De afsindige tv-optagelser af en rasende Adolf Hitler, der fra rigsdagens talerstol lader sig tilbede af 30’ernes henførte masser, står i dag indprentet i den kollektive bevidsthed som det absolutte modbillede til nutidens demokrati. Men måske er det netop vores tilbøjelighed til at definere os selv som anti-nazister, der gør os blinde for, hvordan en række totalitære tendenser vinder udbredelse i dagens samfund, mener filosof Søren Gosvig Olesen, der har skrevet bogen Hitler. En introduktion.
»Hitlerhistorien viser os, at demokratiet kan sættes ud af kraft indefra. Hvis fortiden overhovedet kan lære os noget, er det, at demokratiet altid er truet,« siger forfatteren, der ser mange faretruende tegn på, hvordan overdreven persondyrkelse af politikere, skræmmende ensretning af befolkningende og intolerance over for anderledes tænkende igen vinder udbredelse vores samfund.
I forlængelse af sine studier af nazistemens førerskikkelse, har Søren Gosvig Olesen derfor undersøgt en række mindre iøjnefaldende forfaldstendenser i det moderne demokrati. For selv om han regner det for stærkt usandsynligt, at et råbehoved som Adolf Hitler igen vil kunne komme til magten i vores del af verden, er der ifølge filosoffen god grund til bekymring på demokratiets vegne.
»I dag behøver man slet ikke råbe og skrige som på Hitlers tid, det er nogle meget potente mekanismer, der er sat i gang,« siger Søren Gosvig Olesen.
Filosofiens rolle
Selv om der på verdensplan allerede er udgivet et svimlende antal bøger og artikler om Adolf Hitler, mener Søren Gosvig Olesen, at der har været brug for en ny dansk bog om den mytologiske førerskikkelse. En bog, der er skrevet fra filosofiens perspektiv snarere end videnskabens. For selv om fagdiscipliner som historie, sociologi og psykologi hver især har bidraget betragteligt til vores viden om nazismen, lider de ifølge Søren Gosvig Olesen alle af en alvorlig brist.
»Videnskaben giver det indtryk, at hvis man fjerner dét og dét element i samfundet, så får vi aldrig en Hitler igen. Vi er kommet på afstand af det, og derfor sker det ikke igen. Det er den tankegang, jeg ikke bryder mig om.«
Søren Gosvig Olesen nævner depressionen i 20’erne, den tyske kadaverdisciplin og patriarkatets autoritære børneopdagelse som forklaringer, der alle rummer en flig af sandheden om Hitler og den tilbedelse, der blev ham til dels. Men problemet med den type forklaringer er ifølge Søren Gosvig Olesen, at de uvægerligt ender som beroligende bortforklaringer.
Talens kraft
For Søren Gosvig Olesen har Hitlers berygtede bestseller Mein Kampf fra 1925 været nøglen til indsigt i nazismens virkemidler. Gennem en nærlæsning af Hitlers selvbiografiske kampskrift har han således forsøgt at afsløre nazismen ’indefra’. At lukke fænomenet Hitler op ved hjælp af bogen selv, som han udtrykker det.
»Drivkraften i min læsning har været afsløringen. Det har forbløffet mig, i hvor høj grad Hitler afslører sig selv i sit værk,« siger Søren Gosvig Olesen, der medgiver, at Mein Kampf ikke just inviterer til lystlæsning.
Hvad Søren Gosvig Olesen mener at have afsløret, er først og fremmest, hvor galt i byen man går, hvis man tror, at nazismen kan identificeres med en bestemt ideologi eller et særligt politisk program.
»Nazismen handler ikke om ideer. Alt det, der ligner politiske begreber, er i virkeligheden bare tale-effekter. Mytiske størrelser som ’blod’, ’folk’ og ’nation’ er tomme ord og illusioner, som man tror på, når man har hørt dem tilstrækkeligt mange gange.«
Hitler må derfor betragtes som taler snarere end politiker, mener Søren Gosvig Olesen, der regner indsigten i talens rå overtalelseskraft, i stemmens hypnotiske virkning, for noget af det mest centrale, man kan lære af nazismen.
Identitet og distance
For at forstå kulten omkring Hitler er det ifølge Søren Gosvig Olesen vigtigt at indse, at Hitlers tale kun virkede, fordi den tyske befolkning på forhånd var modtagelig for tilbuddet om identifikation med en massebevægelse. Midt i det almindelige kaos og lovløshed i 20’ernes Weirmarrepublik rummede førerens stemme således også et løfte om at gå i ét med rækkerne af velkældte, renlige, unge mænd, der kom marcherende gennem gaden.
Men hvis man tror, at længslen efter identifikation med en bevægelse hører fortiden til, har man dog ifølge Søren Gosvig Olesen misforstået historien.
»I et land med seks millioner arbejdsløse er det klart, at nazismens havde exceptionelt gode betingelser for vækst. Men selve trangen til enhed og identifikation, tror jeg, der er noget almenmenneskeligt over. Folket mangler altid retning, orden og orientering,« siger Søren Gosvig Olesen, der også betragter ensretningen som et alvorligt problem i det moderne samfund.
»Vi opfører os for disciplineret i nutidens samfund, vi finder os i for mange ting. Vi er ekstremt lovlydige og regelrette. Ikke mindst i Danmark.«
Moralsk fanatisme
Mens meningsdannere og politikere står i kø for at påpege farene ved en sammenblanding af politik og religion, er det ifølge Søren Gosvig Olesen på høje tid, at vi får øjnene op for, at også andre tilhørsforhold end de religiøse kan gøres til genstand for fanatisme. Et tydeligt eksempel ser han i den maniske optagethed af sundhed, der efter hans mening er udtryk for en tiltagende moralsk fanatisme i vores samtid.
»Der hersker en sundshedsfanatisme i det danske samfund. Vi må ikke ryge. Vi må ikke spise fedt. Mænd må ikke drikke mere end tre genstande om dagen. Vi skal dyrke så og så mange timers motion om ugen. Og vi gør det kraftedeme! Folk stiller sig uden for og ryger selv i frostvejr. Man finder sig i det. Der er ingen protester. Det er fint nok at være sund, men vi kan kun finde ud af det, hvis vi får det at vide ovenfra.«
Problemet med disciplineringen er ifølge Søren Gosvig Olesen, at den går hånd i hånd med en voksende intolerance over de grupper i samfund, der vælger at leve anderledes end det, han kalder for normalmennesket. En intolerance, der presser outsiderne og anderledes tænkende til at rette sig ind efter normer og regler i mainsteamsamfundet.
»De, der før var randgrupper i samfundet, hører nu til de mest småborgerlige. Tag bare de homoseksuelle, der jo kunne være eksponenter for, at kernefamilien måske ikke er det rigtige for alle. Nu skal de også have familie og børn,« siger Søren Gosvig Olesen, der finder det slående, at den eneste måde minoritetsgrupper idag kan blive anerkendt på, er at være endnu mere normale end alle os andre.
Kommentarer
Der er adkillige opfattelser af demokrati fra Danmark til Afghanistan, og demokratiet er ustandselig under nedbrydning.
Fanatisme er ikke nazisme, men nazisme er også fanatisme. Og opgøret med nazismen kommer ikke efter 60-70 års ventetid, og det kommer aldrig, eftersom de samme indflydelsesrige partier på højrefløjen ikke vil erkende deres indirekte og direkte meddelagtighed il Führer-fænomenet, men vil for alt i verden forsvare mellemkrigsårene, og til formålet vender partierne begreberne, historien, forsvarer nazismen med stalinismen og altså deres eget diktatoriske anliggende, filosofisk set endemålet, selv om højrepartierne argumenterer med et demokrati, som ikke findes. Sådan kan man påstå, at nazismen ikke handler om ideer.
Søren Gosvig Olesen:
“Hvis fortiden overhovedet kan lære os noget, er det, at demokratiet altid er truet”
Såre sandt. Søren Gosvig Olesens mange pointer, er uhyre relevante.
»De, der før var randgrupper i samfundet, hører nu til de mest småborgerlige. Tag bare de homoseksuelle, der jo kunne være eksponenter for, at kernefamilien måske ikke er det rigtige for alle. Nu skal de også have familie og børn,« siger Søren Gosvig Olesen, der finder det slående, at den eneste måde minoritetsgrupper idag kan blive anerkendt på, er at være endnu mere normale end alle os andre.
Godt set!
Fanatisme blive måske blive ledetråden i tilværelsen, når folk kan vandre ind og ud i det politiske supermarked og vælge mellem de forskellige politiske idéer på hylderne.
Fra vores egen tid f.eks. Karen Jespersen, der ikke alene har konverteret ideologi fra venstre til højre, men også moral, når hun i agerer pebermø og bebrejder de unge kvinder for det, som hun selv engang var del i, - og nu muslimhader.
Fra en tidligere tid kan som eksempel nævnes Arthur Koestler, snart jøde, snart ikke jøde, i mellemkrigsårene medlem af kommunistpartiet, blev i optakten til krigen antikommunist og efter krigen såkaldt kulturfrihedskæmper som folk i Trykkefrihedsselskabet samt EU-tilhænger. Egentlig ulogisk. men en moderne konsekvens.
Moralsk fanatisme er måske under dannelse som et nyt parti, et filosofisk ilflugtssted for frihed og bekvemmeligheden, når man tilhører overklassen eller måske som førhen overmenneskene.
Det overrasker ikke at forfatteren mener bogen har en vigtig “mission”, men derfor er det jo ikke sikkkert at han har ret.
Om det egentlig længere giver så god mening højlydt at identificere sig med såkaldt “anti-nazisme” (eller facisme) har han dog måske ret i.
“Problemet med disciplineringen er ifølge Søren Gosvig Olesen, at den går hånd i hånd med en voksende intolerance over de grupper i samfund, der vælger at leve anderledes end det, han kalder for normalmennesket.”
Af hjertet tak til Kristian Møller Schmidt for at skrive det i avisen, som andre tænker højt mere privat.
Vi tror, at vores styreform er demokratisk, men når 51 % kan diktere 49 % af et lands befolkning, er det ved at være meget langt ude. Så har vi ikke demokrati mere, men flertalsdiktatur!
Og hvilke regler, love og cirkulærer har dette diktatur ikke indført de seneste 8-9 år?
Men de fleste danskere er så ignorante, at de ikke kan SE dette diktatur, som indføres ved tilsyneladende demokratiske processer - alt imens penge og magt styrer landet/verden.
Den styreform, vi har nu, kan bedre betegnes som “korporativ fascisme”, en mellemting mellem socialismens og fascismens værste sider.
Kontrol af opførsel, levevis og ytringer er blot begyndelsen – men folk ser det ikke, da det gradvist sniger sig ind i deres tilværelse.
Men en skønne dag (snart) vil vores liv være totalt forandret – og så er der ingen vej tilbage.
Følger man ikke reglerne, vil man blive udstødt eller interneret – vi skal ensrettes og disciplineres, så alle følger trop, ellers er det genopdragelse!
Men lad dog folk forblive i troen på, at vi har en demokratisk regering, et demokratisk samfund – og håbe, at de vågner op, før det er for sent!
Denne kommentar er anbefalet af:
Vi er på ved i den afgrund .
Rockerloven blev lavet , for at fængsle kriminelle .
Men blev hurtig brugt på almennyttig danskere.
Kniv loven som blev lavet mod bandegrupperinger , rammer nu alle danskere .
Terror-paragraffen skulle bruges mod ekstremister men blev brugt mod fx Camilla Broe . da hun blev udleveret til USA .
hvis de siddende kræfter i regeringen for lov til at køre der udaf . havner vi i 30´ernes tyskland.
Vi er bange , politikerne er bange .
vi er efterhånden et samfund gennemsyret af frygt .
Vores frihed er offeret på beskyttelsens alter .
Told & Skat køre stikker kampagner på offentligt stats støttet TV !!! .
vi skal alle stikke hinanden , for vi er så bange og moralske korrekte , at det er til at brække sig over.
Bag hver en liguster hæk , lure en katastrofe .
( jeg ved godt, jeg generaliseret der :) .
Vores politikere lyver hverdag , og det finder vi normalt .
Alt deres og fusk lortet forsvinder , hvis bare der bliver lavet en regerings rokade .
Moralens vogtere er ikke robotter !! .
De har lyster og mangler som alle os andre , de pynter sig bare med lånte fjer .
http://www.information.dk/bruger/niels-kiens
“Vi er bange , politikerne er bange .
vi er efterhånden et samfund gennemsyret af frygt .
Vores frihed er offeret på beskyttelsens alter .”
Ja, det er endnu en kerne i magthavernes spil: Få folket til at frygte - og vi er marionetter deres hånd!
Nu kan man sporge om hvad vi skal med en ny bog om Adolf Hitler idag til belysning af samfunds problemer.
Selv kan jeg so udmarket genkende som Soren Gosvig Olesen po peger, med dyrkelsen af sundheden og den indirekte kontrol af mennesker, som ses fra nogle inde for det danske sundhedssystem.
Hvor problemet ikke er so meget det de siger, men at de selv gor ud over viser sig som positive rolle modelelr over den, og de grupper som de havder de vil hjalpe.
Men vi ser kun morallen og over i Vejle har vi et psykiatrisk informations centre, hvor man oplare og informere mennesker om sundlevevis og motion og det at vare i naturen, men nor det handler om de selv skal vare rolle modeller og cykle en tur eller go en tur med mennesker, der det svart i livet hopper kaden af.
Man mo jo kunne forvente der en vis sammenhang imellem det man selv siger og vil have andre til men ikke selv gor.
Deri ligger den moralske kontrol og er ogso en af hovedorsagerne til hvorfor det stor so dorligt til med at hjalpe mennesker tilbage til samfundet eller give dem en plads ud fra de pramisser de magter.
Men alt og alle skal i det danske behandlings system tilpasse sig en inddirekte kontrol ud over alle granser, og spiller man ikke med bliver man udstodt.
Men det er vigtigt at vare sig bevist den tybe mennesker, er at finde lige so vel po venstre flojen som po hojre flojen, og de giver ingen rum for det skave og det lare igennem sine fejl.
Personligt tror jeg kun po vi i Danmark kan begranse disse mennesker negative indflydelse po andre igennem en demokratisering af vores behandling system i hvordan vi hjalper mennesker der svart po den gode mode igennem et bedre skoelsystem og det mest enkelt at dyrke motion og de positive oplevelser po den gode måde.
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila
God bog, tror jeg, og gode pointer…
Til nærmere belysning af Mein Kampf (som det østrigske forlag ikke har udgivet i mange år, men måske nu igen) kan man med fordel læse Carl Schmitts Politiske Theologie, som han udgav i 1922 og genudgav i 1933 efter at have meldt sig ind i NSDAP, og som efter krigen blev udgivet i stadig nye oplag, senest i 2009, en ganske lille lærebog i suverænitetens betydning, når højrefløjen finder samfundet kaotisk.
Hvad mener i øvrigt læsere af og medarbejdere på Information om lad os sige genindførelse af enevældigt arvekongedømme, slaveri som offentlig institution eller Bonapartisme? Mon ikke spørgsmålet vil afvises eller dog i det mindste ses som noget utidssvarende. Er grunden til at “kampen mod nazismen” ses som anderledes aktuel at nogle ville miste orienteringen hvis den idé forsvandt? Hvad med Informations “selvforståelse” f.eks.?
Udtalelser som denne viser at Gosvig Olesen peger på noget særdeles relevant i dagens samfund:
Lovens arm skal helt ud i danskernes stuer, så det fremover skal være forbudt for forældre at tænde en cigaret i deres eget hjem.
Det mener Vibeke Manniche, der er læge, ph.d. og forfatter til bogen ’Alt om barnet’.
http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/born/arti…
Denne kommentar er anbefalet af:
Vibeke Manniche er børnelæge i Frederikssund og muslimbørnehader i Trykkefrihedsselskabet.
Denne kommentar er anbefalet af:
apropos
http://www.information.dk/226459#comment-215158
Stormagter aftaler nettets nye grundlov i hemmelighed.
Ja så køre bussen .
@Niels Kiens
Jeg er meget enig i din kommentar 1. Marts kl 20,09
Jeg vil blot tilføje: Jeg heller ikke finder specielt demokratisk, at VK&o nu tre gange i træk, har vundet et folketingsvalg.
Med rå kapital, som de har modtaget,fra de mest velhavende, og DI, som tak for velvillig støtte.
Man kan kalde for “Markedsdemokrati”
Og vi har nu med egne øjne set, hvordan deres teorier, omsat i praksis, er direkte ødelæggende for samfundet.
MVH KHA
Denne kommentar er anbefalet af: