Vi er almindelige mennesker. Vi mener noget om klimaet, ventelisterne til hospitalerne og stigende priser
For at være aktive medborgere skal vi interessere os for samfundet. Vi skal høre radio, læse aviser og se fjernsyn. Men når vi åbner avisen, hvad er det så, vi kan læse?
Vi oplever stereotyper om undertrykte indvandrerkvinder og unge kriminelle indvandrere, som ikke vil integrere sig, æresdrab, tvangsægteskaber, bandekriminalitet, ghettoer, ja selv skolemøder bliver problematiserede.
Men jeg kan ikke genkende det billede, der tegnes af os i de danske nyhedsmedier. Når jeg kigger mig omkring, ser jeg mange stærke og ressourcefulde kvinder. Og det er ikke kun fordi, jeg har et netværk, som samler stærke kvinder. De seneste målinger viser, at flere indvandrere kommer i arbejde, og at flere køber eget hus. For ti år siden var kun ca. en tredjedel af os, ikke-vestlige medborgere, i arbejde. I dag nærmer vi os seks ud af ti. Der er tydelige tegn på, at mange indvandrere er på vej mod middelklassen, og integrationen går faktisk fremad. Men kan vi se det eller læse om det i medierne? Eller høre om det i de politiske debatter? Nej.
Sat i bås
Det er omkring en halv procent af de kilder, der bruges i forbindelse med artikler i landsdækkende medier, som har indvandrerbaggrund. Men 85 procent af dem udtaler sig om enten integration eller kriminalitet. Sådan ser vores hverdag ikke ud.
Derfor skal vi også selv blive bedre til at kommunikere. I stedet for at vente på, at medierne skal finde ud af at nuancere billedet af os minoritetskvinder, vil vi selv sætte dagsordenen. Derfor sætter Etniske Minoritets Kvinders Råd (EMKR) nu fokus på kommunikation. Vores mål er, at de, som næste gang bliver såret over en artikel, skriver et læserbrev eller kontakter journalisten i stedet for at stikke hovedet i busken. Vi vil og kan vise, at vi er aktive samfundsborgere. Vi er almindelige mennesker, der mener noget om klimaet, ventelisterne til hospitalerne og stigende priser.
Vi bliver altid sat i bås som rollemodel eller offer. Og begge dele er lige anstrengende - de fleste af os lever et helt almindeligt liv og er måske også født i Danmark. Og så er det utroligt trættende, at der altid er fokus på, at ‘vi alligevel ikke er 100 procent danske’.
I EMKR stræber vi efter, at nydanskerne i stedet for at boykotte medierne bliver til aktive mediebrugere. Vi vil gerne bevise, at vi er bedre end vores rygte, og sikre, at vi bliver anerkendte for både vores individuelle holdninger og fælles indsatser.
Vi vil prøve selv at finde alternative veje til at få et mere nuanceret billede. Det handler om at gøre tingene på en anden måde. Vi ved, at vi vil få støtte fra andre etniske kvinders netværk. Vi vil sammen forsøge at få udarbejdet et program for, hvordan vi kan bruge medier, metoder og platforme, hvor vi selv sætter dagsordenen. Etniske minoriteter skal træde frem som journalister og eksperter på andre områder end ‘indvandrerstoffet’. Det er en nødvendig opgave som vi vil tage på os.
Alma Bekturganova Andersen er næstforkvinde i det nydannede Etniske Minoritetskvinders Råd. Hun kom fra Kazakstan til Danmark i 2004 og modtog i 2008 Integrationsprisen. Hun er ansat i Københavns Kommune.
Kommentarer
Fint initiv.
Der er desværre nok et stykke vej endnu, men held og lykke med projektet.
Jeg kan kun sige.
Fyr op! og lad os høre jeres brøl.
jeg glæder mig…:)
Glimrende artikel af Alma Bekturganova Andersen .
Endnu engang en artikle fra en af disse m¢rke mennesker, der benægter åbenlyse problemer med indvandre i Danmark.
Pt. skal jeg spille bordtennis og derfor kan svare på indlægget, men jeg har det håb for Danmark vi lader være med at benægte problemer, men ser dem i ¢jne.
kl. 7,33 her på Philippinerne og svare senere i dag, som jeg også her i weekenden sender 3 aviser fra landet, så dagbladet information måske kunne skrive lidt mere sobert om forhold her i landet, eller at undlade at bringe artikler.
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila
Glimrende Alma. Naturligvis skal i selv ud af røret. Det er jo netop hele ideen bag demokratiet. Man kan ikke forvente at andre altid handler for en, det sker ganske vist nogle gange, hvilket naturligvis skal gælde for syge, mens sunde og raske mennesker skal deltage aktivt indenfor for evner og mulighed, og du har derfor helt ret i at i selv skal kommunikere jeres rettigheder,
Et demokrati uden engagerede borgere, der handler i fællesskabets interesser ender altid med sin modsætning, og derfor kan det være på sin plads at rose og kritisere hvad der nu fortjenes. Af samme grund er det ikke altid morsomt, men kan være temmeligt råt for usødet. Både med hensyn til indvandere, men så sandelig også mellem gammeldanskerene indbyrdes.