I næste uge skulle den nu tidligere udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) have fremlagt regeringens nye strategi for udviklingsbistand. Men med tirsdagens omfattende ministerrokade skal den nye mand ved roret, Søren Pind (V), overtage opgaven. Flere hjælpeorganisationer opfordrer deres nye minister til at lægge afstand til det udkast til en strategi, som hans forgænger havde lavet - og som Information i sidste uge kunne afsløre vil betyde øget fokus på vækst i den private sektor. Ellers vil det medføre et paradigmeskifte i dansk u-landsbistand, mener generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.
»Danmark plejer at fokusere langt mere på fattigdomsbekæmpelse. Men med Ulla Tørnæs’ udkast til den nye strategi bliver den private sektor forgyldt på bekostning af NGO’er og bæredygtig vækst for den menige u-landsborger. Vi håber, at Søren Pind vil lægge en helt ny strategi,« siger Henrik Stubkjær. Folkekirkens Nødhjælp har sammen med Mellemfolkeligt Samvirke før været ude med riven i forbindelse med den nye strategi. De mener, at det nuværende udkast fokuserer for meget på økonomisk vækst i private virksomheder og for lidt på fattigdomsbekæmpelse og rettigheder. Med den nye mand i klassen, håber Henrik Stubkjær, at der er større chancer for lydhørhed.
»Vi forventer bestemt af Søren, at vores indsigelser vil blive hørt, og at han lægger afstand til Ulla Tørnæs’ udkast,« siger Henrik Stubkjær.
Ideologi
Han bliver bakket op af generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Frans Mi- kael Jansen. Ikke blot skal Søren Pind lægge afstand til Ulla Tørnæs’ fokus på private virksomheder men også hendes ideologiske islæt i strategien.
»Det nytter ikke, at man fører en ideologisk kampagne i en bistandspolitik, hvor man giver private virksomheder store fordele. Ideologien skal lægges på hylden, og det skal Søren Pind have sig for øje,« siger Frans Mikael Jansen.
Han understreger, at hele samarbejdet om u-landsbistand med diverse internationale ambassader og FN vil blive kortsluttet, hvis Søren Pind begynder at køre en ideologisk kampagne som udviklingsminister.
Kommentarer
Men så lagger hjælpe organisationer 10000 km vandr¢r ned, fra de egne i Afrika, hvor de har vand ud til de omr¢der hvor de mangler vand.
Tank jer at vare afrikaner og fo tilbud om go i ens andens mands brugte underbukser, eller nor vi sender toj derned, so kan den lokale tojhandler ikke salge sit toj.
Eller nor god troende dansker giver en ged eller en ko, so er der ingen gras po marken po grund af vandmangel, eller de ost som skulle i hus bliver ikke til noget po grund af manglen po vand.
For at lose ulandenes problemer med sult og sygdomme som en konsekvens af fattigdom kraver det en organiseret politk og okonomisk finansering.
Og det koster penge at lagge vandr¢r ned og om laserne her po information giver 10000 geder so giver de meget malk, hvis de ikke for gras.
Samt er vel heler ikke mange af informations laser der selv vil bo i en honsegård men det konsekvenserne nor befolkningen po landet ikke kan drive et landbrug po landet po grund af vandmangel.
So siver de ind til byerne og kommer til at leve i slummen, hvor de kan leve af samle affald eller salge sex, so at lagge vandror ned er kun en hjalp for Afrikanerne at det so er havde varet bedst det var det landes egen regeringen, der kunne finde ud af dette havde varet det bedste.
Ellers er bornebegransning ogso en forudsatning for bekampelse af fattigdommen i fattige lande, og fattige for for mange born, nor de kender sig om aften uden lys i hjemmet, har de so meget kreativt at give sig til end at have sex.
Claes Pedersen Caloocan metro Manila
Hvor må det egentligt være en grum skæbne at blive parkeret der i halvandet år med forhåbninger om en ny Robin Hood, ikke ideologiske kampagner og udsigt til egen ministerpension, når man i grunden helst ser skidtet nedlagt og alle former for overførselsindkomst ophævet.
Mon ikke Søren Pind, vælger netop dét? At gå i tænkeboks, i stedet for at lægge sig fast på sin forgængers strategi?
Under alle omstændigheder er vi da herude klar med tørre fakta, men sjovt nok også i stand til at tage diskussionen om såvel politisk filosofi som ideologi. Også som ‘populær videnskab’.
Man kan med andre ord starte med at stille spørgsmålet, om den nye minister er parat til at bakke Venstre’s aggressive udenrigs-politik op på udviklings-bistanden. Det kan jeg så på forhånd oplyse om, at det er et rigtig, rigtig dårligt udgangspunkt. Uanset han udgør en del af Udenrigsministeriet. Det vil så blot smitte af på kritikken af den udenrigspolitiske indsats…
Med venlig hilsen