligesom Fogh tænkt syv skaktræk frem og lavet to nye ministerier, der kan tegne hans politik fremover«.

Rune Stubager, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, mener heller ikke, rokaden tegner billedet af et nyt politisk projekt:

»Godt nok er der en del folk, der er blevet skiftet ud, men det virker ikke som om, der er lagt op til paladsrevolution med de folk,« siger Rune Stubager.

Overraskelserne under en rokade kan både ligge i valget af ministre og i ansvarsfordelingen mellem ministerierne. Begge dele leverede Anders Fogh Rasmussen et skole- eksempel på, da han i august 2004 både oprettede et nyt Familie- og Forbrugerministerium og samtidig hentede den hyperpopulære Connie Hedegaard (K) tilbage i politik som miljøminister.

Løkke udnævnte godt nok Danmarks første kvindelige forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech (V). Ellers rummede gårsdagens rokade ikke meget af den slags nytænkning.

Løkkes eget hold

Men det er heller ikke formålet, siger en række regeringskilder, som Information har talt med.

Det handler først og fremmest om, at Lars Løkke Rasmussen nu endelig har sat sit eget hold, har fået renset ud i svage ministre som udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), kulturminister Carina Christensen (K) og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) og fået sat stærkere kræfter ind på nogle af de områder, hvor slagsmålene med oppositionen bliver allerhårdest frem til valget.

Det gælder især sygehusområdet, hvor Venstre-veteranen Bertel Haarder (V) som ny indenrigs- og sundhedsminister forventes at kunne levere et langt skarpere forsvar for de fritvalgs-ordninger, som han om nogen må siges at være en ideologisk ophavsmand til.

Degradering?

Og selv om Kristian Jensen (V) nu siger farvel til ministerbilen til fordel for et gruppeformandskontor på Christiansborg, gør Venstre-kilder meget ud af at understrege, at det ikke er en degradering. De beskriver ham som Lars Løkkes nye »højre hånd« på Christiansborg, der skal sætte fut i V-gruppens angreb på oppositionen og agere chefstrateg op til den kommende valgkamp.

Konservative regeringskilder lægger dog ikke skjul på deres overraskelse over dén drejning.

Eksperterne peger på Kristian Jensens tilbagetræden som den største overraskelse.

Sigge Winther Nielsen mener, at Kristian Jensens tilbagetog til posten som gruppeformand er et tegn på, at Løkke vil have fuldstændig loyale folk. Kristian Jensen var en tro Fogh-støtte og har tvivlet på Løkke under f.eks. bilagskrisen.

»Så det er et rimeligt opgør at tage,« mener Sigge Winther Nielsen og påpeger, at folk Tina Nedergaard og Søren Pind derimod skylder statsministeren meget karrieremæssigt.

Talentmangel

For De Konservative var det en klar prioritet ved rokaden at få fingre i et »blødt« ministerium og i et uddannelsesministerium. Dét lykkedes, men til gengæld har partiet fået udstillet en vis mangel på talenter i sin egen folketingsgruppe. Den nye socialminister, Benedikte Kiær, måtte hentes fra Region Hovedstaden. Og den nye videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen, måtte hentes fra Danfoss Universe.

Professor i statskundskab på Copenhagen Business School Ove K. Pedersen mener også, at rokaden tyder på manglende talentmasse i Venstre. Men mest af alt skal rokaden signalere en ny start, mener Ove K. Pedersen:

»Rokaden signalerer også, at Løkke har været angst for at udskrive folketingsvalg. Han vil stå bedre ved et valg, men jeg tror, han laver den her nye start og kører hele regeringsperioden ud. Men den proces rummer også en del selvkritik, for det er jo det samme som at sige, at regeringen er kørt træt, og at alt, der er gennemført under Fogh, ikke er lige godt,« siger Ove K. Pedersen.

Fakta: Kommentarer fra oppositionen

Villy Søvndal (SF):
’Det er en defensiv rokade, hvor regeringen har kæmpestore problemer. Hvorfor bliver Lene Espersen udenrigsminister? Fordi De Konservative skal have mere plads i regeringen? Hvorfor bliver Bertel Haarder sundhedsminister? Fordi regeringen har kæmpe problemer i sundhedspolitikken.’

Frank Aaen (Enh.):
’Meget belejligt for regeringen afleder rokaden og omskrevne politiske mål en tid opmærksomheden fra de nedskæringer, regeringen vil fremlægge i morgen, men det bliver en stakket frist. Regeringen er kommet så langt ned i sumpen, at nye ansigter ikke kan redde den.’

Pia Kjærsgaard (DF):
’Jeg er rigtig glad for, at rokaden er blevet så stor, som den er. Og det er positivt, at der er så mange nye ansigter. Regeringen har nu lagt sig i selen for at komme i offensiven. Jeg forventer derfor også, at der snart kommer nogle nye udspil, der i vid udstrækning skal gennemføres med os.’

Margrethe Vestager (R):
’Hvad er det for et politisk projekt, det nye hold skal gennemføre? Hvad er det, Løkke sætter sig i spidsen for? Nye ansigter gør det ikke. Regeringen bør gennemføre et grønt projekt med investeringer. Dels på kort sigt, dels på langt sigt med reformer, som afskaffer efterlønnen og halverer dagpengeperioden.’

Helle Thorning-Schmidt (S):
’For de flestes vedkommende er der tale om de samme gamle brikker, der bliver placeret på andre poster. Derfor har jeg desværre ikke forventninger om store forandringer i regeringens politik. Der er plads til forbedringer på utroligt mange områder. Eksempelvis arbejdsmarkedspolitikken, miljøområdet og socialpolitikken.’