Opslag til denne artikel

Emneord:burkaforbud, islam, islamofobi, Koranen, minoriteter
Personer:Geert Wilders
Organisationer:Socialdemokraterne
Steder:Europa, Frankrig, Holland

Den hollandske partileder Geert Wilders, som gentagne gange har talt for at forbyde Koranen, som han sidestiller med Adolf Hitlers Mein Kampf, kunne i går fejre stor vælgerfremgang ved Hollands kommunalvalg.

Selv om hans parti kun stillede op i to byer, står det nu klart styrket forud for det forestående parlamentsvalg. Wilders succes synes at lægge sig i forlængelse af den tendens, der blev anslået med de schweiziske vælgeres nej til minareter og de franske planer om et forbud imod de heltilslørende islamiske klædedragter, burka og niqab.

De hollandske lokalvalg havde ikke kun lokal betydning. Valgene kom ti dage efter opløsningen af den regerende ‘sort-røde’ koalition af socialdemokrater og kristelige demokrater. Som sådan var det en vigtig lakmusprøve på folkestemningen.

Klart vælgersignal

Og vælgerne sendte et klart budskab: Kristedemokrater og socialdemokrater blev straffet for regeringssamarbejdet.

Den store vinder af valget blev Geert Wilders, hvis Partij voor de Vrijheid (Frihedspartiet, red.), for første gang deltog i lokalvalg.

I Haag kom partiet ind på andenpladsen efter Socialdemokraterne, mens det blev største parti i Almere. De to partier, som har ytret størst ubehag ved, hvad de ser som Wilders radikale »islamofobi«, det socialliberale D66 og Det Grønne Venstre, fik dog også vælgerfremgang.

Da den massive valgtriumf var en kendsgerning, udtalte en synligt begejstret Wilders:

»Nu vil vi erobre hele landet. Vi vil være det største parti.«

Og Wilders fortsatte med at hovere, beretter journalist John Tyler fra Radio Netherlands.

»Den venstreorienterede elite tror stadig på multikulturalismen og vil stadig forkæle de kriminelle, skabe en europæisk superstat og skrue skatterne i vejret. Resten af Holland ser anderledes på den sag. Nu har det tavse flertal fået stemme,« sagde den højrepopulistiske partileder med den tykke afblegede hårmanke.

At Wilders satsede på kun to byer, skyldes ifølge ham selv »mangel på ressourcer«. Iagttagere som Die Welts Rainer Haubrich tolker dog Wilders tilbageholdenhed sådan:

»Han ønsker at opbygge PVV’s strukturer bevidst langsomt. Derved håber han at undgå den fiasko, som ‘Pim Fortuyns Liste’ fik - partiet, som ville videreføre den myrdede ultraliberale Pim Fortuyns ‘Leefbar Rotterdam’. Dette parti fik kraftig vækst efter mordet på Fortuyn, men gik lige så hurtigt i opløsning, da det blev opsamlingssted for højreekstremister og landsbytosser.«

I mellemtiden er det lige så islamkritiske Leefbar Rotterdam genopstået, og partiet fik Wilders anbefaling i netop Rotterdam, hvor det står til at blive næststørst efter Socialdemokraterne. I Rotterdam er over halvdelen af indbyggerne af ikke-hollandsk oprindelse.

En hård hånd

Nogle iagttagere tilskriver Wilders fremgang vælgernes ønske om at signalere mishag med den netop afgåede koalitionsregering, der var præget af indre splittelse - den faldt for 10 dage siden, da den socialdemokratiske juniorpartner trak sig ud, utilfreds med statsminister Jan Peter Balkenendes planer om at forlænge missionen for den 2.000 mand store hollandske militærstyrke i Afghanistan.

Men ifølge Die Welts Rainer Haubrich er det snarere Wilders program om »en hård hånd over for stigende kriminalitet fra unge indvandrerbander og modstand imod synlige tegn på islam« såsom tørklæder og minareter, der har skaffet ham folkelig yndest.

Siden Wilders for to år siden udsendte sin antiislamiske propagandafilm, Fitna, har hans parti konsekvent ligget højt i meningsmålingerne. Det kan nu blive tredoblet og erobre positionen som Hollands største ved parlamentsvalget 9. juni.

Ifølge Haubrich føjer resultatet fra de hollandske kommunalvalg sig til en bredere europæisk tendens. De schweiziske vælgere sagde i november nej til opførelse af minareter, mens den franske regering for tiden gransker de juridiske muligheder for at forbyde burkaer i det offentlige rum og for nylig satte gang i en offentlig debat om ‘den nationale identitet’. Schweiz, Frankrig og Holland har Europas tre største muslimske minoriteter.