Hverken landets største dagblade eller DR og TV 2 havde mandag benyttet sig af sidste chance for at sende individuelle høringssvar til Offentlighedskommissionens forslag om en ny offentlighedslov. Det viste et rundspørge, Information bragte i går.

Men nu bliver forslagene mødt med kritik fra en helt anden side. Embedsmændenes to største fagforbund, DJØF og Akademikernes Centralorganisation (AC), kritiserer i hvert deres høringssvar flere af kommissionens forslag - blandt andet paragraf 24, der vil betyde en væsentlig begrænsning af journalisters muligheder for at søge aktindsigt i embedsmændenes betjening af ministerne.

»Vi er bekymret for, om paragraffen er tilstrækkelig klar. Ellers kan den medføre en masse klagesager og på sigt en mistænkeliggørelse af ansatte i den offentlige forvaltning, fordi de tilsyneladende ikke gør deres arbejde ordentligt,« siger Per Hansen, der er formand for de offentlige chefer i DJØF.

Han finder det problematisk, at embedsmændene ifølge den omstridte paragraf skal vurdere i hvert enkelt sag, om en borger kan nægtes adgang til dokumenter fra ministerierne.

»For det er ikke altid lysende klart, hvornår der er tale om ministerbetjening eller ej,« siger han. Også paragraf 9 i kommissionens forslag vækker bekymring hos DJØF. Paragraffen vil give ministerierne mulighed for at afvise anmodninger om aktindsigt, hvis det skønnes, at aktindsigten vil kræve ‘et uforholdsmæssigt ressourceforbrug’ i forvaltningen.

»Vi anerkender, at der kan være behov for at tage hensyn til, at der ikke bliver brugt uhensigtsmæssig mange skattekroner på behandling af anmodninger om aktindsigt. Men igen er der tale om en uklar paragraf, der overlader det til embedsmændenes skøn at vurdere, om en person skal nægtes aktindsigt i konkrete sager. Det kan jo få den modsatte effekt af paragraffens formål og skabe endnu mere bureaukrati,« siger Per Hansen.

Hos AC vægter man hensynet til, at offentligheden skal kunne kontrollere ministeriernes og andre offentlige instansers arbejde. Også selvom det kan være et irritationsmoment for den enkelte embedsmænd.

»Ud fra et ‘alt-andet-lige’- hensyn er det et demokratisk samfunds adelsmærke, at der er en offentlighedskontrol med, hvad magten laver. Og at magten til enhver tid skal kunne stå til regnskab for offentligheden,« siger Erik Jylling, der er formand i AC. Han finder blandt andet paragraf 24 problematisk.

»Worst case-scenariet er her, at man med illegitime hensyn unddrager sig offentlighedens kontrol og henholder sig til, at der er tale om interne arbejdspapirer. Vi synes, at balancen er tippet, og at man skal give offentligheden lidt større indsigt,« lyder kritikken fra AC’s formand.

Formanden for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård kan godt forstå bekymringen hos DJØF og AC. Han vurderer også, at medlemmerne fra de to fagforbund kan få problemer med at administrere paragraf 24, hvis det ikke bliver klart defineret, hvordan den kan anvendes. Men at dagbladene, DR og TV 2 ikke har rettet større kritik mod paragraffen og de andre forslag, mener journalistformanden ikke, at han kan tage stilling til.

- Medierne var inviteret til at afgive høringssvar, men gjorde det ikke. Hvad mener du om det?

»Det har de vel netop valgt at gøre for at vise, at det her er noget, de står fuldstændig sammen om.«

- Tror du, det er den bedste måde at gøre det på?

»Det kunne da meget vel tænkes, at det var det. Men jeg synes ikke, jeg kan sidde og komme med en vurdering af, hvad deres strategiske tilgang er. Det synes jeg ikke rigtig tilkommer mig,« siger Mogens Blicher Bjerregård.