Opslag til denne artikel

Emneord:kultur , kødforbrug, læger, mad og drikke, sundhed, undervisning
Organisationer:Coop Danmark, DTU, Fødevarestyrelsen
Steder:Danmark

Madpyramiden er fast inventar på skoler, hos læger og på danskernes køleskabe landet over. Og det har den været i rigtig mange år. Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, FDB, lancerede deres første madpyramide i 1976, og den er siden blevet brugt til undervisning og oplysning af danskerne.

Eksempelvis kører FDB’s oplysningsprojekt, Skolekontakten, i øjeblikket et projekt, som de kalder ‘Mad eller hvad?’, hvor hjemkundskabslærere kan tilmelde sig og gå ned i den lokale Brugsen og få en gratis ‘smagekasse’ med tilhørende opskrifter til undervisning.

1.040 skoler er tilmeldte, hvilket betyder, at cirka hver anden skole i Danmark bliver undervist i en kostpyramide, hvor der er fokus på bøffer og kyllingelår, selv om det eneste, der står om kød, i de otte officielle kostråd, er, at det gælder om at spare på fedtet.

FDB’s hjemmeside står der: »Madpyramiden er en simpel illustration af de officielle otte kostråd«, men Madpyramiden har aldrig været en officiel fortolkning af kostrådene.

Det siger Agnes Pedersen, der er seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet, som er med til at udarbejde de otte kostråd:

»Madpyramiden er FDB’s egen fortolkning af kostrådene. Og hvor let den er at aflæse, det står for FDB’s egen regning,« siger hun.

Behovet for proteiner

I FDB’s madpyramide, er kød repræsenteret i det øverste felt; det man skal spise mindst af, men som er en god kilde til blandt andet protein, skriver FDB. Men vi har slet ikke behov for kød for at få proteiner nok, fortæller Agnes Pedersen:

»Proteiner får vi i stort set alt, hvad vi spiser, så det er normalt ikke et problem«.

Kød er ifølge seniorrådgiveren vigtigt i forhold til jernstatus hos kvinder i den fødedygtige alder. Det skyldes, at kroppen har lettest ved at optage det jern, der findes i kød, men det kan også optages fra andre fødevarer. »Vegetarer kan sagtens leve et helt almindeligt sundt liv uden kød, og kød er derfor ikke uundværligt,« siger hun.

Da Information spørger FDB’s sundhedschef Ida Husby om, hvorfor kød er en del af madpyramiden, svarer hun, at det er fordi, at det står i de otte kostråd. Men det gør det, som tidligere nævnt, ikke.

Efter at have fundet de otte kostråd frem, erkender Ida Husby, at der ikke er kød på listen:

»Der står faktisk ikke noget om kød. Det var dog interessant,« siger hun og fortsætter: »Men vi spiser meget kød, og vi tager også udgangspunkt i den mad folks spiser - og anbefalinger der inkluderer et indtag af kød på cirka 100 g. om dagen. Madpyramiden er en helkostmodel, der illustrerer, hvad en sund kost indeholder«.

FDB’s hjemmeside om Madpyramidens står der dog ikke noget om, at det anbefales at man spiser 100 g. kød om dagen. På Fødevarestyrelsens hjemmeside står der til gengæld: »Der er ikke nogen anbefaling for, hvor meget kød vi skal spise«.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside står der også, at hvis man i øvrigt spiser efter de andre kostråd (600 gram frugt og grønt, korn- og mælkeprodukter og fisk), »anses 100 gram kød om dagen for et passende indtag«. Kødet skal fortrinsvis være af de magre typer«.

Spørgsmålet der står tilbage er, hvor let den fedt-marmorerede oksesteak i Madpyramiden er at aflæse. Endvidere bygger FDB’s madpyramide altså ikke kun på anbefalinger og de otte officielle kostråd, men også på forbrugernes vaner.

Sundhedschefen i FDB afviser, at madpyramiden bygger på økonomiske interesser, på trods af at FDB er en dansk forbrugerejet organisation, der blandt andet ejer Danmarks største detailhandelsvirksomhed, Coop Danmark A/S.

»Det vurderer jeg slet ikke, at den er,« siger hun og fortæller, at madpyramiden i øvrigt snart skal tages op til revurdering.

»I den nærmeste fremtid har vi planlagt at få et ekspertpanel til at udvikle madpyramiden med et klimaperspektiv,«fortæller hun.

Hvor det efterlader kødet, efter det er blevet kendt, at kødproduktion er en af de helt store klimasyndere - det danske forbrug af kød på omkring 120 kilo per indbygger medfører et udslip af drivhusgasser, der svarer til mere end et ton CO2 om året - det vil vise sig.

Revideret pyramide

FDB er tidligere blevet kritiseret for, at Madpyramiden ikke handler om, hvad der er sundest for befolkningen. Og i februar 2008 anerkendte FDB, at den traditionelle Madpyramide ikke - modsat det Ida Husby siger i dag - var opbygget med sundhed for øje:

»Da man lavede Madpyramiden, handlede det om at få sat en model op, som ikke nødvendigvis var det allersundeste, men det som folk havde råd til. Og man tog også hensyn til, hvad folk spiste i forvejen,« sagde konsulent i FDB Brian Skov Sundstrup dengang til Nyhedsavisen. En måned senere, i marts 2008, lancerede FDB en lettere revideret udgave af Madpyramiden, hvor frugt og grønt fyldte mere - dog stadig med teksten: ‘Madpyramiden viser, hvordan du skal spise - mest fra bunden og mindst fra toppen’. Og denne Madpyramide, mener Ida Husby, fremstiller, hvordan man lever sundt i »en dansk kultur«.

»I andre kulturer vil det se anderledes ud, og der vil man have en masse andre råvarer og muligheder end vi har i Danmark,« siger hun: »Men i Danmark er det, som Madpyramiden består af, en sund kost«.

Fakta: De otte kostråd

Spis frugt og grønt – 6 om dagen

Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag

Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager

Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød

Spis varieret – og bevar normalvægten

Sluk tørsten i vand

Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen

Kilde: Fødevarestyrelsen

Denne artikel er anbefalet af: