Kulturtilbud i ghettoerne, kulturkurser til nyankomne voksne indvandrere og initiativer, der skaber ejerskab til de værdier, det danske samfund bygger på.Kulturpolitikken kommer til at stå i værdipolitikkens tegn, når Per Stig Møller (K) tager roret i Kulturministeriet. Det viser gårsdagens regeringsprogram ‘Danmark 2020 - viden, vækst, velstand og velfærd’, der på kulturområdet næsten entydigt fokuserer på, hvordan dansk kultur skal være et fælles samlingspunkt for danskerne.

»Vi har gjort op med tanken om, at alle værdier er lige gode. Danskerne ønsker respekt om dansk kultur og de principper, som det danske samfund bygger på. Væk er den slappe og eftergivende ligegyldighed,« står der i regeringsprogrammet.

I følge Peter Duelund, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, er programmet en forlængelse af den værdipolitik, der er blevet ført på kulturområdet siden 2001. »Der er ikke noget nyt i programmet. Det er en forlængelse af den argumentation, der var omkring den danske kulturkanon i sin tid, og de initiativer der blev taget med henblik på i højere grad at assimilere frem for at integrere danskere med anden etnisk baggrund«, siger han.

Integrationsinstrument

Jørn Langsted, professor ved Institut for Æstetiske Fag ved Aarhus Universitet, er heller ikke imponeret over programmet.

»Det er tyndt og ukonkret. Det eneste, der egentlig står, er, at man vil skabe attraktive kulturtilbud i belastede områder og bedre kursusmuligheder for indvandrere om dansk kultur. Det handler jo om, at kulturpolitik skal fungere som integrationspolitik. Dermed får kunsten en instrumentel karakter, som absolut ikke er klædelig,« siger han. Professoren tror ikke på, at kulturen kan virke som integrationsinstrument, og han frygter, at opfattelsen kan skade kunsten i Danmark:

»Visse ting i det bredere kulturliv kan måske godt leve op til opfattelsen af kultur som integrationspolitik, men hvis det her bliver direktiver for kunstpolitikken og kunsten, så får vi en utroligt snæversynet styring af kunsten. Det er ikke efter min smag, at kulturen skal bruges som instrument til at sikre integrationen,« siger Jørn Langsted og fortsætter: »Der mangler lidt dybere refleksion over, hvad vi skal stille op med det her mangekulturelle samfund, og hvordan vi skal håndtere de kulturmøder, det fører til. De kulturmøder kan man altså ikke bare tackle ved at stille sig op og begynde at snakke om danske værdier og kulturarv.«

Heller ikke Peter Duelund ser positivt på, at kulturens opgave bliver at løse integrationsproblemerne.

»Kultur skal have en mere beskeden plads i løsningsmodellerne for integrationen. Den kulturalisme man har sat på dagsordenen de sidste par år kan i virkeligheden have den meget negative effekt, at man er med til at skjule de egentlige udfordringer, som er sociale problemer frem for kulturelle forskelligheder,« siger han.

Kunsten mangler

Jørn Langsted mener, at regeringsprogrammets kulturelle del er uambitiøs, useriøs og alt for lavt prioriteret.

»Der er ikke et specielt punkt, der hedder kulturpolitik. Man skal finde det spredt rundt omkring i regeringsprogrammet. Det tyder derfor ikke på, at kulturen er vanvittigt højt prioriteret. Der burde have været et 11. punkt i programmet, der hedder, at vi skal have ‘et kunstnerisk samfund’,« siger professoren. I følge ham er det en afgørende mangel i regeringsprogrammet, at der ikke er taget stilling til kunstens rolle i samfundet.

»Kunsten mangler, og man skulle have reflekteret over, hvad kunstens rolle i samfundet er. I programmet siger man, at kunst handler om bevaring af kulturarv, men hvis vi skal huskes som et samfund om hundrede år, så skal der også ske nogle nyskabelser,« siger han.