VK-regeringen har sammen med Dansk Folkeparti udnyttet skattepolitikken til at forgylde de rige i landet. Nu er det så gået op for regeringen, at finanskrisen må tages alvorligt. I sit nye udspil har regeringen valgt at blokere de nødvendige nyinvesteringer på velfærdsområdet. Måske med undtagelse af en marginalt øget støtte til sundhedsområdet, som så til gengæld skal betales af andre velfærdsområder.
Foreløbig har oppositionens reaktion været alt for defensiv. I stedet bør oppositionen udnytte denne chance til at fremlægge en helt anderledes markant og solidarisk politik.
Der er akut behov for nye investeringer i den kollektive transport (tog og busser), i renovering af nedslidte skolebygninger og børnehaver, i tidssvarende hospitalsforhold, i nye grønne energisystemer, og i genopretning af det naturlige miljø. Investeringer som samtidig vil skaffe nye arbejdspladser og spare staten for dagpenge i en periode, hvor man oplever store afskedigelser på en række af disse velfærdsområder.
Et mareridt
Finansieringen kan ske på socialt afbalanceret måde ved offensiv nytænkning: progressiv indkomstskat over 600.000 kr. pr. år, progressiv boligskat for boliger over tre millioner kr., progressiv arveafgift for arvebeløb over 300.000 kr. , afskaffelse af erhvervslivets fradrag for sundhedsforsikringer, højere afgifter på benzin, afskaffelse af fradrag for private pensionsordninger, aflysning af nye militærfly til store milliardbeløb og indførelse af en alternativ freds- og sikkerhedsspolitik med langt færre omkostninger end den nuværende krigspolitik.
Den megen snak om den såkaldte ældrebyrde kan overflødiggøres ved at gøre det langt mere attraktivt for mange ældre at forblive længere i arbejdslivet.
Nu må det være oppositionens opgave at sætte konkrete og troværdige tal på den økonomiske plan, som den vil gå til valg på. Ellers får regeringen alt for let spil til dens ‘drømme,’ mens danskerne vågner op til et mareridt.
Niels I. Meyer, Hørsholm, er professor emeritus
Kommentarer
Det du siger er altså, at Danmarkhistoriens højeste offentlige forbrug (2010) ikke er nok? Der skal simpelthen hives mere ind, så bliver alt fryd og gammen?
Næh, tag efterlønnen fra alle de rige, der får den. Alle dem med fede pensionsopsparinger og store boliger der har trukket sig tidligt tilbage for, at få tid til golf, ferier og rødvin. Du er jo udtjent, og du er vel ikke en af dem?
Jeg er langt fra udtjent, og vil ikke se på at det offentlige sviner med pengene som de gør - jeg har arbejdet der, og det er ikke opløftende at se hvordan det foregår. Velfærds-ævlet har taget overhånd. Føj.
Det er udmærkede og anderledes forslag end dem, man normalt møder i debatten om en anden økonomisk politik, som Niels I. Meyer her kommer med, og som ikke blot er en gentagelse af de sædvanlige forslag, vismændene, de radikale, Cepos og andre altid remser op: skatteforhøjelser, offentlige nedskæringer (eller ”budgetforbedringer”, som det hedder i Cepos-sprog) og øget effektivitet i den offentlige sektor. Fantasien er tilsyneladende meget begrænset blandt økonomer.
Især kan det undre, hvorfor man sjældent nævner muligheden af beskatning af de kolossale arbejdsfri gevinster, der på det private boligmarked har akkumuleret sig i den sidste halve snes år? Det drejer sig om enorme beløb - 800-1000 milliarder kr. iflg. Preben Wilhjelm, Information den 11.2.10. Det er penge, som i vidt omfang er omsat i forbrug - vel at mærke, uden der ligger nogen produktion bag. Hvilket samtidig forklarer noget af den voksende ulighed og fattigdom, vi er vidne til i disse år.
I vores nordiske nabolande har man, såvidt jeg er orienteret, undgået de voldsomme op-og-ned rutscheture på boligmarkedet, vi har set i Danmark, fordi man i disse lande har indført kapitalvindingsskat ved salg af boliger. Det bidrager til at undgå at gøre noget så fundamentalt som behovet for bolig til et spekulationsobjekt, som det er tilfældet i Danmark. Herhjemme synes dette emne næsten at være tabu. Hvorfor bringes spørgsmålet aldrig op den politiske debat, når vi nu tilsyneladende er så tæt på at få græske tilstande?
En anden måde at nedsætte de offentlige udgifter på kunne være at sætte kritisk fokus på de mange erhvervsstøtteordninger, hvoraf nogle bidrager til at opretholde brancher, som ikke ville overleve en dag uden offentlig støtte, de såkaldte dinosaurer i dansk erhvervsliv. Det drejer sig ialt om ca. 23 mrld.kr. om året, nogenlunde svarende til, hvad efterlønnen hhv. forsvaret koster.
Niels I. Meyer,
Du gør det alt for let med dine snuptagsløsninger, lidt á la S og SFs millionærskat. Beskat dem højere og så er der opnået social retfærdighed.
Den aktuelle finanskrises nedtur er jo kun fordønninger til den egentlige stormflod.
Hvis man tager udgangspunkt i den nu alment accepterede marxistiske tese om, at det er basis der bestemmer overbygningen, så er det væsentlige selvfølgelig, at forsøge at få fastlagt basis.
Der er nu flere på overførselsindkomst end der er erhvervsaktive til at finansiere dem. Og denne tilstand forventes at ville vare ved til 2044. Dette samtidigt med at en række lande stormer frem både hvad angår vidensteknologi –og produktionskapacitet. Dem er vi allerede i konkurrence med og vil vi i løbet af relativt få år næsten eksponentiel komme i stigende konkurrence med om velstand og dermed velfærd.
Hvordan skal vi ændre på basis for bare at kunne beholde den nuværende og kendte overbygningen?
Der er ingen snuptagsløsninger. Det bliver nødvendigt med dybtgående reformer på skatteområdet, velfærds –og sundhedspolitikken, arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet mv., men foreløbigt mangles der på de politiske fløje politisk mod til at erkende dette og handle derefter.
Dine forslag er ren symptombehandling, som at slå feberen ned med kortvarig virkning medens patienten fortsætter med at blive tiltagende syg.
Det selvfede segment af storforbrugende og storsvinende bedsteborgere har bildt sig selv og hinanden ind, at de med deres forbrug af sociale og asociale mulighedsbetingelser er fremtiden.
Det er de ikke. Deres forbrug er direkte proportionalt udtryk for den hastighed, hvormed de smadrer vores alle sammens sociale og naturlige grundkapital.
Derfor skal alt, hvad der er overflødigt forbrug selvfølgelig brandbeskattes.
Vi skal ikke bekæmpe arbejdsløsheden, men fremme den og fordele den. Vi skal have mere fritid, mindre arbejde, mindre tæring på de begrænsede ressourcer og mere levetid i samtiden og fremtiden.
Det er det stik modsatte af, hvad man satser på fra Ensomhedslisten til DF, hvor fast arbejde, overforbrug og misforståede frihedsidealer tilbedes i en grad som sætter fed streg under det paradoksale i samtidens succeskriterier.
www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-52.pdf
Steen Ole Rasmussen,
Ja, ja og i morgen er det juleaften.
Alle dine ønsker er selvopfyldende, hvis man fremturer med dine utopier og bravader, men hvad med bare lidt realisme?
Svend W
Nu tilhører du jo det segment, som mener, at det politiske system “kan blive nødt til at tilsidesætte de mere videnskabelige beskrivelser af at vi er ved at smadre vore egne natulige mulighedsbetingelser af hensyn til andre politiske begrundede prioriteter, herunder hensynet til vækst og forbrug af selv samme mulighedsbetingelser” (det har du givet udtryk for her: http://www.information.dk/225221#comment-212207 )
Mit pædagogiske svar til dig, handler om “økofascismen for liberalister” og andre slags misforståede demokrater, den sært stinkende form for selvforståelse, der præger den sejrende livsstils adfærd: http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-78.pdf
Steen Ole Rasmussen,
Nu efterlyste jeg blot lidt realisme fra din side.
Har du lært dine børn (børnebørn), hvordan der skal leves i jordhulen eller er det bare mundvejr fra en velpolstret velfærdsdansker.
Har du været i ”det lykkelige Afrika”, der lever de sgu´ så politisk korrekt, så det gør helt ondt. Det må vi huske at fortælle dem og vi må selvfølgelig også en tur omkring Kina og fortælle, at det dér med udryddelse af fattigdom, det har de helt misforstået, hvis bare de venter er vores mål at nå deres standart. Amen!
Svend W
Når man med videnskaben i ryggen taler om, at segmentet, den “sejrende livsform”, er ved at underminerer sine egne forudsætninger, og når man underbygger det med konkrete henviser til
- klimaproblemer,
- reduktionen af mandens sædkvalitet med 40% over 30 år,
- biodiversitetens forsvinden i havet, på jorden og i luften,
- havvandsstigninger på mellem 1 og 6 meter de næste 100 år,
- ødelæggelsen af grundvandet,
- humusslagets forsvinden på den danske landbrugsjord,
- kommende millioner af klima og miljøflygtninge, (bl.a. fra et Afrika, som Svend W nedladende sidestiller med fortiden, og de jordhuler),
- de misforståede demokraters egne kognitive svigt i relation til selvskabte problemer osv osv.
så svarer segmentet igen, helt og aldeles autonomt, dvs. (som med et psykologisk udtryk mere korrekt kunne kaldes) autistisk, ved at diske om med det eneste alternativ, hans fattige forestillingsevne kan se for sig i forhold til sin egen adfærd1!
Således bekræfter han beskrivelsen af sig selv og sine egne kognitive svigt. Afsløret, autistisk står han der og bekræfter alt hvad der for længst er skrevet og sagt om ham uden at fatte noget som helst. Jordhule siger han. Hvem er det lige der vil tilbage til jordhulerne her?
Steen Ole Rasmussen,
Nu var det en stillingstagende til Niels I. Meyers konkrete forslag til den konkrete økonomiske politik, jeg tog stilling til i mit første indlæg, og vel det denne tråd drejer sig om.
Dit svar kan jeg forstår er, gør ingen ting, lad lortet gå ned, lad os fremme arbejdsløsheden osv, osv.
Og det skulle så være den politik S og SF skulle gå ud med, som svar på de aktuelle økonomiske problemer.?
Hvilken verden befinder du dig I?
Har du selv taget konsekvenserne af de åh så korrekte synspunkter. Sidder du i jordhulen nu, spiser græsrødder og gnider to træstykker mod hinanden for at få varmen? Eller sidder du lunt og varmt indendørs med efterlysningen, send flere penge?
Jeg efterlyste realisme til de konkrete økonomiske problemer og ikke luftige tiltag fra tankekonstruktionernes elfenbenstårn?. Det var Niels I. Meyers heller ikke.
Præcis. Kom nu med nogle konkrete bud på, hvad der er løsningen på en ellers dyster fremtid for os, der rent faktisk skal betale for jer. Jeg er 32 år. Jeg skal i høj grad være med til, at betale for jeres alderdom, tidlige tilbagetrækning osv.
S+SF siger hæv skatten - og så er det jo en selvfølge, at jeg straks tænker “nå men, så må jeg hellere arbejde lidt mere”. Næh, fjern nu den efterløn - reguler den i det mindste, så velstillede ikke kan få den! Mine forældres generation sidder jo på kassen, de store huse osv. Hvorfor ind i h*, skal jeg betale penge til deres rødvin og ferier, når de har rigeligt og pengene kunne bruges andetsteds?
Stram op i den offentlige sektor - alt for mange, sidder og krøller røv i den sektor og bruger andres penge på nogle andre: det giver sig selv, at man er mere ligeglad med brugen af dem.
Mit første indlæg her i tråden indeholdt et link til en tekst, som er ment som en kompliment til Niels I Meyers bog, “Oprør fra midten” fra 1977 (skrevet sammen med den første i Helveg Petersen-dynastiet og selveste Villy Sørensen). Bogen er ubestridt den mest solgte og mest omtalte debatbog, der er skrevet på dansk.
Linket er:
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-52.pdf
Hvad jordhuler og mindre lønarbejde angår, så er jeg det levende bevis på, at mindre indtægt ikke skal sidestilles med jordhuletilværelsen.
Jeg bor i et selvopført hus, som hvad æstetik, funktionalitet og økonomi angår let kommer på højde med almindelige parcelhuse. Det er lavet af genbrugsmaterialer (70% ca.) i 2003. Materialerne har kostet 300 000 kr. Det også hvad der skyldes i det nu, dvs. resten op til de 700 000 kr. er betalt ud. Varmeforbruget er ca. 6000 kr. årligt for opvarmning af 200 m2 hele året. Det kunne komme ned på det halve med en anden varmeveksler til brugsvand og en automatisk luftudskifter med varmeudveksling.
Jeg har to andre huse, hvoraf det ene er lavet på samme måde og jeg overvejer at sælge. I så fald ville jeg og min familie kunne klare os fint med en indkomst på ca. 7000 kr. pr. måned, hvor vi nu har brug for ca. 13 000 kr. pr måned efter skat.
Det er selvfølgelig mange penge at skulle tjene, og jeg synes det er kedeligt at skulle rage så mange penge sammen. På grund af de nuværende skatteregler er vi nødt til sammenlagt at skabe en omsætning i min kones butik på 250 000 kr. om året, plus en skattepligtig indtægt for mit vedkommende på ca. samme beløb. Det er ret sindssygt set ud fra et almindeligt bevidst arbejdsskyt og fredsommeligt økofascistisk perspektiv.
Derfor mener jeg, at det skulle være muligt som borger at vente med at betale skat, til man havde hvad den enkelte har brug for som minimum.
Og da det er de storforbrugende svin, som tenderer mod at smadre tilværelsen for sig selv og alle os andre, ja så skulle de selvfølgelig bare fratages incitamentet til at tjene ret meget mere end det de med rimelighed kan tillade sig at bruge, som almindelig jordboer. Det, de fratages, skulle så forsvinde helt, eller føres tilbage i de meget mindre offentlige huller, hvor alt virkeligt har en tendens til at forsvinde.
Jeg mener, at vi skulle fyre alle dem, der i dag tager sig betalt for at administrere og bekæmpe en arbejdsfrihed, som er konstruktiv i både økologisk og menneskelig forstand. Alle disse overflødige offentligt ansatte skulle ned i samme pulje som alle andre på overførsel.
De nødvendige offentlige arbejdsopgaver skulle defineres demokratisk og fordeles ud fra nogle lidt mere minimalistiske markedsprincipper, hvor man kunne se sit incitament i at deltage op til en hvis grænse, hvor man blev belønnet for at gøre det der var nødvendigt, men så heller ikke ret meget mere.
Modellen, som jeg går ind for, er formuleret af Milton Friedman. Den går ud på at skattevæsenet overtager 90 % af de offentligt ansattes opgaver ved at udbetale en slags negativ indkomstskat op til f.eks. 100 000 kr. om året til alle borgere, som finansieres med en ekstremt stigende beskatning af alle former for indtægt som overstiger de 100 000 kr. årligt. Således at ingen kunne opnå en årlig indtægt på over 300 000 kr. efter skat.
Det skulle nok kunne ændre folks adfærd i mere bæredygtig retning. Samtidigt ville vi få tid til andet end at lønarbejde. Det kunne give plads til de uformelle og uøkonomiske aktiviteter i overmål!
Økonomisk uproduktive former for vennetjenester, gensidig menneskelig hjælp, pleje og udveksling af holdninger, gensidig forståelse, kærlighed, udvikling af kunstneriske udtryk og forståelsen for udtryk, personlige hobbyer osv. skulle der nemlig ikke være grænser for, kun for så vidt som disse aktiviteter indskrænker andres muligheder for aktivitet.
I dag lever det store overforbrugende segment på den illusion, at deres held med at lægge beslag på de begrænsede ressourcer er synonymt med udvidelsen af paletten af muligheder for alle andre. Det er den kollektive løgn som den italesatte realitet, realitetens italesættelse, er bygget op om.
Men det kan der også skrives meget mere om, se bare: http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-69.pdf
Steen Ole Rasmussen,
Jamen, det var da et bud på en helt anden samfundsform. Noget andet er, om den kan realiseres. Der kunne rettes mange indvendinger desangående og modellen kan i hvert fald ikke bruges praktisk politisk i den forestående valgkamp, men man kan da have den som sin egen politiske utopi (mål).
Som ”borgerlønnen” i sin tid i ”Oprør fra midten”, som jeg såmænd har stående på hylden og i anden anledning for kort tid siden har genlæst.
Men hvordan forholder du dig til Niels I. Meyers konkrete forslag og hvis ikke, hvad så? Jeg forholder mig meget mere praktisk f.eks. som anført af Lars Anderson til efterløn, hvad med den? Og hvad med de andre reformer på de områder, jeg remsede op i mit første indlæg?
Jeg sigter ikke på en ændret samfundsform, men på en nyfortolkning af ”det retfærdige samfund” på de præmisser, der nu engang er tilstede og med forsøg på hensyntagende til de fremtidige betingelser og muligheder, der tegner sig, herunder også klima og miljøhensyn.
Jeg linker her til min lille vision om et systemskifte mht. pension mv. (på engelsk)
http://ralph-sylvestersen.blogspot.com/2008/10/pen…
Man affærdiger det eksemplariske i mit eget liv og taler straks og fortrænger det konkrete med at det er utopisk!
Man demonstrerer sin egen mangel på evne til se både det konkrete og viljen til at medtænke de både dybt økonomisk, sociologisk og menneskeligt funderede tekster jeg henviser til.
Hverken det konkrete eller det abstrakte kan man forholde sig til.
Svend W er, så vidt jeg kan se, en af de utallige slet skjulte hyperaktive udenoms-snakke-maskiner, man finder så mange af i de ucensurerede fora.
Hvis det ikke er konkret, så skal det være det. Bliver det så konkret, så skal det være abstrakt. Når det så er både abstrakt og konkret på en gang, ja så skal det være normalt og realistisk! Som om man kunne være et konkret eksempel på det man vil teoretisk, uden at være realistisk.
Svend W du er umulig!
(om igen):
Man affærdiger det eksemplariske i mit eget liv og fortrænger det konkrete med at det er utopisk!
Man demonstrerer sin egen mangel på evne til se både det konkrete og viljen til at medtænke de både dybt økonomisk, sociologisk og menneskeligt funderede tekster jeg henviser til.
Hverken det konkrete eller det abstrakte kan man forholde sig til.
Svend W er, så vidt jeg kan se, en af de utallige slet skjulte hyperaktive udenoms-snakke-maskiner, man finder så mange af i de ucensurerede fora.
Hvis det ikke er konkret, så skal det være det. Bliver det så konkret, så skal det være abstrakt. Når det så er både abstrakt og konkret på en gang, ja så skal det være normalt og realistisk! Som om man kunne være et konkret eksempel på det man vil teoretisk, uden at være realistisk.
Svend W du er umulig!
Steen Ole Rasmussen,
Men som regel den praktiske forudsætning for ”så vidt jeg kan se, en af de utallige slet skjulte hyperaktive snakke-maskiner, man finder så mange af i de ucensurerede fora”
Umuligheden må vi således dele.
Svend og Steen: Og således fik jeres interne tøse diskussion om hvem, der har den bedste overbevisning overtaget, og mundede ud i intet.
Lars Anderson,
For så vidt enig, bortset fra, at jeg ikke gav udtryk for en overbevisning, men efterspurgte én jf. mit første indlæg inden afsporingen.
Måske - skulle man tage “Oprør fra midten” ud af reolerne, støve den af og læse i den. Problemet er bare, at man dengang ikke kunne forestille sig den kæmpe privatgæld - vi har i dag.
John Maynard Keynes troede også på en fremtid der var meget anderledes end vore dages arbejdsnarkomani.
I 30’erne producerede man allerede nok til at kunne opretholde de basale forudsætninger for alle individer i den vestlige verden. Han forestillede sig, at i takt med at produktionen blev mere effektiv, jo mindre ville arbejdstiden blive. Arbejde skulle ikke være et mål i sig selv, men blot en nødvendighed der skulle overståes, så man kunne beskæftige sig med vigtigere ting.
John V. Mortensen, du nævner en af de mekanismer, som forklarer hvorfor John Maynard Keynes tog fejl, med hensyn til udviklingen, når han orienterede sig som Marten Pedersen skriver.
En af grundene til at det moderne menneske aldrig opnår den frihed, som det tilstræber, er at det vil have det hele lige med det samme, hvorfor det så låner til sit forbrug, anbringer sig i en gæld, det må arbejde af på resten af livet, uden at få nogen frihed ud af det.
Det er ikke hele forklaringen, men noget af den, noget af det der kan bruges, modsat så meget andet.
Steen Ole Rasmussen,
Så blev vi enige. Og det kan også være et svar til Ralphs lille vision om pension. Det var først, da jeg indtrådte i den hellige pensionsstand, at jeg genvandt min frihed til at gøre, hvad jeg ville – men det kræver trods alt lidt på kistebunden.
Lars Anderson,
Forslag til den praktiske implikation af ovennævnte f.eks.: Afskaf alle skattemæssige private rentefradrag, hvorfor skal andre betale for ens gældsætning. Undtag rentefradraget for boligkøb, men indfør samtidigt kapitalgevinst ved salg af bolig udover inflation og dokumenterede forbedringer. Det kan af mange praktiske grunde kun indføres fremadrettet ved nye handler, men bolig som spekulationsmulighed ville herefter blive elimineret.
skattetrykket er ens siden 1990 til idag.
http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifte…
ja og se tydeligt tabellen for 2005-2010.
det er helt tydeligt pensions afkastet, der ikke bliver beskattet i samme grad som før. så vi tager penge fra børnede og giver dem til de velhavede pentionister
Skuffende, at Meyer under “kollektiv trafik” kun nævner busser og tog, men ikke det mest miljøvenlige nærtrafikmiddel sporvogne. (Ja, jeg ved godt, det er en kæphest for ig - men det er altså også sund økonomi og -logi!)
Per Vadmand,
Problemet med Niels I. Meyers forslag er, at de totalt er blottet for nytænkning. De er gårddagens svar på fremtidens problemer.
De er alle en parallel til S-SF´s ”millionærskat”, venstrepopulistisk signal politik, der forslår som en snebold i helvede. Overskriften er for alle den politisk primitive: Lad de rige betale.
Ingen nytænkning, ingen forslag til løsning af de basisproblemer, der stormer frem. Det er den form for politik, der vil føre S-SF til endnu et valgnederlag.
Hvil i fred!