Lige om lidt er det slut med at være nettoeksportør af fossil energi. I 2012 vender billedet for Danmark, når importen af udenlandsk kul, olie og gas begynder at overstige eksporten af olie og gas fra de hjemlige, men svindende felter i Nordsøen. Det vil ramme samfundsøkonomien, fordi importudgifterne vokser, mens både import- og skatteindtægter fra Nordsøen skrumper. Med andre ord: »Overførsel af velstand til de få leverandørlande af olie og gas.«

Sådan hedder det i klima- og energiminister Lykke Friis’ redegørelse om Energiforsyningssikkerhed, offentliggjort i går efter et møde i regeringens Vækstforum.

»Redegørelsen er første skridt i regeringens arbejde på en plan for, hvordan Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler,« siger ministeren.

»Jo lavere energiforbrug og jo mere vedvarende energi, jo stærkere står vi rustet over for fremtidens udbydere af olie og gas i det globale energikapløb.«

Derfor skal indsatsen nu optrappes for at spare på energien og nyttiggøre vind, sol, biomasse m.m. Og der er masser af muligheder.

»Det vurderes, at der med kendt teknologi er et energibesparelsespotentiale på mindst 50 pct. i husholdningerne og den offentlige sektors bygninger. I erhvervslivet vurderes besparelsespotentialet at være 30-40 pct.,« fastslår redegørelsen.

Det fik statsminister Lars Løkke Rasmussen til straks efter mødet i Vækstforum at bebude et offentligt-privat samarbejde om energi- renovering af de offentlige bygninger.

Perspektiverne er tilsvarende store i de hjemlige, CO2-venlige energikilder.

»Der er teoretisk set indenlandske vedvarende energipotentialer på op mod 1.300 Peta Joule eller 10 gange mere end produktionen af vedvarende energi i 2008 og halvanden gang mere end det danske bruttoenergiforbrug i 2008 på 850 Peta Joule,« fortæller klimaministerens redegørelse.

Langt de største muligheder ligger i vindmøller til havs, hvor der er et uudnyttet potentiale for elproduktion på mindst 200 gange den nuværende produktion fra havmøller. I dag er der 11 danske havmølleparker i drift, to under forberedelse og yderligere nogle under overvejelse, heriblandt det meget store dansk-tyske vindmølleprojekt ved Kriegers Flak i Østersøen med en mulig kapacitet som to Barsebäck-reaktorer.

Handling, tak

Lykke Friis fastslår, at der både skal »ske væsentlige energibesparelser og gennemføres en markant udbygning af den vedvarende energiforsyning.«

»Næste skridt bliver, når regeringen med udgangspunkt i Klimakommissionens rapport (til efteråret, red.) fremlægger et mål for, hvornår Danmark kan blive uafhængigt af kul, olie og gas,« siger ministeren.

Regeringens omstillingsambitioner bliver pænt modtaget af brancheorganisationerne Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Vindmølleindustrien, som dog efterlyser konkrete initiativer fra regeringen.

»Der er et enormt potentiale i energien på havet, ligesom der er et enormt fokus fra elselskaberne i at udnytte det potentiale. Igen er der kun en ting der mangler; den konkrete plan for, hvad skal op hvornår. Hvor, hvornår og hvor meget vindkraft skal der installeres på havet frem mod 2020?« spørger Jan Hylleberg, administrerende direktør i Vindmølleindustrien.

Både S og SF finder regeringsudspillet skuffende, fordi det ikke rummer konkrete initiativer.

»Når Lars Løkke Rasmussen taler om at fremrykke investeringer i energirenovering af de offentlige bygninger, er det selvfølgelig fint, selv om vi andre har foreslået det længe. Men det burde for eksempel suppleres med en statslig garantipulje, så private også kan låne penge til at gå i gang med energirenoveringer. Det er meget magert, at netop en ny sammensat regering ikke kan præstere mere,« siger SF’s miljø- og klimaordfører Anne Grete Holmsgaard.