To iranske mænd på 16 og 18 år forelsker sig i hinanden. De holder forholdet hemmeligt - derfor er der gået flere måneder, efter at de mødtes første gang, før de viser sig ved siden af hinanden i fuld offentlighed. Men på det tidspunkt er deres hemmelighed kendt. Begge får de bind for øjnene og en løkke om halsen. Få sekunder efter dingler de til skræk og advarsel i hver sit reb.
I 72 lande verden over er homoseksualitet forbudt. Mange steder ryger man direkte i fængsel, hvis man er homoseksuel. Og I lande som Yemen, Iran, Sudan og Saudi-Arabien ryger man i døden.
Hvordan vil vores nye udenrigsminister placere Danmark i relationen til de lande? Naser Khader, de Konservatives udenrigsordfører, kalder den saudiarabiske repræsentant i Danmark for »yderst fornuftig«. Er det mon den linje, den nye udenrigsminister vil videreføre?
Hvis jeg var udenrigsminister, ville vi føre en udenrigspolitik, hvor Danmark kompromisløst talte imod brud på menneskerettighederne. Hvor vi ikke plejede ukritiske diplomatiske relationer med diktatorer og udemokratiske ledere, fordi det pynter på handelsbalancen på kort sigt. Med SF i regering vil man opleve et Danmark, som tager kampen op med de lande, der bryder menneskerettighederne.
Kort sagt: Der skal ændres i prioriteringerne. Naivt, vil nogen måske sige - og politisk uigennemførligt. Men jeg er uenig, lodret uenig. For hvad er ikke de langsigtede konsekvenser af den politik, vi fører i dag?
Forkert prioritering
Da Saddam Hussein brugte giftgas imod den kurdiske befolkning i Nordirak, prioriterede udenrigsministeren ikke en markant kritik af det irakiske styre. Tværtimod plejede man venlige relationer til den olierige stat, blandt andet med officielle statsbesøg. Det var en forkert prioritering. På kort sigt sikrede det Danmark adgang til lukrative handelsaftaler, men hvad har det ikke kostet os i menneskeliv at udkæmpe en langstrakt krig i Irak? Om krigen kunne være undgået, kan vi selvfølgelig ikke vide, men at chancerne havde været større ved at støtte en intern demokratisk opposition, er der næppe tvivl om.
Diktatorer og udemokratiske regimer forgår over tid. Men hvad der afløser dem, og hvor de pågældende personer kikker hen efter støtte, afhænger af vores handlinger i dag. Befolkningerne i Kina, Saudi-Arabien og Iran skal derfor vide, at vi er på deres og de moderate kræfters side, på folkets side - ikke på de undertrykkende magthaveres og kommende diktatorers side!
Efter et nyvalg har vi forhåbentlig en statsminister, som sætter menneskerettigheder øverst på dagsordenen. Vi vil ikke medvirke til tortur. Vi vil ikke samarbejde med regimer, der torterer. Og vi vil diskutere overgreb på kvinder, mænd og børn. Intet tilfælde er for småt til at blive taget op. Og intet er for stort til ikke at blive det.
Kamal Qureshi, MF for SF
Kommentarer
Da jeg skrev den første komentar til artiklet , blev den fjernet af redaktionen tror jeg . Men nu for anden gang vil jeg bede Hr. Kamal Qureshi at komme med nogen dokumentationer om sine fortælinger om de to homosexuelle drenge , der angiveligt er blevet henrettet i Iran !
Jeg håber ikke min komentar bliver fjernet igen !
Hr. Qureshi , må jeg få at vide , hvor har du hørt , læst , set historien om de to drenge ?
Som folketingsmedlem , skal man forpligte sig at fortælle snadheden! Mvh