Opslag til denne artikel

Personer:Dalai Lama, Frank Aaen, Pernille Frahm, Søren Espersen
Organisationer:Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Folketinget
Steder:Danmark, Grønland, Kina, Tibet

»Danmark er imod Tibets uafhængighed.« Sådan lød det i en erklæring fra et flertal i Folketinget i december, da forholdet til Kina var i højsædet under Klimatopmødet.

Men den formulering, som affødte stor debat, skal nu suppleres af et forslag, der understreger, at Danmark arbejder for rammer, der »sikrer tibetanerne reelt selvstyre inden for rammerne af den kinesiske forfatning med kulturel og religiøs frihed og respekt for menneskerettighederne.« Sådan lyder det i et forslag, som regeringen fremsætter i morgen.

Men spørger man Dansk Folkeparti og Enhedslisten, gør det ingen forskel for sagens forløb, der ifølge udenrigsordfører Søren Espersen (DF) er »flovt for de partier, der har skrevet under.«

»Det er et eller andet forsøg på at sige, at de har rigtig dårlig samvittighed, så nu forsøger de at lave noget, der lugter lidt bedre. Men der er ingen substans i det,« siger Søren Espersen, der mener, at kineserne »vil være fuldstændig ragende ligeglade« med dagens vedtagelse. Uanset hvad der vedtages af fine formuleringer i Folketinget nu, så husker kineserne kun den såkaldte verbalnote fra december, mener han:

»Man har en verbalnote, hvor der står lysende klart, at Danmark vil modarbejde alle tanker om tibetansk selvstændighed. Det er det, der smerter, og det er det, der står tilbage. Derfor er alle partierne jo nu hamrende flove,« siger han og forklarer, at Dansk Folkeparti nu har stillet deres eget forslag, selvom de ikke forventer, at det bliver vedtaget.

Samme linje

Også Enhedslisten stiller et selvstændigt forslag, hvor de sammenligner Tibet med Grønland og opfordrer de øvrige medlemmer af Folketinget til at anerkende tibetanernes rettigheder på lige vilkår med grønlænderes. Sidste år vedtog Folketinget en formulering, der hed, at »beslutning om Grønlands selvstændighed, træffes af det grønlandske folk.«

Præcis ligesådan bør beslutningen om Tibets selvstændighed afgøres af tibetanerne, mener Enhedslisten, der derfor ikke bakker op om regeringens formulering, der påpeger, at selvstændigheden skal ske »indenfor rammerne af den kinesiske forfatning.«

»Så går man ind for, at tibetanerne skal spørge den kinesiske folkekongres, hvis de vil have mere medbestemmelse,« siger Frank Aaen (EL). Derfor er dagens forslag på linje med verbalnoten og ændrer ikke ved, at Danmark har fået en anden kinapolitik, end de havde før december, mener Frank Aaen:

»Man har aldrig før sagt, at Tibet ikke har ret til selvbestemmelse.«

Skarp SF-kritik

SF er det parti, der har høstet størst kritik for at tilslutte sig verbalnoten i december. Blandt andet var der hård kritik internt, hvor flere medlemmer problematiserede SF’s tilslutning, og blandt andre kulturordfører Pernille Frahm kaldte drejningen for ‘langt ude’ og »slet ikke i tråd med SF’s ét Kina-politik, for vi har aldrig taget stilling til, om Tibet er en integreret del af Kina«.

Men ifølge Frank Aaen ændrer den nye formulering ikke på SF’s linje fra december:

»De bekræfter den linje, de slog ind på i forbindelse med verbalnoten, hvor de bøjede sig i støvet for kineserne. Der kom ændringen af SF´s tibetpolitik, og den linje er den samme,« siger han.

Søren Espersen kritiserer ligeledes SF:

»SF har jo været så optagede af Tibet i gennem årene, men nu klistrer de sig op af regeringens tibetpolitik, som er splinterny, og som tibetanerne er lamslåede over,« siger han og betoner, at de, der var vrede internt i SF, stadig har lige så stor grund til at være det.

Men SF’s Holger K. Nielsen mener, at partiet blot »mener det, vi har ment hele tiden. Vi har aldrig sat spørgsmålstegn ved ét Kina-politikken i den forstand, at Tibet skulle være en del af folkerepublikken Kina, hvilket er helt i overensstemmelse med Dalai Lama selv,« siger han.

Man skal slet ikke sammenligne verbalnoten med dagens »mere fremadrettede politikformulering,« siger han og påpeger:

»Verbalnoten blev til for at løse den konflikt, der var, og derfor indeholdt den ikke så meget om Tibet, men det får vi så med nu.«