Det her ER konkret. Det er super, super, super konkret.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), i går

Lige så ambitiøs og omfattende, Løkke Rasmussens regeringsrokade var tirsdag, lige så tynd, ukonkret og uambitiøs var det indhold, der dagen efter - i går - blev præsenteret som fyldet i den nye regering. Det skal dog siges, at regeringen har masser af fine mål både på kort og langt sigt, men når det kommer til det svære - at finde og blive enige om midlerne - hvor skal der spares, og hvor skal der prioriteres hårdt - så kniber det gevaldigt. Med andre ord: Det nye ministerhold gjorde Løkke Rasmussen til herre i eget hus, det er nu hans egne udpegede folk, der sidder på taburetterne, det er ham der bestemmer, men husets møblement og indretning er uhyre sparsom. Hvis man havde forventet. at statsministeren og den nye konservative udenrigsminister Lene Espersen i går ville lægge et gennemarbejdet og offensivt program frem for Danmark, så blev man skuffet. I stedet virker det som om, man har været en tur rundt i samtlige ministerier for at rode i skufferne med det mål at finde gamle forslag og ubrugte idéer, som kunne fylde lidt ud i programmet - 76 forslag er det blevet til i alt. På den måde minder Lars Løkke Rasmussen mere og mere om Poul Nyrup Rasmussen på hans sidste dage som statsminister. I valgkampen 2001 inviterede Socialdemokraterne til pressemøde, hvor man præsenterede hele 100 forslag, som man ville gå til valg på. Det ene mere betydningsløst end det andet. Og pressen gad stort set ikke at beskæftige med det. På samme måde slog statsministeren i går fast, at hans regeringsprogram er super ambitiøst og super konkret. Men dykker man ned i det, er det en tynd kop te.

Arbejdsprogrammet har fået titlen ‘Danmark 2020’ og undertitlen er ‘Viden, vækst, velstand og velfærd’. Det er bygget op omkring de 10 mål for Danmark, som Løkke Rasmussen præsenterede sidste år, hvoraf det vigtigste ifølge statsministeren er, at Danmark i 2020 skal være blandt verdens 10 rigeste lande. For at nå det mål, skal der især satses på viden, uddannelse og forskning, hvilket fremgår af nogle af de øvrige ni mål. Men ud over at fordele globaliseringsmidlerne lidt anderledes og etablere en ny læsefond for folkeskolen og endnu engang satse på innovation, så er der ikke nye tiltag i den retning. Derudover vil regeringen lægge flere afgifter på cigaretter og alkohol, men dog så grænsehandlen ikke forøges. Magistratsstyret i de store kommuner skal afskaffes, og så forlænges afgiftsfritagelsen for elbiler. Alle indbydes til at bidrage med forslag til afbureaukratisering af den offentlige sektor, for et af de 10 mål er, at den offentlige sektor i Danmark skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden. Udenrigspolitikken for den krigsførende nation Danmark fik ét minut på pressemødet og halvanden sides sniksnak i regeringsgrundlaget.

Frem til 2013 har regeringen sat sig for at finde 31 milliarder kroner på de offentlige budgetter - krisen og EU får skylden for den enorme ubalance. Men hvor og hvordan hestekuren skal effektueres, vil man først kunne se, når forhandlingerne om økonomi for landets kommuner og regioner er overstået, og når regeringen har fremlagt sit forslag til finanslov for 2011. Heller ikke når det gælder de langsigtede økonomiske problemer var der svar. Det aldrende samfund banker hul i statskassen, men her er V og K dybt uenige. I første omgang vil man forsøge sig med en reform af førtidspension og SU-systemet. Førstnævnte skal forhindre, at alt for mange havner på passiv livslang forsørgelse, og sidstenævnte skal få de studerende hurtigere gennem studierne. Begge fornuftige tiltag, men de batter ikke noget i det store regnskab.

Det er sagt så ofte, at det næsten er søvndyssende: Hvis man for alvor vil udvide arbejdsstyrken, så kommer man ikke uden om en reform af efterlønnen og dagpengesystemet. Reformer som Lars Løkke Rasmussen i går betegnede som »blodige værktøjer« og unødvendige at tage fat på, før om et par år - måske. Læs: Efter næste valg.

Dilemmaet for regeringen er, at den risikerer, at danskerne bliver endnu mere påholdende, og beholder Dankortet dybt i tasken, hvis den maler for mørke skyer på himlen. Til gengæld har den svært ved at vinde forståelse for de store besparelser, hvis ikke den rette krisebevidsthed er til stede. Det var de to hensyn, som Løkke Rasmussen og finansministeren balancerede imellem i går. På det politiske plan skulle regeringstoppen for det første forsøge at præsentere noget nyt, der kan fylde indhold i den nye regering, og for det andet dæmme op for oppositionens kampagne.

Lidt uelegant lykkedes det statsministeren at stjæle to af Socialdemokraternes budskaber: Højere sundhedsafgifter og »Fra banker til børn.«

Lene Espersen (K) kunne dog forsikre om, at man ikke havde nogen forventning om, at oppositionen ville være med til noget som helst.