Regeringen vil have de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Det kan der - hvis man ser bort fra den aktuelt ret massive arbejdsløshed blandt nyuddannede - være fine økonomiske argumenter for. I denne uge kom de konservative så med deres konkrete forslag, nemlig at de unge skal have skåret et år af SU’en, hvis de starter sent på deres uddannelse og - surprise - belønnes, hvis de er hurtige. 10.000 gode danske kroner er de flittige stillet i udsigt.

Tankegangen bag forslaget er træls, og de unge vil forhåbentligt ikke tilrettelægge deres liv efter en bonus på 10.000 kroner. Det skulle gerne være interessen for faget og glæden ved læringen, der var drivkraften i et studievalg. En sådan interesse kræver en vis modenhed, og den opstår ikke på kommando og slet ikke som følge af et økonomisk pres.

Tirsdag præsenterede Danske Bank en undersøgelse, der viser, at omkring halvdelen af de unge slet ikke ved, hvad ‘disponibel indkomst’ betyder. Set i det lys, kan de konservatives forslag jo være fuldstændig ligegyldigt. I samme undersøgelse blev det præsenteret som en mindre skandale, at seks ud af 10 unge ikke ved, hvad ÅOP betyder.

Heldigvis ved de ikke det, fristes man til at sige. De unge kan tidsnok begynde at spekulere på den slags, ligesom de nok skal vælge studium, når de er klar til det. I virkeligheden forventer regeringen, at de unge kender deres fremtidsplaner, allerede når de i 9. klasse vælger gymnasieretning. Det er absurd.

Nogle af de seneste års opstramninger er dog fornuftige – især dem, der ligger i den afsluttende del af uddannelsen. For bare 5-6 år siden var det ikke ualmindeligt, at de studerende brugte både to og tre år på at skrive speciale. Det er spild af tid, og selvom de nye og strammere krav omgås rundt om på universiteterne, så har de haft en effekt. Men individuelle økonomiske incitamenter vil de unge formentlig – og forhåbentlig – være ligeglade med.