Løkkes vej til lykke og rigdom

Så oprandt dagen, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde sit eget arbejdsprogram for dagen. Programmet omfatter de 10 mål for Danmark, som statsministeren lancerede i sin nytårstale.

»Vi har valget mellem afvikling og udvikling, ansvarlighed og uansvarlighed - mellem afgrunden og stjernerne,« lød det fra statsministeren, som var flankeret af den konservative leder, Lene Espersen.

Det nye program, der skal supplere det eksisterende regeringsgrundlag fra 2007, kommer hele vejen rundt. Således er der tale om at mindske kriminaliteten, øge arbejdsudbuddet, forbedre forskning og uddannelse samt bekæmpe parallelsamfund og sikre, at alle danskere føler sig værdsat og bidrager mest muligt.

»Vi skal leve længere og lykkeligere,« bedyrede Lars Løkke Rasmussen, som omgående ramlede ind i sit første nederlag: DF afviser et af de mere konkrete forslag, nemlig at øge afgift på alkohol og tobak.

Overordnet var der dog ros fra Pia Kjærsgaard, som betegner programmet som »meget løst«, hvilket giver plads til forhandlinger - dog ikke om hverken dagpenge eller efterløn, fastslog DF’s leder.

Læseløfter og kopi

Statsministeren gentog sit løfte om, at alle børn skal kunne læse efter 2. klasse og lancerede i den forbindelse en fond på 150 mio. kr. -penge der skal tages fra bankpakken. En journalist påpegede, at det ligner en kopi af den igangværende socialdemokratiske kampagne med overskriften ‘Fra banker til børn’, men Løkke afviste at kende til kampagnen: »Jeg har haft for travlt til at følge med i den socialdemokratiske propagandamaskine.«

Fra oppositionen fyger det med anklager om vælgerbedrag i verdensklasse. Den radikale leder efterlyser reformer af både dagpenge og efterløn:

»Det er et blankt stykke papir,« siger Margrethe Vestager, mens Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen kalder det »den værste omgang genbrug« hun længe har set.

Helle Thorning og Villy Søvndal holdt et fælles pressemøde med bunkevis af kritik af Løkkes arbejdsprogram. Thorning glæder sig dog over, at Løkke har valgt at »føre S-politik« både, når det gælder afgifter på tobak og alkohol samt at tage fra bankerne og give til børnene.

Og der er blide toner i forhold til ønsket om at bruge globaliseringspenge til at forbedre forskningen. Eksempelvis med en matchfond på 100 mio. årligt fra 2011 til at belønne universiteter, der kan tiltrække midler udefra. Både S og R er villige til at se på den fremtidige fordeling af milliarderne, men påpeger, at det ikke ændrer ved det grundlæggende problem, at universiteterne mangler basismidler og derfor i de seneste måneder har måttet fyre medarbejdere.

»Det lyder som gammel vin på gamle flasker,« siger forskningsordfører Kirsten Brosbøl (S) med henvisning til, at Globaliseringspuljen allerede har finansieret en lignende ordning. Også regeringens forslag om at øge midlerne til Grundforskningsfonden er en gentagelse, da fonden har fået tre milliarder ekstra sidste år, påpeger Brosbøl.

Uddannelsesordfører Marianne Jelved (R) er åben over for regeringens tiltag, men fastholder, at andelen af basismidler til universiteterne skal op. Forslaget om at reducere SU’en er oppositionen mere forbeholden over for.

Fattigdomsindsats

Regeringen har rykket sig i forhold til viljen til at lave en definition af fattigdom, men:

»For os er de fattige ikke altid dem, der har færrest penge,« sagde Lene Espersen og henviste til de studerende - der som hun og Løkke »godt kendte til at måtte leve af hvide bønner i tomatsovs 10 dage om måneden«.

I stedet skal forhold som uddannelse, jobchancer og boligforhold inddrages i definitionen. Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte, er spændt på, om der kan udvikles fattigdomsindikatorer, som er brugbare og ikke for uoverskuelige. Og han glæder sig over, at regeringen langt om længe taler om fattigdomsbekæmpelse.

»Spørgsmålet er, om det bliver en gratis omgang, eller om det bliver en massiv indsats, hvor der også følger nødvendige ressourcer med i en situation, hvor riget fattes penge,« siger han.

Knud Vilby, der formand for Socialpolitisk Forening, har også argumenteret for, at Danmark får en fattigdomsgrænse. Og han er tilfreds med, at regeringens nye arbejdspapir rummer en tilkendegivelse af, at man aktivt vil bekæmpe fattigdom:

»Selvom det er nogle luftige og meget lidt konkrete tilkendegivelser, så virker det som om, at kritikken har virket. Regeringen har i hvert fald på det retoriske plan erkendt problemerne med fattigdom. Men regeringens holdning om, at vi kan få mere for færre penge, kan man godt være skeptisk over for på det her område,« siger Knud Vilby.

Landbruget smiler

Ifølge regeringens program skal der afsættes 100 mio. kr. fra satspuljen i 2011 til at styrke inddragelsen af de frivillige organisationer i det sociale arbejde. Regeringen lægger desuden op til et opgør med hjemløshed og lover Danmarks 5.000 hjemløse en bolig inden 2014.

Jann Sjursen har dog svært ved at se, hvor de penge skal komme fra:

»Satspuljen alene hjælper ikke de socialt udsatte, der er brug for permanent hjælp. Kæden hopper af, når det gælder de hjemløse. Boliger til de hjemløse giver kun mening, hvis man samtidig sikrer en forstærket socialpædagogisk indsats, fordi hjemløse oftest også har misbrugsproblemer eller er psykisk syge. Hvis ikke man afhjælper de problemstillinger, så er man lige vidt,« siger han.

Også det grønne område bliver behørigt omtalt i programmet. Elbiler skal være fritaget for afgifter til og med 2015, og så skal både natur og vandløb plejes. Det mødes med tilfredshed fra Det Økologiske Råd, hvor formand Christian Ege dog efterlyser en øjeblikkelig forhøjelse af den eksisterende pesticidafgift:

»Det skal dæmme op imod, at landbruget stik imod regeringens løfter har sat deres pesticidforbrug kraftigt i vejret de senere år,« som han formulerer det.

Landbruget er til gengæld godt tilfreds med løftet om at blive kompenseret med en milliard over de næste to år for nye grønne afgifter.