Hvilke sygehuse er kvalificerede til at lave de 10 procent mest avancerede operationer? Det spørgsmål løftede Sundhedsstyrelsen sløret for i går. Tanken er at skabe større kvalitet og lavere dødelighed ved de mest avancerede indgreb, men regionerne mener, at specialeplanen vil skabe ulige forhold for patienterne og mellem private og offentlige sygehuse.

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, mener ikke, de private sygehuse har været underlagt de samme kvalitetskrav som de offentlige, f.eks. når det gælder backup fra nyrespecialister, hvis man laver hjertekirurgi.

»Det krav stilles ikke til f.eks. det private hjertecenter i Varde, og det er forkert. En hjertepatient i Varde ikke har nogen jordisk chance for at vide, at der ikke er den nødvendige backup på nyreområdet,« siger Bent Hansen.

Omvendt har hjertecenteret på Aalborg Universitetshospital kun fået lov til at fortsætte i samarbejde med Skejby Sygehus i Århus. Bent Hansen kalder det en »mærkværdig« prioritering. Han mener, at Sundhedsstyrelsen har været udsat politisk pres: »De politiske hensyn har åbenbart været vigtigere end de faglige i fordelingen af specialer.«

Hans Erik Bøtker, der er formand for hjertelægerne i Dansk Kardiologisk Selskab, er enig i, at betingelserne for de offentlige og private specialcentre på det kardiologiske område er forskellige.

»Aalborg skal have et formaliseret samarbejde med et universitetshospitalet i Aarhus, mens Hjertecenter Varde kan køre deres speciale selvstændigt,« siger Hans Erik Bøtker, der dog har svært ved at forestille sig, at det ville kunne lade sig gøre.

Sundhedsstyrelsens direktør, Jesper Fisker, afviser dog forskelsbehandling.

»Det er de samme krav, vi har lagt ned over både private og offentlige sygehuse. Planen er meget omfattende, og jeg er sikker på, at vi vil få rigtig meget kritik, fordi der sker markante ændringer. Men om nogen tid vil det her vise sig at være en mærkedag til gavn for patienterne og højere kvalitet på sygehusene,« siger Jesper Hansen til ritzau.

I Sundhedsstyrelsens specialeplan fremgår det dog, at »kun ved få private sygehuse/klinikker stilles der specifikke krav om formaliseret samarbejde.«

Spreder specialer

Morten Freil, der er formand for Danske Patienter, påpeger over for Ritzau, at planen stik imod hensigten spreder visse behandlinger. Og det risikerer at gå ud over kvaliteten, frygter patientforeningen. Regionsformanden er enig:

»Det er helt uacceptabelt, at brystkræftoperationer, hvor det har været et mantra at samle det til færre specialer, nu også kan foregå på tre private klinikker,« siger Bent Hansen. Også på fedmeområdet, hvor de private er dominerende, får tre nye klinikker specialiststatus, selvom de ikke har forudsætningerne, mener Bent Hansen:

»Det her er et massivt skub over imod det private, men det betyder også, at patienter ikke vil møde den samme faglighed - uanset hvor de bliver behandlet.«

Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Dansk Sundhedsinstitut, mener, at specialeplanen vil få en anden utilsigtet effekt for patienterne: At det bliver sværere at rekruttere læger til de offentlige sygehuse. De hospitaler, der mister prestigefulde specialer, vil nemlig få sværere ved at tiltrække arbejdskraft.

»Kampen om speciallægerne vil blive endnu stærkere, fordi de private hospitaler reelt er i stand til at betale lægerne en højere løn, derfor kan det her gå hen og blive en negativ skrue for de offentlige sygehuse,« siger Jes Søgaard.

Fakta: Specialeplanen

Specialeplanen udgør 10 pct. af de mest avancerede sygehusbehandlinger og skal være implementeret senest januar 2011.
De offentlige sygehuse har søgt om i alt 5.300 specialfunktioner. 80 pct. er blevet godkendt. De private sygehuse har søgt om 800 specialfunktioner, hvoraf 30 procent er blevet godkendt. Mange ansøgere på de private sygehuse har dog søgt om at varetage nye specialfunktioner.
kilde: sundhedstyrelsen.dk