Opslag til denne artikel

Emneord:efteruddannelse, offentligt ansatte, pensionsopsparing
Organisationer:FTF
Steder:Danmark

Kvinders muligheder for et fleksibelt fuldtidsjob er alt for dårlige, mener formanden for hovedorganisationen for offentligt og privat ansatte FTF, Bente Sorgenfrey.

Offentligt ansatte kvinder i deltidsstillinger skal i øvrigt sikre sig selv, så de ikke står med håret i postkassen, hvis manden stikker af med den store løn og pensionsopsparing.

- Hver tredje kvinde i den offentlige sektor arbejder ifølge Ugebrevet A4 på deltid. Hvorfor ser billedet sådan ud?

»Det gør det, fordi familierne indretter deres dag, så det hele kan hænge sammen. Det handler meget om prioritering i den enkelte familie. Men det handler også om, at kvinder i den offentlige sektor ofte er lidt dårligere lønnet end deres mænd, der tit har job i det private. Så det er både ud fra et familieperspektiv, men også ud fra et økonomisk perspektiv,« siger Bente Sorgenfrey.

- Hvad betyder det for ligestillingen på arbejdsmarkedet?

»Det betyder, at kvinder tit fravælger ledelsesjob og muligheder for efteruddannelse. De prioriterer i stedet at få arbejde og familie til at hænge sammen. Det har nogle konsekvenser for balancen mellem kvinder og mænd i lederstillinger i den offentlige sektor.«

Samfundsperspektivet

- Når kvinderne arbejder mindre end mændene og også tjener mindre end dem, bliver de også mere økonomisk afhængige af dem. Hvad mener du om det?

»Det er et stort problem. Når man vælger, at den ene i familien skal gå ned i tid, og det er gerne kvinden, så skal man sikre sig, at det ikke forringer kvindens vilkår på den lange bane. Derfor er det også helt afgørende, at de enkelte familier diskuterer, hvordan deres fremtidige vilkår skal være. Hvis man som kvinde arbejder hele sit liv som deltidsansat, skal man sikre sig, at man får sat nogle penge ind på en pensions- opsparing ved siden af den, man optjener som sin arbejdsmarkedspension. Jeg synes, det er vigtigt at have samfundsperspektivet på det også. Vi har brug for kvinder i ledende stillinger og brug for kvinder, der tager efteruddannelse.«

- Hvad kunne man gøre for at rette op på den statistik?

»Det er svært at gå ind og ændre i den enkelte families prioriteringer. Man skal jo have lov til at prioritere selv. Men noget af det, som jeg synes var med til at forstærke hele problemstillingen er, at man gav kvinderne muligheden for at forlænge barselsorloven og lod det være op til den enkelte familie at beslutte, hvem der tog forlængelsen. Der burde man have været meget mere ambitiøs fra regeringens side og have prioriteret, at mænd også fik ret til barsel. Både ud fra et rettighedsperspektiv og ud fra, at vi ved, at når der er mere balance helt fra starten, så er der det også hele vejen gennem familielivet.«

- Hvordan så du helst, at barselsorloven var udarbejdet?

»Jeg så helst, at der var reserveret en del af barslen, gerne tre måneder, til mændene.«

- Helt overordnet. Hvordan får vi flere kvinder i arbejde?

»Der er indlagt en mulighed i den offentlige sektor, hvor der er mulighed for at gå på fuld tid, men der er ikke ret mange der benytter sig af den. Vi kommer til at mangle arbejdskraft på den lange bane. Både i den private sektor og i det offentlige. Derfor er det vigtigt, at vi også får nogle diskussioner om, hvordan vi bedre kan opretholde en balance mellem familieliv og arbejdsliv, så folk får lyst til at blive noget længere.«

- Hvad er der af alternative løsninger til den nuværende mulighed for at gå op på fuld tid?

»Man skal lave fleksibilitet i hverdagen for den enkelte. Man skal selv kunne tilrettelægge sin arbejdstid og have mulighed for at tilrettelægge anderledes end normalt, hvis man for eksempel skal med sit barn til tandlæge. Det tror jeg vil få nogle til at overveje at levere nogle flere timer på arbejdsmarkedet.«

Individuelle hensyn

- Hvordan forestiller du dig rent praktisk, at det skal foregå på arbejdspladserne?

»Man skal tage mere individuelle hensyn til den enkeltes behov for planlægning. Hvis man har noget, som man skal med sin familie, sine børn eller sin gamle mor, så skal der være plads til det. Og så skal man stille nogle rammer til rådighed for, at det kan foregå.«

»Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at Familie- og Arbejdsmarkedskommissionens mange gode forslag blev lagt på hylden. Der er brug for at genrejse diskussionen om, hvordan vi får mere balance mellem arbejds- og familielivet.«

Familie- og Arbejdslivskommissionens centrale anbefalinger var en lovfæstet ret til barns første sygedag, en opfordring til arbejdsmarkedets parter om at aftale flere dages løn under børns sygdom, mulighed for hjemmeserviceordning for familier med børn under 14 år, øget beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, afskaffelse af lukkedage i institutioner på hverdage, tilbud fra kommunerne om pasning af børn til forældre med skæve arbejdstider og mere fleksibilitet i forhold til at arbejde meget i nogle perioder af livet og mindre i andre.