Fredag var dagen, hvor Politiken sagde undskyld. På dansk og på engelsk. På forsiden og over flere sider i gårsdagens avis beklagede chefredaktør Tøger Seidenfaden de krænkelser, som avisens genoptrykning af muhammedtegningerne i 2008 har forårsaget.

»Skal alle parter gradvis begynde at se fremad og konflikten overlades til de fanatikere, der nægter at slippe den, er det nødvendigt, at almindelige danskere og muslimer begynder at sætte punktum,« slog han fast i avisens leder.

Helt konkret er det Kurt Westergaards tegning af profeten med en bombe i turbanen, der blev genoptrykt i forbindelse med afsløringerne af de første dødstrusler mod tegneren, som Politiken nu beklager. Undskyldningen kommer som en del af et forlig med otte organisationer, der repræsenterer 94.923 af profeten Muhammeds efterfølgere.

Forliget møder kraftig kritik fra politisk hold. Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtrykker bekymring, betegner netop afgåede udenrigsminister Per Stig Møller (K) forliget som en kniv i ryggen på dansk udenrigspolitik.

»Politiken bøjer sig for andres opfattelse af vores ytringsfrihed, og det kan give lyst til yderligere angreb på den danske ytringsfrihed,« siger han til berlingske.dk.

Også partiformændene er forargede over undskyldningen. Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, kalder situationen absurd, SF’s formand, Villy Søvndal, understreger, at ytringsfriheden ikke er til forhandling, og Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, mener, at forliget er vanvittigt.

»Der er krænkelser i medierne hver eneste dag. Sådan er ytringsfriheden,« understreger hun over for Politiken.

Til gengæld får Politiken opbakning af de Radikales formand, Margrethe Vestager, der mener, at de andre politikere har misforstået.

»Ytringsfriheden er forankret og beskyttet af grundloven, hverken af den ene eller den anden avis,« skriver hun i en pressemeddelelse.

Fortørnede dagblade

Kritikken hagler ikke kun ned over Politiken fra Christiansborg. Også de to store dagblade Berlingske Tidende og Jyllands-Posten tager på det kraftigste afstand fra forliget.

Det samme gør Journalistforbundet og Danske Dagblades Forening.

»Jeg synes, det er pinligt og beskæmmende, at Politiken sætter ytringsfriheden til forhandling og indgår et forlig på den måde, hvor man undskylder en helt naturlig redaktionel beslutning,« mener Berlingske Tidendes chefredaktør Lisbeth Knudsen ifølge berlingske.dk.

I alt 11 dagblade fik i august sidste år en henvendelse fra advokaten, der repræsenterer de otte organisationer. Han forlangte, at aviserne fjernede tegningerne fra deres netudgaver, at de bragte en undskyldning samt lovede ikke at trykke tegningerne igen. Det afviste Politiken dengang. Selv om avisen nu har indgået et forlig med den arabiske advokat, afviser chefredaktør Tøger Seidenfaden, at han sælger ud af ytringsfriheden.

»For det første er det meget vigtigt at slå fast, at Politiken ikke på nogen måde begrænser sin ytringsfrihed. Vi kan også i fremtiden bringe alle de karikaturtegninger og alle de tekster, vi har lyst til i avisen - uanset om der er risiko for, at de krænker nogen.«

Kampagneorganisation

Politikens undskyldning har altså skabt stor debat. Ifølge to eksperter i kommunikation er det også avisens egentlige formål, snarere end at give profetens efterkommere en reel undskyldning. Direktør for kommunikationsvirksomhed Lead Agency Kresten Schultz Jørgensen, der tidligere har været blandt andet debatredaktør for Politiken, understeger, at forliget er en del af Politikens imagepleje.

»Ud fra en rationel eller juridisk vurdering giver det ingen mening, at man med den ene hånd insisterer på ytringsfrihed ved at trykke jægerbogen, mens man med den anden undskylder for Muhammedtegningerne. Det giver ikke mening, med mindre det er et politisk projekt,« siger han.

Peter Goll, kommunikationsrådgiver og direktør for kommunikationsfirmaet Geelmuyden Kies, er enig.

»Politiken er gået fra at være en traditionel nyhedsformidler til at være en kampagneorganisation.«

Han peger på, at undskyldningen ligger i tydelig forlængelse af andre projekter fra avisens side. Senest da Thomas Rathsacks omstridte bog Jæger - i krig med eliten udkom som et særtillæg, og tidligere hvor avisen iværksatte kampagner for at skaffe job til asylansøgere, mens avisens politiske kommentator Peter Mogensen spillede guitar for foreningen Kirke-asyl på Rådhuspladsen.

I en tid, hvor dagbladenes læsertal er i frit fald, vurderer de begge, at Politiken har meget at vinde med sin strategi. Klare holdninger giver nemlig loyale læsere. Dog understreger Kresten Schultz Jørgensen, at der er grænser:

»I går tabte journalistikken til det politiske projekt. Men får journalistikken altid lov til at tabe, så har man i stedet oprettet et nyt parti,« siger han.