Dansk økonomi står ved en skillevej, og politikerne er mere uenige end nogensinde før om, hvilken vej de skal vælge.

»Det er valget mellem ansvarlighed og uansvarlighed. Det er valget mellem at sigte mod afgrunden eller at sigte mod stjernerne,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han onsdag fremlagde det arbejdsprogram og den spareplan, som han mener, kan styre Danmark ud af krisen og ind i en fremtid af ‘lykke’ og ‘rigdom’.

Skal man tro oppositionen, markerede regeringens nye plan dog snarere en skillevej mellem god velfærd og »en af de allerstørste beskæringer i velfærden, vi har oplevet i mange, mange år«, som SF-formand Villy Søvndal formulerede det.

»Det er dagen, hvor vi ser det store kollaps af regeringens økonomiske politik,« konstaterede også S-leder, Helle Thorning. Ifølge oppositionen er regeringen selv skyld i en stor del af krisen, og nu forværrer den problemet ved fra 2011 at ville spare 31 milliarder kroner frem til 2015. Regeringen derimod betegner S og SF’s kritik som ‘gratis omgange’ og ‘ufinansierede overbud’, der blot vil føre Danmark mod afgrundsdyb gæld og mere krise.

Skattelettelserne koster

Information har bedt økonomiprofessor og tidligere overvismand Torben M. Andersen vurdere, hvad der er ret og vrang i debatten om milliarderne.

S og SF har dog endnu ikke fremlagt deres egen plan, så derfor er det svært at vurdere, hvem der har de bedste bud på fremtidens økonomiske politik, påpeger Torben M. Andersen. Desuden er det ikke til at vide, hvordan fremtiden ser ud, og derfor er spørgsmålet om, hvorvidt der skal spares i 2011 eller først senere, svært at vurdere. Der er en reel risiko både ved at vente for længe og ved at handle for hurtigt, forklarer han om den svære balance.

At der er uddelt skattelettelser, som har en del med problemet i dag at gøre, er der dog næppe tvivl om, påpeger han:

»Det er klart, at der er givet skattelettelser. Det udløser i bund og grund en forskel mellem indtægter og udgifter. Havde man haft flere indtægter, havde underskuddet ikke været så stort, og så havde gælden heller ikke været så stor.«

- Men regeringen siger jo, at de alle sammen er fuldt finansierede. I hvert fald på sigt?

»Den nyeste skattereform er fuldt finansieret og giver på sigt et bidrag til den finanspolitiske holdbarhed. Den er dog underfinansieret i indfasningen, så underskuddet her og nu er større, fordi man giver skattelettelserne, før man kræver penge ind igen. Når underskuddet er større nu, rammer vi hårdere mod EU-kravene (om, at et lands budgetunderskud max. må være tre procent af BNP, red.). På den måde kan man godt sige, at skattereformen gør tilpasningskravene på den korte bane større, også selv om den er fuldt finansieret.«

- Når regeringen siger, at den økonomiske situation og sparebehovet primært skyldes krisen, er det så forkert?

»Det er en del af forklaringen, men bestemt ikke den eneste. De offentlige udgifter er vokset mere end planlagt, og indtægtssiden er påvirket af den økonomiske politik, man har ført.«

Nedskæringer eller ej

- Oppositionen påpeger, at ‘nulvækst’ betyder nedskæringer, fordi der var lagt op til en vækst på 13, 5 milliarder, som nu skæres væk. Er det korrekt at kalde nulvækst for en besparelse?

»I forhold til, hvad man kunne forvente, er det en opstramning. På den anden side kan man sige, at hvis der gives lige så meget som sidste år, og der korrigeres for løn- og prisstigninger, så har man ikke reelt sparet. Det bliver et spørgsmål om optikken. Men det er klart, at der vil blive tale om stram styring, når der ikke må være en realvækst, som der har været tidligere, og der samtidig hele tiden melder sig nye behov. Derudover vil man friholde sundhedsområdet, og når summen skal være nul, er der noget, der må gå ned. Uanset hvad vil der derfor på de områder foregå nedskæringer.«

- Hvor meget tror du, vælgerne forstår af den her debat og de politiske skillelinjer, den i virkeligheden handler om?

»Når vi begynder at diskutere holdbarhed og realvækst og prislønstigninger, tror jeg, de fleste ryster på hovedet. Det drukner meget hurtigt i teknik, hvor den ene siger, at der kommer nedskæringer, og den anden siger, at der ikke gør. Så bliver det afgørende i stedet, hvad der gør sig godt på tv-skærmen,« siger Torben M. Andersen.