SF stemmer for finansloven. SF går med i forsvarsforliget. SF vil smide Hizb ut-Tahrir ad helvede til. SF vil slå benhårdt ned på bandekriminaliteten for at skabe tryghed blandt borgerne.
Kort sagt: SF er drejet til højre, har glemt alle principper, er blevet populister og Dansk Folkeparti-kopister og går i det hele taget hårdnakket efter regeringstaburetterne uden den mindste skelen til konsekvenserne.
Sådan lyder myten om den mest succesfulde partifornyelse i mere end et årti.
På kun fem år har SF ændret sin profil fuldstændig: Et støvet image er ændret til en ung, frisk og moderne fremtoning. En lidt famlende strategi er ændret til en benhård kamp for indflydelse. Et uklart politisk projekt er ændret til en fællesskabsorienteret samfundsvision.
SF’s udvikling de seneste år er baseret på et opgør med det elitære værdiskred, venstrefløjen har oplevet siden ‘68. SF vender tilbage til folkesocialismens udgangspunkt og står fast på ret og pligt, på velfærd, på lighed, på fællesskab, på solidaritet, på demokrati og på tryghed.
Men Søvndal og kompagni er (forhåbentlig) ikke færdige med reformationen.
SF har fornyet sig blandt andet ved hjælp af fokusgrupper. Det er vist nok det, der har fået kritikerne til at kalde os for populister. Men hvad er der i vejen med at lytte til almindelige menneskers bekymringer og holdninger? Jeg synes egentlig, at det er meget sympatisk at lytte til folk - alternativet er vel den elitære og bedrevidende attitude, der somme tider prægede venstrefløjen før i tiden. SF er blevet bedre til at lytte til almindelige menneskers bekymringer, og vi kan blive bedre endnu: Vores engagement i og samarbejde med fagbevægelsen og andre folkelige bevægelser skal styrkes, og vores eksplosivt voksende medlemsskare skal bruges endnu mere aktivt.
Vendekåber?
SF har ikke kun fornyet sit image og sin fremtoning - vi har da også ændret i vores politik på visse områder. Det kan man jo blive nødt til i politik, for somme tider sker der jo selv for politikere det, at man simpelthen bliver klogere og ombestemmer sig. Men SF’s politiske skift er ikke udtryk for, at vi pludselig går og siger, at vi mener noget andet, end vi egentlig mener. Hvorfor skulle vi dog det? Så var der jo ingen grund til at være i politik. Vi mener, hvad vi mener - men det kan godt være, at vi mente noget andet for 10 år siden.
Hvis en vendekåbe er en, der siger, hvad man mener - og står ved sit standpunkt til man får et nyt og så står ved det - så kald da gerne mig for vendekåbe!
Videre, videre!
I stedet for hele tiden at tale om det gamle SF burde debatten handle om vejen frem. Mine fem cent: Vi skal videre ad samme vej - ikke tilbage hvor vi kommer fra.
For eksempel er SF stadig for uklar på værdipolitikken. Vi skal kaste os fuldbyrdet ind i værdidebatten og tone rent flag, når det kommer til valgene mellem lighed eller skattelettelser til de rigeste, velfærd eller udlicitering, fællesskab eller nok i sig selv, reel tryghed eller symbolpolitik, personligt ansvar eller samfundets skyld og så videre.
For eksempel ligner SF sommetider stadigvæk forbryderens bedste ven. Vi skal ikke opgive retsstat og retssikkerhed, men vi er nødt til at sige helt klart, at det vigtigste for os i retspolitikken er at bekæmpe kriminaliteten - ikke at beskytte forbryderne.
For eksempel lyder SF stadigvæk af og til, som om vi tror på, at klimaproblemet først og fremmest løses ved, at den enkelte ændrer sine spisevaner og husker at købe sparepærer. Vi skal blive de bedste til at kommunikere, at individuelle løsninger ikke rykker i den store sammenhæng - det gør det tværtimod, når fællesskabet tager ansvar. Så lad os prioritere vindmøller, klimaforskning og grøn omlægning af industrien frem for at bilde folk ind, at de kan redde verden hver for sig!
Filosofien bag
SF’s ryk på især rets- og integrationspolitikken er en tilbagevending til partiets og den moderne danske venstrefløjs rødder: Vi vil sætte fokus på rettigheder og pligter i samfundet og den enkeltes forpligtelse over for det fælles. Vi holder fast i, at religion ikke skal undertrykke kvinder. Vi holder fast i, at fællesskabets rammer skal opretholdes og individuel asocial adfærd ikke accepteres. 68-fokuset på selvrealisering og personlig frihed har haft taget overhånd - vi vil nu sikre, at frigørelsesprojektet ikke står alene, men hænger sammen med vores lighedsprojekt og vores samfundsvision. SF er ikke drejet til højre, SF er gået to trin ned ad klassestigen. Det nye SF er et moderne, men på sin vis klassisk venstrefløjsparti med klassebevidsthed frem for en elitær kulturradikal studiekreds. Vi er blevet et folkeparti ikke kun af navn, men også af gavn.
En del af SF’s nye kurs er også mere pragmatisk at søge indflydelsen frem for altid stædigt at stå på sidelinjen og råbe utilfredse ukvemsord efter den til enhver tid siddende regering. SF er blevet mere villige til at gå på kompromis end tidligere. Ud fra en simpel analyse af, at det er nødvendigt, hvis der reelt skal ændres noget i vores samfund.
Hvad så med magten
Magten skal bruges til at bringe Danmark ud af den økonomiske krise ved sætte en offensiv vækstsatsning i stedet for regeringens ufinansierede skattelettelser. Vi skal arbejdsløsheden - ikke mindst blandt de unge, hvor snart hver tiende går ledige - til livs, og der skal være lærepladser til alle, der vil tage en uddannelse. Vi får brug for arbejdskraften, når konjunkturerne vender.
Magten skal bruges til at gøre op med udsultningen af det danske velfærdssamfund og få skoler, sygehuse og ældrepleje tilbage på ret køl. Flere skal have en uddannelse, alle skal have adgang til ordentlige boliger, der er til at betale, og de offentlige ydelser skal være af høj kvalitet.
Magten skal bruges til at bekæmpe den stigende ulighed i det danske samfund. Starthjælpen, kontanthjælpsloftet, 450-timers-reglen og halve dagpengesatser for unge skal afskaffes, de allerrigeste skal pålægges en helt ny millionærskat
Magten skal bruges til at få gjort de gangsterlignende tiltag, der er ved at blive hverdag især i København, til fortid. Regeringens forfejlede tro på hårdere straffe som en mirakelkur må erstattes af en pragmatisk tilgang til kriminalitetsbekæmpelsen, hvor en styrket forebyggelsesindsats, sanktioner over for forbryderne og efterfølgende rehabilitering går hånd i hånd. Og magten skal bruges til igen at gøre Danmark til klima-foregangsland. Vi skal gøre vores nation CO2-neutral og fri af fossile brændsler inden 2050, og vi skal gå forrest med hurtigtvirkende initiativer, hjælp til Den Tredje Verden, og hvad der ellers måtte være nødvendigt for at få gennemført den bindende globale aftale, Lars Løkke og Connie Hedegaard ikke kunne få i hus i København.
Der er altså nok at tage fat på. Men en fortsat fornyelse og udvikling af SF’s politikker og værdier er forudsætningen for at vinde regeringsmagten og gøre en forskel. Debatten om SF’s udvikling er i offentligheden og til en vis grad internt i SF totalt stagneret og drejer sig hele tiden om højredrejning eller ej og populisme eller ej. Hvorfor så tilbageskuende? Lad os da få en fremadrettet debat om den rigtige kurs for SF - og for Danmark.
Pelle Dam har orlov fra sit studie ved Journalisthøjskolen i Århus. Han har været landsformand for SF Ungdom siden april 2009
Kommentarer
MAGTBRYNDE.
Den fattige er tvunget til at leve på nåde: “Hvor meget skal jeg give for en ret linser?” Anderledes er, at hvor magten går ind, går nåden ud, og man ænser ikke, om man sælger sin sjæl. Bagefter kan man fortolke historien, som før sket, da den socialdemokratiske Buhl blev statsminister: “Jeg mente det alligevel ikke,” eller sagt med de undskyldninger, som er tidens løsen, når man handler før man tænker: “Kære, I må tilgive mig”.
Men sådan er Villy jo ikke, for han mener faktisk sin nye liberalistiske politik, i dag og i morgen, for det er mængden der gør det.
Kære Pelle - alt det du skriver om folkesocialisme er jo direkte kalkeret af fra soc.dem. partiprogram anno 1960 eller 1975. SF har i den grad accepteret princippet om markeds-mekanisme, ny-liberalismens økonomiske analyse og den dermed førte politik.
Og lur mig om ikke, Soc.Dem. har den strategi, der hedder, at hvis vi får i regering med SF, får vi dem afsløret som de game kommunister (som SD stadig tror, at SF er…) - og så kan vi stjæle alle SF’s stemmer ved næste valg. Og den enkelte forpligtelse over for den enkelte - det er vist venster valgflæsk fra 1970erne…?
Hvad med fællesskabets forpligtelse overfor den enkelte….
Hvis SF gerne vil gøre noget for folkesundheden i det her land, bør SF arbejde for at 1) natarbejde være totalt forbudt. 2) der indføres en egentlig lovgivning på arbejdsmarkedet, som sikrer de tusindvis af danskere, som arbejder uden overenskomst. 3) Forlængelse af den lovpligtige 5 ugers ferie til en 6 ugers ferie. 4) Dagen efter Kr. Himmelfartsdag gøres til helligdag, det samme gør Grundlovsdag. 4) Ingen danskere arbejder over 37 timer om ugen mod at få behørig kompensation for dette og 5) ensidigt gentaget arbejde skal ophøre.
Ang. fokusgrupper - det er ikke folket, der skal bestemme et parti’s politik. Det er ene og alene medlemmerne og ledelsen i partiet, der bestemmer dette. Politikerne er ej valgt for at løbe efter folke-stemninger, men for at at lede landet. Og herunder også træffe svære valg…
“l’état, c’est moi”
Problemet SF og S og Enhedslisten har de buger deres politik på staten skal l¢se alle borgernes problemer.
Det vare sig over for deres indsats medhensyn til l¢se Danmark sociale problemer, den Autonomi som H¢jskolebevægelsen og Arbejderbevagelsen organisationer havde f¢rhed er i den grad indskranket i dagens Danmark, alt er blevet besvarliggjort igennem biokratiet med handlingsplanner og målsætninger.
Tænk hvis 5 udst¢dte medborger kunne tanke sig en lille farm eller et vandrehjem, med h¢ns geder og frugttræer i haven til salg.
Kan det lade sig g¢re i dagens Danmark iforhold til give mennesker en indititet og rum for at finde sig selv, nej dog kun hvis der 4 offentlige ansatte til passe dem op.
Så SF vil aldrig med deres nuvarende poltik kunne gennemf¢re levende og udviklende socialismen med et rum til det lille menneske.
Dog er Enhedslisten politik på dette område meget vare, hvor vard kriminel indvandre skal have 4 social arbejder omkring
Jamen, Claes, har du aldrig besøgt Chrisiania eller Thylejren? Med hensyn til udviklingen af arbejderbevægelsen og demokratiets nebrydning vil jeg anbefale dig at læse Curt Sørensen, f.eks. i Frydenlunds lille bog, Stuerent. Det koster altid at være anderledes, men stueren behøver ingen at tragte efter.