Der mangler penge i statskassen, og den politiske kamp om, hvordan de skal findes, raser. Regeringen har bebudet, at den vil finde 31 milliarder inden 2015 ved at holde det offentlige forbrug i ro. Socialdemokraterne og SF har kaldt forslaget for »det største indhug i velfærden nogensinde« og har annonceret, at de kommer med en alternativ plan om ganske kort tid. Allerede nu løfter skatteordfører Nick Hækkerup (S) dog sløret for, at oppositionens spareplan vil indeholde forslag om højere skatter:
»En del af finansieringen i vores plan vil være at hæve skatterne, men der vil givet også kunne hentes penge på effektiviseringer,« siger han.
Om vælgerne stadig kan regne med S og SF’s tidligere skatteudspil, der lagde op til nye investeringer for omkring 13 milliarder primært til sundhedssektoren, folkeskolen og offentlig transport, vil Nick Hækkerup ikke afsløre. Hans kollega og partiets politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, forklarede dog i januar til Information, at en del af pengene, som hentes på det dengang foreslåede udspil »kunne være et bidrag til at lukke hullet« i det offentlige budget.
Ingen garantier
Oppositionen har anklaget regeringens spareplan for at føre til en markant forringelse af velfærden, fordi der er lagt op til, at kommunerne skal have en såkaldt nulvækst frem til 2015.
Ifølge S og SF betyder nulvækst reelt en besparelse på 13,5 milliarder, som vil gå udover kommunernes serviceniveau.
Men Nick Hækkerup, der lægger op til »effektiviseringer«, vil heller ikke garantere, at det alternative forslag ikke også kommer til at betyde forringelser:
»Man skal altid passe på med håndfaste garantier, og vi sidder jo netop nu og regner på det. Men vores mål er at gå en anden vej end den, regeringen er gået,« siger Hækkerup, der advarer mod at tolke hans svar som, at »så vil der komme forringelser. For vores vej ind i det er ikke at forringe den offentlige service.«
SU-systemet er Socialdemokraterne alligevel villige til at se nærmere på:
»Det betyder ikke nødvendigvis, at SU’en skal forringes, men det handler om at sikre et system, hvor de unge mennesker stimuleres til at gøre deres studier færdige så hurtigt som muligt,« siger Nick Hækkerup. Der regnes fortsat på livet løs i oppositionen, og indtil da vil skatteordføreren ikke afsløre flere konkrete tiltag:
»Det ville være halsløs gerning at lave de økonomiovervejelser på siderne i Dagbladet Information,« forklarer han.
Socialdemokraterne og SF’s spareplan kommer formentlig i løbet af næste uge.







Kommentarer
Skønt billede. Blot ville jeg ønske at Informationeinformerede lidt bedre om hvem og hvad det er man ser på billederne i avisen.
Så ville ens børn også være mere interesserede i at læse avisen.
De med deres hurtig færdiggørelse af studierne! Studier, der ikke er dybdegående, langvarige og personlighedsdannende er spild af tid.
Den nye (u)videnskabsminister viser vejen i kampen for hurtige uddannelser, INGEN uddannelse.
Vi har verdensrekord i skatte- og afgiftstryk.
Vi har en superlav gini-koefficient (høj indkomstudligning)
Vi har relativt få fattige ( under 50% af medianindkomste.
Vi har høje lønninger og en god velfærdsstat, som vi gerne vil sikre.
P t bruger Danmark mere end det producerer værdier for - LØSNINGEN ER AT ØGE PRODUKTIONEN AF VÆRDIER - så behøver vi ikke at spare.
At spænde livremmen ind kan selv den mest talentløse finde ud af - at øge indtægterne gennem værdiskabelse kræver visioner og kompetence,og det er vejen frem.
Ingen har nogensinde øget produktionen eller produktivitetetn ved at stramme skatte- og afgiftsskruen eller svinge sparekniven over sygehuse m v.
Lad os få en konstruktiv erhvervspolitik, der gavner produktion og eksport - så stiger beskæftigelsen, så stiger indtægterne, så får vi mere ind i skat og så er der råd.
Den outreret “grønne miljøpoliotik” ( hvor man hæmmer fødevareproduktion, lægger hindringer i vejen for transporterhvervene, sinker industriudvklingen gennem lange sagsbehandlingstider o s v, har ikke gavnet miljøet, men blot lagt hindringer i vejen for økonomien og velfærden ( så vi får mindre råd til miljø og velfærd - sjovt nok bider det sig selv i halen når man overregulerer i bedste mening.)
@Robert Kroll
Også du, skal roses når du har ret. Det bliver du hermed.
” Pt bruger Danmark mere end det producerer værdier for - LØSNINGEN ER AT ØGE PRODUKTIONEN AF VÆRDIER - så behøver vi ikke at spare.”
YES.
Men m.h.t. S&SF kommende udspil for ar løse problemerne, vil jeg vente med at forholde mig til det til jeg har set det.
Og rødvinsreformen, med dens fordelingspolitiske skævheder, er også, endog knap nok acepteret af VK&O s vælgere. Og slet ikke af den anden halvdel af befolkningen.
Og der er, synes jeg, et par ting som du overser / glemmer.
Dansk sygehusvæsen er i perioden 2001 til 2010 udsultet med hvad der svarer til 20 MIA årligt. I forhold til vores naboer i Norge og Sverige.
Derfor har man i DK faktisk næsten ingen kurerende behandlinger for kræft. Vi ligger nr. sjok i hele OECD m.h.t. behandling for bryst, prostata og tarm-kræft. Og du var selv ikde på verdens højeste skattetryk.
Det er baggrund for S&SF udmendinger.
Så mener jeg afgjort ikke at vores kommende aktiviteter bør belaste vores, i forvejen hårdt pressede miljø. landbrugsproduktion kan gøre betydeligt bedre, end det er gjort de senset 10-15 år. ( Hvis de får et lovmæssige regelsæt)
Og så er du inde på transporterhvervene. Her er effektiviseringer og reguleringer nødvendige. Ikke mindst af hensyn til vores misserable vejnet.
Ligesom den financielle sektor, ligefrem råber på reguleringer.(Den danske del af finanskrisen)
Men jeg er meget enig i. At vi ikke kan spare os ud af de provlemer som VK&o har styret os ud i, de seneste 9 år.
MVH KHA