Abort er den sidste forhindring

Egentlig var der ikke noget at skændes om. Alle var på forhånd enige om, at USA’s sundhedsreform hverken skulle gøre det lettere eller sværere at få abort. Siden 1977 har USA’s kvinder selv skullet betale for adgangen til lovlig abort.

Men så begyndte forhandlingerne, den præcise lovtekst skulle formuleres, og så begyndte balladen. For hvis man pålægger alle at købe sygesikring, og man samtidig åbner for statsstøtte til de fattige, hvordan undgår man så, at skattekroner finansierer aborter? Aktivister og organisationer kastede sig ind i striden. I kongressen dukkede Bart Stupak (D, Michigan) op som leder af ca. 40 demokratiske abortmodstandere. Og allerede i efteråret truede striden med at sænke reformen.

Et sidste forsøg

I aftes gjorde Obama klar til at lancere et sidste ‘alt eller intet’-forsøg på at skubbe reformen igennem inden påske. Han talte efter redaktionens slutning, men offentliggjorde uddrag på forhånd - med en klar opfordring til kongressen om at stemme reformen igennem hurtigst muligt:

»Dette er vores forslag. Dette er, hvad vi er endt med. Det er blevet debatteret og ændret, og jeg mener, det er forbedret over det seneste år. Det samler de bedste idéer fra demokrater og republikanere,« sagde Obama og fortsatte:

»Nu gælder det ikke blot vores evne til at løse dette problem, men til at løse ethvert problem. Så længe jeg sidder på denne post, har jeg i sinde at tilbyde lederskab. Jeg ved ikke, hvordan det virker politisk, men jeg ved, at det er det rigtige. Derfor beder jeg kongressen om at gøre sit arbejde færdigt, og jeg ser frem til at underskrive dette forslag, så det bliver lov.«

Allerede før talen fik Obamas frieri dog en kølig modtagelse:

»Hvis præsidenten blot tilføjer et par republikanske løsninger til en billion-sundhedspakke, som det amerikanske folk ikke støtter, så er det ikke politik på tværs - det er politisk dækning,« sagde Eric Cantor, republikansk leder i Huset.

Abort i fokus igen

Forventningen er, at demokraterne kommer til at stemme reformen hjem alene - ved hjælp af den såkaldte reconciliation-regel, der giver Senatet mulighed for med simpelt flertal at vedtage ændringer til den reform, der allerede er vedtaget. Det vil så gøre reformen spiselig for Huset, så den kan nå frem til Obamas bord.

Og det bringer så Bart Stupak og kongressens abortmodstandere i fokus igen. Stupak har allerede sagt, at han ikke vil stemme for reformen, som den ser ud nu. Formuleringerne omkring abort er blødt op i både Senatets og formentlig også det endelige lovforslag. I den seneste version kan kvinder skrive en separat check for abort, men godt modtage støtte til resten af deres sygesikring.

Sagen er, at for stort set hver eneste abortmodstander, der siger nej, skal demokraterne nu ud og finde en anden, der vil skifte mening. Der er 39 at tage af, for 39 demokrater stemte nej i Huset i efteråret, og dem er Det Hvide Hus og de demokratiske ledere nu i gang med at bejle til - eller vride armen om på. Mange er såkaldt Blue Dogs; moderate kandidater fra traditionelt republikanske distrikter, som er bekymrede for prisen. Og opgaven bliver så at få dem enten overbevist eller banket på plads i partirækkerne.

Substans vs. proces

Der vil blive masser af snak om proces: Demokraterne anklager republikanerne for at blokere ved hjælp af den såkaldte filibuster-regel, der kun kan overvindes af et superflertal på 60. Mens republikanerne skyder tilbage på brugen af reconciliation, der oprindelig var tænkt til at afgøre budgetsager og reducere underskud - ikke til en gigantisk reform, lyder argumentet. Men demokraterne kan omvendt pege på, at reglen er brugt 22 gange siden 1980, og heraf 17 gange af republikanerne selv.

Obama håber på, at vælgerne i sidste ende vil bekymre sig mere om substans end om proces - og holde af reformen, når de lærer den at kende. Mens vi venter på dens skæbne, trænger et andet spørgsmål sig på: For hvor kom al snakken om abort og de aggressive angreb pludselig fra?

Har USA hele tiden været et konservativt land, der nu (igen) viser sit sande ansigt? Er der tale om et tilbageslag efter demokraternes sejr i 08, anført af den såkaldte Tea Party-bevægelse og Sarah Palin m.fl.? Eller om aktivister som har set en mulighed for at rekruttere for en ellers hendøende sag? Eller måske om et kynisk politisk forsøg på at kuldsejle reformen - om det så er via abort eller anklager om dødspaneler, socialisme eller noget fjerde?

Svaret er nok lidt af det hele. Men centralt står det faktum, at amerikanerne fortsat er et meget forskelligartet folkefærd - en del af dem også langt mere religiøse og værdikonservative, end vi bryder os om at vide i Europa. De har stemt for en sort præsident og forandring, men forandring tager tid. Angrebene om abort kan lyde skingre, nogle helt ude i hampen, men der findes også abortmodstand langt ind i mere moderate vælgergrupper. Der ville kort sagt næppe være en stemning at piske op politisk, hvis der ikke i et eller andet omfang var resonans derude. Republikanerne har været gennem en leder- og identitetskrise, og selvom de håber på sejr ved midtvejsvalget i november, så ligner de stadig ingen stor trussel for Obama pt. Men ude i Guds eget land findes der stadig masser af konservative.