Daniel, 26, København SV, studerende:
–
Jeg skriver, fordi jeg er havnet i en frustrerende lang diskussion med min kæreste, som også studerer. Vi er begge forholdsvis venstreorienterede, vi har demonstreret mod krigen i Irak og til COP15 i efteråret. Vi vil begge have en ny regering så hurtigt som muligt. Men jeg er så træt af, at venstrefløjen altid er negative overfor alt, hvad der kommer af realistiske bud på løsninger af problemer med indvandrerunge, dovne skolelærere og den sindssyge bandekrig. De kan evig og altid sige nej, men de kan aldrig selv komme andet end kritik og frelst brok fra 70’erne. De er modstandere af højere straffe, test og udviklingskontrakter. Men hvad vil de gøre i stedet? Jeg har mødt så mange dovne skolelærere, bibliotekarer og undervisere på uni, som kun tænkte på sig selv og hele tiden springer over, hvor gærdet er lavest. Det er ikke solidaritet for mig at forsvare deres frihed til at leve uden forpligtelser. Nu har min kæreste og jeg diskuteret i tre uger, om jeg er blevet borgerlig, fordi jeg går ind for test og kontrol og ikke stoler på, at alle af sig selv gør det bedste. Der er intet i min virkelighed, som underbygger den idealistiske tese. Hvad siger I – er det højreorienteret?
Svar I:
Kære Daniel,
Mit svar på dit spørgsmål er: Ja.
Georg Metz
Svar II
Først og fremmest: Tillykke med tvivlen! Jeg ved, det er forvirrende, men jeg lover dig, at før du ser dig om, bliver det rigtig, rigtig sjovt. Det er nemlig ganske udmattende i længden at forsøge at passe i en kasse.
Jeg spenderede mine ungdomsår omkring den aktivistiske venstrefløj og brugte umådelig meget energi på at undgå at banke til den accepterede meningscirkels barrierer.
Jeg måtte også lytte til en ubærlig masse punkmusik, men hvad gør man ikke for en trommeslager, der kender nogen i Berlin. For mig handlede det om gruppetilhørsforhold, men der var også meget på spil på et personligt niveau: at få ’styr på verden’ er nu engang et ungdomsprojekt.
Da jeg kom i tvivl, handlede det meget om den daværende venstrefløjs angst for det europæiske projekt. Mine ideer om internationalisme og solidaritet harmonerede ikke med angsten for om øget samarbejde ville give os mere nitrit i pølserne og flere polakker på byggepladserne. Det var udfordringerne for store til.
Dengang gjorde det mig i tvivl om, hvor jeg hørte til. I dag skænker jeg det ikke en tanke. Når du nu tvivler, må du se det som en helt naturlig overgang til voksenlivet. Og jeg vil anbefale, at du omfavner din nye flydende politiske identitet.
Mit råd ville være at lade være med at hænge dig så meget i kategorierne. Du bliver ikke borgerlig af at mene, at bibliotikarer skal finde en bog, når du beder om den. Man bliver heller ikke højreorienteret af at spørge, om det nu også nødvendigvis giver det mest dynamiske universitetsmiljø, at de samme gamle hoveder klamrer sig til Wegner-stolene.
Så smid det hele op i luften og se, hvor det havner. For udfra det lidt, du skriver, er jeg heller ikke spor sikker på, at du nogensinde har været egentlig venstreorienteret, Daniel. Jeg kender såmænd flere erklærede borgerlige, der er imod grundløse krige og oversvømmelser i Bangladesh. Det hedder bare at være ædru.
Nu er det her jo en brevkasse, så du skal da også lige have et ord med til hjemmefronten. Mit råd vil være, at du undlader vendinger som ’frelst brok fra 70’erne’ det er et meget lukket sprog og derudover uopfindsomt og irriterende. Men endnu mere vigtigt er det, at du finder på måder at vende konflikten med din kæreste til noget dynamisk.
Det kan være trygt og rart at mene det samme, men det kan være endnu mere underholdende (og sexet) at være uenige. Vil du spice det op, kan du eventuelt udpege visse områder i lejligheden som ’visitationszoner’.
»Intet er mig helligt, hold kæft, hvor er det fedt,« synger C.V. Jørgensen. Det er ham, der også kan rime hjerte med smerte, uden at man kaster op, så han må jo vide det.
Med ønske om afsøgende grundtvivl og ballade i samtalekøkkenet.
Anna von Sperling
Du kommer med ét problem - vi giver dig to løsninger. Skriv til brevkassen på brevkassen@information.dk.
Kommentarer
Information må konstruere spørgsmålene lidt mere professionelt.
Konstruktionen er meget tyk:
Lidt Irak, lidt COP15, lidt bandekrig, lidt indvandrer, lidt offentlig ansatte, lidt solidaritet, lidt forpligtelser, lidt test/kontrol, lidt højreorienteret, lidt venstreorienteret, lidt frelst 70’er, lidt højere straffe
og vupti, har man konstrueret et spørgsmål fra Olsen i Vanløse eller Daniel Kbh SV.
Anna von Sperling, du er en dame efter mit hoved, kan du ikke prikke lidt til ham trækassemanden Metz?
Nej, Daniel, du er ikke blevet borgerlig, du er tværtimod blevet leninist. Lenin mente jo, at ‘tillid er godt, men kontrol er bedre’. Og netop derfor indførte bolsjevikkerne, og senere kommunisterne i det daværende Sovjetunionen den virkelighed, som hed at alle elever i 9.klasse skulle læse side 192 afsit 3 den 3. marts 1949 eller 1969. Ingen pædagogisk udvikling der. Folk skulle bare lære at elske staten, og glæde sig over at deres individualitet blev brugt til at fremelse konkurrence-staten, som kunne konkurrere med de vestlige (konkurrence)stater.
Og det er faktisk her, vi er i dag, også i Vesten. Netop derfor tror politikerne, at man kan sætte mål op for børns lærdom, teste dem i deres viden (eller rettere information og data) og så mene, at nu har de lært det.
Må jeg foreslå Daniel, at han går ud og er vikar i en skoleklasse i f.eks. en 7.klasse og en 5. klasse i et par år. Ang dovne skolelærere, tjah, bibliotekarer, thaj og undervisere på uni.
For at starte med det sidste først, tror jeg ikke helt, Daniel er klar over, hvad det vil sige, at studere på et universitet. Meningen er faktisk den, at man selv skal opsøge viden, sammensætte den til brugbar og ny viden mm. - ikke vente på, at underviserne serverer den for dig.
Mht. bibliotekarer og lærere, tjah. De fleste bibliotekarer er jo sparet væk. I dag hedder det selvbetjening via computere, og at man selv skal finde bøgerne mm.
Ang. højere straffe, viser al forskning, at det ikke nytter. Det, som virker, er det lange seje træk, at sætte ind mod ghetto-dannelser, og hvis man ikke kan det, at sætte ind mod fattigdom. Ganske enkelt sørge for, at folk har en mulighed for at komme ud af fattigdommen.
Ang. test i folkeskolen er lærerne jo ikke imod test; de er imod (formålsløse) nationale test, som kun tester en del af kompetencen i dansk, f.eks. læsning. Al erfaring fra bl.a. England (UK) og USA viser, at lærerne teacher to the test, mens f.eks. PISA-resultaterne rasler ned.
Udviklings-kontrakter kan være en måde som er godt. Problemet er den måde, de bliver anvendt på. Socialrådgiverne har f.eks. et mål som hedder at de skal nå et vist antal samtaler på en måned, skattevæsenet har et mål, som hedder, at de ansatte skal gennemføre et vist antal profiler på en måned. Dette fører til at de f.eks. tager ud til fodboldkampe eller er til stede på f.eks. diverse festivaler i stedet for at kontrollere de mere svære sager som f.eks. handler om virksomheders skatte-ligning (hvad virksomheder skal betale i skat).
Og Daniel, selvom du får en ny regering, vil der stadig være test i skolen, udviklingskontrakter og højere straffe. Du er måske socialdemokatisk orienteret end egentligt venstre-orienteret.
Det er stort det hér.