Dansk økonomi står ved en skillevej, og politikerne er mere uenige end nogensinde før om, hvilken vej de skal vælge.
»Det er valget mellem ansvarlighed og uansvarlighed. Det er valget mellem at sigte mod afgrunden eller at sigte mod stjernerne,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han onsdag fremlagde det arbejdsprogram og den spareplan, som han mener, kan styre Danmark ud af krisen og ind i en fremtid af ‘lykke’ og ‘rigdom’.
Skal man tro oppositionen, markerede regeringens nye plan dog snarere en skillevej mellem god velfærd og »en af de allerstørste beskæringer i velfærden, vi har oplevet i mange, mange år«, som SF-formand Villy Søvndal formulerede det.
»Det er dagen, hvor vi ser det store kollaps af regeringens økonomiske politik,« konstaterede også S-leder, Helle Thorning. Ifølge oppositionen er regeringen selv skyld i en stor del af krisen, og nu forværrer den problemet ved fra 2011 at ville spare 31 milliarder kroner frem til 2015. Regeringen derimod betegner S og SF’s kritik som ‘gratis omgange’ og ‘ufinansierede overbud’, der blot vil føre Danmark mod afgrundsdyb gæld og mere krise.
Skattelettelserne koster
Information har bedt økonomiprofessor og tidligere overvismand Torben M. Andersen vurdere, hvad der er ret og vrang i debatten om milliarderne.
S og SF har dog endnu ikke fremlagt deres egen plan, så derfor er det svært at vurdere, hvem der har de bedste bud på fremtidens økonomiske politik, påpeger Torben M. Andersen. Desuden er det ikke til at vide, hvordan fremtiden ser ud, og derfor er spørgsmålet om, hvorvidt der skal spares i 2011 eller først senere, svært at vurdere. Der er en reel risiko både ved at vente for længe og ved at handle for hurtigt, forklarer han om den svære balance.
At der er uddelt skattelettelser, som har en del med problemet i dag at gøre, er der dog næppe tvivl om, påpeger han:
»Det er klart, at der er givet skattelettelser. Det udløser i bund og grund en forskel mellem indtægter og udgifter. Havde man haft flere indtægter, havde underskuddet ikke været så stort, og så havde gælden heller ikke været så stor.«
- Men regeringen siger jo, at de alle sammen er fuldt finansierede. I hvert fald på sigt?
»Den nyeste skattereform er fuldt finansieret og giver på sigt et bidrag til den finanspolitiske holdbarhed. Den er dog underfinansieret i indfasningen, så underskuddet her og nu er større, fordi man giver skattelettelserne, før man kræver penge ind igen. Når underskuddet er større nu, rammer vi hårdere mod EU-kravene (om, at et lands budgetunderskud max. må være tre procent af BNP, red.). På den måde kan man godt sige, at skattereformen gør tilpasningskravene på den korte bane større, også selv om den er fuldt finansieret.«
- Når regeringen siger, at den økonomiske situation og sparebehovet primært skyldes krisen, er det så forkert?
»Det er en del af forklaringen, men bestemt ikke den eneste. De offentlige udgifter er vokset mere end planlagt, og indtægtssiden er påvirket af den økonomiske politik, man har ført.«
Nedskæringer eller ej
- Oppositionen påpeger, at ‘nulvækst’ betyder nedskæringer, fordi der var lagt op til en vækst på 13, 5 milliarder, som nu skæres væk. Er det korrekt at kalde nulvækst for en besparelse?
»I forhold til, hvad man kunne forvente, er det en opstramning. På den anden side kan man sige, at hvis der gives lige så meget som sidste år, og der korrigeres for løn- og prisstigninger, så har man ikke reelt sparet. Det bliver et spørgsmål om optikken. Men det er klart, at der vil blive tale om stram styring, når der ikke må være en realvækst, som der har været tidligere, og der samtidig hele tiden melder sig nye behov. Derudover vil man friholde sundhedsområdet, og når summen skal være nul, er der noget, der må gå ned. Uanset hvad vil der derfor på de områder foregå nedskæringer.«
- Hvor meget tror du, vælgerne forstår af den her debat og de politiske skillelinjer, den i virkeligheden handler om?
»Når vi begynder at diskutere holdbarhed og realvækst og prislønstigninger, tror jeg, de fleste ryster på hovedet. Det drukner meget hurtigt i teknik, hvor den ene siger, at der kommer nedskæringer, og den anden siger, at der ikke gør. Så bliver det afgørende i stedet, hvad der gør sig godt på tv-skærmen,« siger Torben M. Andersen.
Kommentarer
Fulgte debatten i DR 2 i aften og bliver stadig mere forvirret om, hvad regeringen faktisk er ude på.
Nok er statsgælden nedskrevet, men har det slet ikke nogen betydning, at for hver krone staten har afdraget, er danskenes private gæld steget med 2?
På den måde er vi verdens mest forgældede folk.
Samtidig med forbrugsfesten er alle offentlige institutioner, anlæg og bygninger i heftig forfald , og offentlig service er en dårlig vits.
Hvorfor har vi ikke konsolideret i de gode tider?
Enhver idiot inklusive mig selv vidste, at krisen stod for døren.
Hvem ejer i virkeligheden Danmark?
Kineserne?
Penge uden fædreland?
Al den belåning og bortødslen af “friværdien” med efterfølgende tab for banker, kreditforeninger og investorer er den ikke årsag til, at jeg, der er yderst sparsommelig, ikke kan låne til nyt tag? Er den ikke årsag til diverse bankpakker og ekstraordinær støtte til landbruget i den hensigt at begrænse bankers tab?
Til den udbredte fattigdom, utryghed og stigende ulighed?
Det var forstemmende at se en ny undervisningsminister endnu mere visionsløs, fjottet og demagogisk end den afgåede.
Dog bed jeg mærke i, at skatteministeren ville nedskære det kvælende byrokrati ved naturlig afgang. Det vil imidlertid kræve nye demokratiske love, som bliver svære at gennemføre og blive genvalgt på, fordi det offentlige så ikke længere kan opsuge de ledige, der ikke kan finde beskæftigelse i nyttigt erhverv.
Denne kommentar er anbefalet af:
Godt brølt!
Desuden er det ikke til at vide, hvordan fremtiden ser ud, og derfor er spørgsmålet om, hvorvidt der skal spares i 2011 eller først senere, svært at vurdere.
…
Den nyeste skattereform er fuldt finansieret og giver på sigt et bidrag til den finanspolitiske holdbarhed.
Torben M. Andersen har svært ved at spå om 2011, men har ingen problemer med at spå om 2013, hvis kvaliteten af resten hans udsagn er af samme validitet, er artiklen i bedste fald spild af plads, men er nærmere ren propeganda.
De 31 mia. regeringen bliver ved snakke om, er de samme 31 mia. som skattelettelserne koster. Så skattelettelserne er ikke finansieret, man skal først finde pengene nu.
Lykke er i gang med grave det hul, som dansk økonomi har udviklet sig til under VK, endnu større.
Syge, gamle, unge og fattige får regningen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg fulgte også debatten i Dr2 igår.
Den nye undervisningsminister skuffede fælt med al hendes dæmagogiske sniksnak i een uendelighed og stadig bruger de borgerlige Nyrup regeringen som syndebuk for alverdens ulykker.
De virker ærligt talt rådvilde !
Nu skal der spares igenigenigen i kommunerne, og det er vel det Kristian Jensen mener med en Liberal profil!!
Mit største problem er dog, at jeg ingen hjerte mærker , De snakker (rigtig meget) til mit hoved,men min hjerte får absolut ingenting!
Hvad er det dog for et koldt samfund, de ønsker??
Ikke et, jeg ønsker at være medlem af!!
Torben M Andersen bruger regeringens skyts og påstår at S og SF ikke har fremlagt nogen økonomiskplan. Det er i mine øjne ikke rigtigt, da oppositionen allerede i 2008 var fremme i skoene med forslag til at takle den kommende krise. Dengang hånede Fogh Rasmussen og DF bare oppositionen, da deres største problem var at hindre en overophedning.
Den medicin OVK brugt til at bremse en overophedning var skattelettelser så der rigtig kunne komme gang i forbruget. Jamen dog sikke en uansvarlighed. Hvorimod Løkke Rasmussen i dag vil bremse op så arbejdsløsheden kan stige i stedet for at få gang i nogle nødvendige fremtidige renoveringer mens der er ledige hænder og dermed få arbejdet udført til en lavere pris . Ligeledes vil offentlige renoveringsarbejder holde gang i mange håndværksmestres ordrebøger og de vil bl.a. have lette ved at tage lærlinge ind så vi ikke behøver at oprette så mange skolepraktikpladser eller direkte forhindre unge i at afslutte deres uddannelse. For ikke at tale om de sparede dagpenge. der erstattes med skatteindtægter. Osv. …Så her vil jeg give Løkke Rasmussen ret det gælder om valget mellem ansvarlighed og uansvarlighed. Hvem der er den ansvarlige og den uansvarlige er vi bare ikke enige om.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg forstår ikke at det ikke har været mere oppe i medierne at S-SF følger makroøkonomiske teorier der bla. beskriver hvordan staten skal bruge lovgivning til at stabilisere markederne, hvorimod V-K følger teorien om det frie marked med en økonomisk politik hvor regeringen helst ikke skal regulere.
Det frie marked har dog i mine øjne spillet fallit i det at staten bliver nødt til at regulere fordi firmaer ikke udviser nogen selvkontrol, hverken i forhold til miljøspørgsmål, monopol tilstande eller social lighed. Firmaer mangler ikke overraskende moral, de er jo ikke mennesker.
Må man fortsætte, Klara :
De borer sig i din bevidsthed med halve værker, og får betalt med mønt for det ufuldendte, ugennemtænkte, halvhørte - bare det halve kunne være nok
Min pensel stopper halvvejs og kollekterer i udråbet :
“Jeg er færdig, og har intet lært.”
Else Sommer, man har ikke konsolideret i gode tider fordi vores politikere udmærket vidste at det overskud man publicerede ikke var papiret værd tallen var skrevet på. Så længe man baserer statsøkonomier og BNP på fiktive aktiver som friværdi og aktie/valuta kurser har Lars Løkkes “liv i lykke og rigdom” lange udsigter og økonomien vil forsætte den velkendte tivoli tur op ad bakke-ned ad bakke.
Siden den dag man har forladt guld-standarden er verdensøkonomien baseret på tom snak og fiktive tal.
Dem der har forstået dette kan score kassen både i op- og nedture (omend det også kan gå galt for dem) mens de andre hopper på politikernes limpinde gang på gang.
Hvem har hjulpet vores nuværende regering til magten igen i 2005? landmændene? den lille skare liberale millionærer?
Nej, det var de selvsamme sygeplejerser og pædagoger der i hobetal var på gaden for at demonstrere mod nedskæringerne, som på valgdagen har stemt på det parti som de troede var bedst til at garantere fortsat og evig vækst af deres friværdi.
Så længe dumhed og griskhed dominerer folkets mentalitet fortsætter tragikomedien.
Kære Bucher.
Tak for belæringen. Den vil jeg tage til mig.
Mod den slags kæmper jo selv guder forgæves.
Nu er der vel kun at vente på, hvor langt vi skal ned, for jeg tror med dig, at intet parti kan overleve at trodse marginalvælgerne, der udelukkende stemmer efter egne kortsigtede interesser.
Vi så, hvad der kom ud af at effektivisere kommunerne. 8.500 nye papirvendere med opgave at komplicere det enkle. Og jo mere BUPL, des flere udsatte, ulykkelige børn.