Måske ryster Robert Mugabe ikke i bukserne over Danmarks nye udviklingsminister Søren Pind (V), som under sin egen Facebook-parole »Diktaturstater you better beware« i dag tager til Zimbabwe på sin første embedsrejse.
Men bortset fra Zimbabwes 86-årige diktator - en dansk bistandsyndling helt frem til 2002 - synes det meste af den danske udviklingsverden ramt af et mindre granatchok efter udnævnelsen af den dybt nationalkonservative, libertarianske, provokatoriske Pind til posten som udviklingsminister.
Fatter Pind mon dette helt særlige område, »hvor man netop skal kunne forstå hinanden«? som MS’ generalsekretær Frans Michael Jansen understregede det i gårsdagens Information. Magter han områdets særlige krav til ‘diplomati og empati’? spurgte SF’s Steen Gade i Kristeligt Dagblad. Og institutleder ved RUC, Gorm Rye Olsen, savnede i Politiken allerede den dybt anonyme Ulla Tørnæs, som efter hans mening havde forvaltet sin post så udmærket.
Her er tre gode grunde til, at Søren Pind kan blive en god mand for udviklingspolitikken.
1. Han er ideolog. Pind er en offensiv og oprigtig politisk tænker, der i modsætning til Tørnæs ikke forsøger at skjule sin ideologi bag kommissionsrapporter og embedsmandsalibier. Og som vil udfordre det traditionsbundne udenrigsministerium på en måde, hun aldrig har formået. Men han har også udvist en villighed til at lytte til modargumenter, som den defensive Tørnæs sjældent har demonstreret.
2. Han er idealist. Man kan være uenig i Pinds definition på den gode verden og på den liberalistiske frihed, som han har udnævnt sig til forkæmper for. Men de færreste betvivler, at hans holdninger kommer fra et bankende hjerte - sådan et, som udviklingsmiljøet plejer at værdsætte.
3. Han er synlig. Ifølge Gallup-målingen i gårsdagens Berlingske er Pind nr. 3 blandt de nye ministre, som danskerne har højest forventninger til. Det er langt over den nye udenrigsminister Lene Espersen (K), som ingen aner hvad står for på dét område, og endnu længere over forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, som hele 42 procent mener decideret vil svække regeringen. Det gør helt uhørt udviklingsministeren til regeringens mest synlige mand på det internationale område.
Søren Pind vil fremsætte meninger om udviklingspolitikken, som heller ikke i denne avis vil falde i god jord. Men området er alt for præget af konfliktskyhed. Udviklingsorganisationerne, ministeriet og erhvervslivet synes til tider forenet i en stor, diplomatisk forbrødring, hvor alle tilgange er gode på hver deres måde, og hvor man ikke bør kritisere hinanden for ikke at skade den gode sag - så længe alle får en del af kagen. Der er brug for uenighed. For udviklingspolitik er virkelig politik. Der er gode måder og dårlige måder, højreorienterede tilgange og venstreorienterede tilgange, forskellige resultater ud fra forskellige strategier - og masser af dårlige resultater at lære af. Og der er en stærk, stolt, dansk tradition. Den kan tåle udfordringen.
Kommentarer
Men det er ligesom med tegningerne - når de ikke fatter en lyd i udlandet, vel at mærke inklusive det eneste land, vi tager alvortligt, USA - hvad er det så godt for? Søren Pinds charme og ærlighed er formentlig totalt uforståelig uden for Danmarks grænser. Dansk humor og storpolitik er en farlig blanding.
Jeg tror faktisk, at Pind vil kunne gøre det godt her. Der er brug for først og fremmest en resultatorienteret tilgang, for fornemmelsen af bistanden er rent faktisk, at den nærmest går i et bundløst hul.
Det undrer mig at Søren Pind ikke blev udenrigsminister, han har mig bekendt altid interesseret sig for USA og aldrig lagt skjul på det. Men hvem ved, måske kan han, i lighed med Svend Auken og alt andet lige, gør sit ministerium så fremgangsrigt, at det kompenserer for den manglende udnævnelse.
Jeg tillader mig at gætte på at Pinds udviklingspolitik kommer til at anbefale omfattende liberaliseringer, at man i udviklingslandene åbner mest muligt op for internationale investorer, og at man “effektiviserer landbruget” ved at indføre genetisk modificerede organismer såsom Roundup-ready soybeans. Jeg kan tage fejl, og gør det forhåbentlig, men der er nok ikke den store grund til jubel.
Søren Pind har som bekendt udtalt at FN er ”bundkorrupt” og at organisationen ”legitimerer diktaturer”. Overskriften på dagens leder hænger vel endvidere sammen med Pinds beskrivelse af FN som bestående “diplomatbefængte kontorer”.
Det er her ret interessant, at Søren Pind, den generelt ivrige apologet for USA, er imod FN fordi organisationen iflg. Pind legitimerer diktaturstater.
Man kunne vel her med rette spørge om ikke Saudi-Arabien vel netop legitimeres af et USA som både bevæbner Saud-huset og er dets største kunde.
Man kunne spørge om den Saddam Hussein, som Pind er så glad for at være sluppet af med, ikke netop legitimeredes af et USA, der under Reagan (som Pind i øvrigt på sin blog har kaldt USAs største præsident i det 21. århundrede) blev støttet i dennes terrorkrig mod Iran. Reagan blev endvidere dømt ved International Cour de Justice for statsterror i forbindelse med administrationens støtte til Contraerne, Nicaraguas paramilitære fascister.
Og apropos Iran, så var det jo netop USA (og Storbrittanien) der fjernede den demokratisk valgte Mossadeqh fra magten da han blev en trussel mod energiforsyningen, hvorfor man i stedet bakkede op om shahens terror-regime indtil dette blev væltet i 1979.
Man kunne også spørge, om ikke det forhold, at Kina de facto finansierer USA ikke er en slags legitimering af en diktaturstat, eller, man kunne spørge ind til, om ikke USAs samarbejde med De Clerk var en legitimering af en brutal og væmmelig statsdannelse - unægeligt et diktatur for den sorte og stemmeløse befolkning. Ja faktisk kunne man blive ved længe, man da læseren nok på nuværende tidspunkt har forstået pointen vil jeg undlade at gøre det.
Hvis hykleri er karakteristisk ved, at den der opfører sig hyklerisk, opstiller højere standarder for andre end vedkommende afkræver af sig selv og sine (politiske) frænder, lever Søren Pind fuldstændig op til definition på hykleri, idet han opstiller standarder for FN som hans elskede USA på ingen måder lever op til.
Denne kommentar er anbefalet af:
Er det et politisk indlæg i debatten fra journalisten Lotte Folke Kaarsholm, eller er det en leder som tegner dagbladets holdning til dette ministerskifte?
Når det spørgsmål er besvaret, kan vi måske også få svar på de 3 påstande om, at med Pind ved roret bliver det bedre. Bedre for hvem, hvad og hvorfor?
Bliver det mindre malaria, aids, mere kystfiskeri og småbønder i syd, blot fordi Søren Pind skriver og optræder mere i radio og tv end Tørnæs?
Analyse tak - for jeg tror ikke at den nye regering vil bruger mange flere mia. til udvikling. Så hvis Søren Pind bliver god i den offentlige debat, så bliver det i forsøget på at overbevise os om, at vi også kan få verdens bedste udviklingsbistand for færre penge.
Den politiske verden, det politiske ansvar om man vil, er med denne regering nu klart udtrykt, blevet et spørgsmål om kommunikation dvs. deres evner til at kommunikere, provokere og mere af samme skuffe.
Med hvilket formål, ja at vi får verdens bedste af alt muligt og at vi er verdens bedste, for langt færre penge og oveni den svada - så udtrykkes det nu også uden forbehold, at den nye regering er sat i verden med det formål at “vinde det næste valg” .
Det er jo en tilståelsessag som denne regering legitimere sin eksistens på - de har lavet al den ravage, blot for at vinde det næste valg!
Det kan dagbladet Information da ikke blot lade gå ind af det ene øre og ud af det andet.
For en regering i et dansk folkestyre er altså ikke sat i verden, for at vinde det næste valg, den er sat til at tage sig af Danmark og det danske folk og vores ansvar i verden.
Og hvis det danske folk synes den gør det godt kan vi genvælge de partier og mennesker der står bag regeringen.
Vi vil sku da ikke betale en formue til en regering, som selv siger de er sat i verden for at nedskyde ethvert af oppositionens forslag, det job overlader en ansvarlig folkestyret regering, til partierne i folketinget.
Nu skriver Lotte Folke Kaarsholm, at det bliver bedre med Søren Pind, for han har et “bankende varmt hjerte” - må vi da blive fri på lederplan, for så noget vrøvl.
Alle levende væsner har varme hjerter og med mit af slagsen, er det mit kendskab til Søren Pind, at han i det offentlige rum (hvor han som bekendt ikke holder sig tilbage) har brugt sit varme hjerte til at afvise enhver kritik af det umenneskelige i krig og anden elendighed. I forsvaret for en “lad falde som ikke kan stå” logik.
At en sådan logik kan gøre gavn på denne post, er mig ubegribelig. Og derfor ville jeg i modsætning til Informations lovprisninger af Søren Pind, lade ham i fred, i hvert fald indtil han har fortalt os hvad han vil med og på denne ministerpost.
Denne kommentar er anbefalet af:
“1. Han er ideolog.
2. Han er idealist.
3. Han er synlig. ”
Det er ganske enkelt noget vrøvl. Ingen af disse grunde taler for at Pind skulle være en lovende minister. For de to førstes snarere tværtimod, al den stund at netop hans version af ideologisk idealisme er lodret uforenelig med de principper og den politik der ligger bag dansk bistand. Og for det sidste fordi synlighed højst er en gevinst for regeringens image, hvilket ikke kommer til at påvirke de mennesker bistanden handler om.
Samtidig er det påfaldende at Pinds historie, der efter min overbevisning udstiller ham som en dilettantisk kværulant, lades helt ude af billedet. Hans udnævnelse er kun akkurat ikke en katastrofe, fordi han afløser Tørnæs og får meget svært ved at undergå hendes præstationer.
Det kan jo godt være at Pind kan være med til, at give diskussionen om udviklingsbistand mere kant. Spørgsmålet er vel om hvor godt han er istand til at afbalancere sin ideologi med evnen til at lytte. Generelt virker den her regering jo som om den altid har haft lidt indlæringsbesvær. For Pinds vedkommende kan man frygte, at der går for meget Ronald Reagan i det, så han f.eks. vil have at Harare skal omdøbes til Ronald Reagan City som betingelse for udviklingsbistand. Jeg kan lige høre ham sige “Mr Mugabe, tear down this wall !”
Udnævnelsen af først Ulla Tørnæs, og dernæst Søren Pind til udviklingsminister viser med al ønskelig tydelig, at der er tale om et politikområde, som VKO overhovedet ikke tager alvorlig.
Udviklingsministeriet er de facto blevet til regeringens Ministerium for Spøg & Skæmt.
Søren Pind reagerede da også straks ved sin udnævnelse ved at proklamere at ministeriet vil kaste al faglighed over bord og blive til et ”Frihedsministerium”. Søren Pind vil med andre ord grundlægge et gammelliberalistisk propagandaministerium der udelukkende vil være baseret på ideologi og varm luft.
Dette på trods af at verden i øjeblikket gennemlever en alvorlig og dramatisk finanskrise der er blevet udløst af alt for megen liberalistisk politik og ideologi.
Man kan vel dårligt forestille sig en større hån mod den del af jordens befolkning, der lever under de usleste og fattigste vilkår, og som har det største og mest desperate behov for vores bistand og solidaritet.
Derfor er Lotte Folke Kaarsholms leder også den værste leder der har været bragt i Dagbladet Information inde for de seneste tre til fire måneder.
(Og faste læsere vil vide at konkurencen på dette punkt ellers er ganske hård)
Det er simpelthen den mest overfladiske, ukritiske og magtsleske leder der meget længe har været trykt på dette sted.
Det er en ommer!
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvad der måske kunne få Pind til at udvikle sine strategiske evner, er han han ikke skal dumme sig ret mange gange før han bliver skudt ned.
Det han han jo prøvet før, og nu hvor endda endnu mindre uheldige udtalelser gør endnu større indtryk, kan man forestille sig at Pind måske tager sig sammen…?
Pind er vel den rette til at gennemføre de besparelser man har planlægt på bistandsområdet.
Når han lægger sit oratoriske tågeslør ud regner de med at kunne sælge besparelserne som forbedringer.
Denne kommentar er anbefalet af:
Per Thomsen,
Er det ikke bare fordomme ” baseret på ideologi og varm luft”, du lukker ud?
Jeg synes at lederen er god og fordomsfri.
Svend W. Jensen :
.”Jeg synes at lederen er god og fordomsfri.”’
Du kan være evigt forvisset om at de ludfattige mennesker, der er afhængige af ulandsbistand fra Danmark har en anden holdning.
Per Thomsen,
” Du kan være evigt forvisset om at de ludfattige mennesker, der er afhængige af ulandsbistand fra Danmark har en anden holdning.”
Jeg er evigt forvisset om, at de slet ikke kender den og derfor ikke kan have en holdning til den.
@Svend W. Jensen: Er du så kyndig og historisk velbevandret udi Dagbladet Informations lederskaber og avisens “ledere”, at du også føler dig klædt på og kvalificeret til, efter at Per Thomsen og undertegnede har bedømt denne leder som værende uværdig for avisen? (for i den sammenhæng, er det jo noget nær uendelig ligegyldig, når en og anden så tilfældigvis synes den er god)
Jeg spørger selvfølgelig fordi jeg med mine, erkender jeg, nok for sporadisk besøg på den elektroniske debat, alligevel ofte ser dine indlæg som værende af en polemisk natur. Forstået som at du ligesom altid kommer lidt haltende bagefter andre, meget ofte nævnte Per Thomsen.
Lever din deltagelse i debatten af andre eller har du tænkt dybere over din påstand om, at netop denne leder er “god og fordomsfri”?
Hvis, kunne du så skrive lidt om det. Du kan være mere end 100 % sikker på, at jeg ikke udtale mig om hvad Per Thomsen eventuelt kunne finde på efterfølgende (alene tanken er mig noget nær utænkelig), men jeg vil da være åben for at se om det er noget jeg har overset i denne sag. mvh
Kurt Bertelsen Christensen,
Nej, jeg er hverken kyndig eller velbevandret udi Dagbladets Informations lederskaber eller avisens ”ledere.
Men det forhindre mig ikke i, at finde denne leder for god og fordomsfri.
Indrømmet, at i mine indlæg til opfølgning på Per Thomsens forsøger jeg at leve ned til hans standart, der stort set kun består i udhældning af en verbal skraldespand i hovedet på dem, han ikke er enige med.
Jamen det er jo netop der jeg ser et problem Svend W. Jensen. Hvorfor dog i alverdens rige og lande, blot gøre forsøget på, at leve op til en dårlig standard? Der er ingen der med fornuften i behold som kan være i tvivl om Per Thomsens retning og kurs på denne elektroniske debat.
Og uanset ens holdning til Per Thomsen, så er det i hvert fald mig meget svært, for overtegnede, at se bort fra, at Per Thomsen har både pointer og bestemt også sine øjeblikke.
Fint nok med det - men er det nok for dig, at Per Thomsen åbenbart har det som en blomme i sit æg? For - det er vel forhåbentlig da ikke, Per Thomsen som gør denne leder “god og fordomsfri”!!
Per Thomsen synes mig mange ting, til tider god, men fordomsfri det er han sku ikke.
Kurt Bertelsen Christensen,
Jeg gav dig ret. En debatform, der består et fordømme led, er ingen acceptabel debatform. Men en gang imellem synes jeg, at han skal smage sin egen medicin. Når du gør indvendinger i mod det, vil jeg ikke modsige dig.
Jo. VKO tager skam udviklings-bistanden meget alvorligt. Så alvorligt, at den er i fuld gang med at omlægge bistanden fra fokus på fattige, også fattige kvinder i Afrika, til den noget for noget tankegang, som har præget VK-regeringen siden i hvert fald 2002.
Det er nemlig nu meningen, at bistanden skal gå til det private erhvervsliv i f.eks. Afrika, ej til at støtte f.eks. fattige, så de kan få bedre sundhed og uddannelse. Det, der også kaldes det lange seje træk. Fokus er skiftet fra at være dette til nu at være, ser det ud til, hvor mange penge dansk erhvervsliv mm. kan få ud af bistands-hjælpen til Afrika f.eks.
Iøvrigt helt enig med Ivar Jørgesens betragtninger - al den stund at Søren Pind er ultra-liberalit, eller det der hedder ‘libertarianer’. Disse mennesker mener, at al stat er af det onde, og at ethvert tilløb til statsdannelse skal bekæmpes. Hvis det går højt, kan de måske finde på at indrømme, at det er godt for en stat at have et militær, og nogle regler for, hvordan man må køre på vejene mm.
Man må undres. Ethvert land er helt sikkert mest interesseret i – og bedst tjent med, at de ministre, der varetager de udenrigspolitiske kontakter, er så vidende og har så stor erfaring som overhovedet mulig.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen fik i pinlig grad udstillet sine manglende evner på det udenrigspolitiske område under det internationale klimamøde i København. Nu er Søren Pind så udnævnt til udviklingsminister og Lene Espersen til udenrigsminister. Ingen af dem har den mindste erfaring med hensyn til udenrigspolitik og omgang med andre kulturer. Uanset hvad Informations lederskribent mener om Søren Pinds egnethed, har han ikke beskæftiget sig med andet end snæver dansk politik.
Når det gælder Lene Espersen er det endnu mere grelt. Heller ikke hun har kendskab til andet end dansk partipolitik. Hun oplyser selv i interviews, at hun altid har haft lyst til at være udenrigsminister – og nu har hun så magten til at blive det. Hvor er hensynet til landets tarv? Som udenrigspolitisk erfaring fremhæver Lene Espersen selv, et ophold fra 1982-1984 på Lester B. Pearson United World College 1982-1984 – altså fra hun var 17 til 19 år. Når man ser på programmerne og fotos fra denne udmærkede højskole, ser det i høj grad ud til, at det er et godt sted, hvor de unge mennesker har gode oplevelser sammen – lige som på de danske højskoler. Lene Espersen nævner i sit cv., at hun opnåede en ’International Baccalaureate’. Det er godt og respektabelt, og den tjener som adgangsprøve til flere universiteter – altså ikke noget der i sig selv giver international erfaring på et højere plan.
Men som sagt, nu har Lars Løkke Rasmussen og Lene Espersen magten til at bestemme hvem, der skal være Danmarks vigtigste kontakter i den kommende tid. Det er så blevet brugt til i en international vanskelig tid og situation at sætte det udenrigspolitisk svageste hold i mange år. Som det siges ofte i en kendt tegneserie: ’Jeg græmmes’.
Denne kommentar er anbefalet af:
Taget fra
http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/OmUdvik…
Dansk udviklingspolitik er en integreret del af udenrigs-politikken. Udviklingssamarbejdet tager afsæt i de udfordringer, som udviklingslandene står overfor, og afspejler de værdier, som ligger til grund for Danmarks internationale engagement. Bekæmpelse af global fattigdom står helt centralt.
heh øhh Muhammed tegning fnidder og nedskæring i Ulandsbistanden .
hvad fanden skal de lave der inde ?.
for at være helt ærlig , var jeg ikke klar over der var et udviklings ministerium .
Og jeg syntes jeg følger meget godt med .
Jeg vil da herefter benævne det som,
det oversetet ministerium .
Gad vide, hvad de i virkeligheden laver . anyone ?
!. prioritet i for den nye udenrigsminister i samarbejder med udviklingsministeren er at gøre noget ved overbefolkningen som skaber fattigdom både materielt og åndeligt samt skaber miljø- og klimakatastrofer.
Vi er 6 mia. . Jorden kan bære 1 mia. Om ca. 20 år er vi 9 mia.
Nogen gange tænker jeg på om politiske, erhvervs- og religiøse ledere samt rige mennesker overhoved er interesseret i at gøre noget ved overbefolkningen og dens daglige ofre. Jo flere der er om arbejdsudbydet jo nemmere er de at presse for man kan jo ofte bare flytte produktionen til et land med lempeligere arbejdsmiljø og miljøregler. Jo mere pressede folk er jo nemmere er de manupulere i tåbelige og skadelige religiøse eller politiske holdninger. Jo flere medlemmer man har jo mere magt har man.
Det ser sort ud for verden. Det er en myte at mange børn er nødvendigt . Til alle tider er det eneste mange børn har gjort er at folk er blevet fattigere og der er kommet mere kamp om ressourcerne. Jeg har et familiemedlem som er meget velorienteret i aviser, bøger og tidsskrifter. Han mener simpelthen at vi om 100-200 år vil få en altomfattende krig som vil udryde 95-98 % af alle mennesker især pga. klimakatastrofer, miljøflygtninge og kamp om ressourcer.
Caroline Malm:
“Han mener simpelthen at vi om 100-200 år vil få en altomfattende krig som vil udryde 95-98 % af alle mennesker især pga. klimakatastrofer, miljøflygtninge og kamp om ressourcer.”
Den spådom er meget tvivlsom. Til gengæld er der ingen tvivl om, at giver naturen ikke grundlag for 7-9 mia mennesker på sigt, vil antallet regulere sig. Hvis ikke som følge af menneskers direkte handler, så ved naturens ubønhørlige regulering.
Kloden giver formodentligt grundlag, for et langt højere antal mennesker, der kan have ordentlige levevilkår, end 1 mia. Formodentligt er 2 mia. muligt, og nogle mener tilmed 3 eller 4 mia. Samt alle de der fornægter at de eksisterer en sådan udfordring eller naturlig begrænsning, og satser på et teknologisk fix
* handlinger