For os der bor over for technobaren Ritz var det egentlig en weekendnat som så mange andre. Lydisoleringen ned til technomusikken fungerede fint nok, det var kun de fulde, rygende, råbende mænd ude på fortovet, der larmede.

Så var det måske lige ekstra irriterende fordi det var søndag, vi skulle op på vores kontorer lige om lidt, men det var de ligeglade med nede på Ritz, for det havde været modeuge, og MDMA’en sad stadig og summede ude i de alleryderste nervebaner, festen var ikke forbi og de skulle vel tale om alt det smarte tøj, de havde set.

Så min datter begyndte at pive og mosle nede i tremmesengen, og jeg kunne virkelig godt forstå, da overboen derovre åbnede vinduet og smed en spand vand ud på dem, lige ned i cigarilloerne. Han har gjort det før, men han ramte virkelig godt den her gang, og det var helt sikkert noget særlig dyr pashmina cashmere, der røg der i frostnatten. Det var ret fortjent, og de vrede våde mænd blev endda stoppet af bartenderne, da de begyndte at smide deres modedåseøl op på hans vinduer, det var ikke rigtig en konflikt, der var i barens interesse.

Smut, og så lå han der

Men det blev først til en folkekomedie, da den næste rullekravefyr skulle ud fra baren for at tænde sin smøg. Det sagde smut, og så lå han på asfalten. Han prøvede at komme op, men det sagde smut igen, og så lå han der atter i en ny position. Overboens spand vand havde fordelt sig spejlblankt på fortovet og frosset til på ingen tid, det var den perfekte fælde for modedyrene. Man kunne faktisk ikke komme op.

Det der smut, det var som om, det var deres krop, der fangede dem. De havde stået dernede og råbt så vittigt, jeg kender det godt selv, og så lige ud i luften lidt for at ryge en halv cigaret og tænke over sin næste kvikhed, og så smut, så kom kroppen og pustede luften ud af dem. Kastet ind i væren, som Heidegger måske ville have sagt.

Jeg tror ikke, han tænkte på branderter og fortovsfliser, men kroppen er jo bare den der kontekst, man er ubehjælpeligt kastet ind i, og som det nogle gange gør virkelig ondt at ramme. Da jeg havde født min datter, tog det uger, før jeg kunne tale om fødslen uden at komme til at græde; mens andre kvinder havde oplevet deres fødsel som et powersus af euforiserende urkvindekræfter, følte jeg mig rystet, overfaldet og kastet rundt af noget, jeg ikke kunne mestre.

Det kunne måske hænge sammen med, at jeg har lange perioder hvor min bevidsthed er rettet så langt væk fra min krop og ind i mit tastatur, at det kan være et decideret chok at blive konfronteret med den.

Lystfuld eller komisk

Når man bor i Istedgade er det ret tit, man ser alle de moderne fortravlede mennesker ligesom opdage deres kropslige væren med et sæt.

Både på den alvorlige måde, når man næsten falder over en junkie, der lige er blevet sparket ned af sin pusher. Og på mere lystfulde eller komiske måder.

Som når børnehavebørnene stopper fascineret op over for kneppegyngen og butt plugs’ene nede i Men’s Shop, og deres forældre må forklare at ja, det er legetøj, præcis som det også ser ud til at være, bare mere for voksne.

Eller når polterabendgæsterne rundtossede kommer op fra det topløse show i Club 34 med halvåbne bukser og fjerne øjne og tumler ned ad gaden, indtil de med et sæt opdager, at de er tilbage ude i hverdagsvirkeligheden med busser og barnevogne og et meget, meget lyst dagslys.

I den typiske fortælling om det moderne menneskes virkelighed er det tit, som om det kun er i forbindelse med rusen eller andre undtagelsestilstande, man får en krop.

Ellers er der ikke så meget formuleret opmærksomhed på, at vi ikke bare er hjerner med tastaturer, men store, hyperfunktionelle kød-samlinger med maveknurren, hovedpine, liderlighed, tårer og småvoldelige anlæg fra dengang, vores formødre skulle overleve på savannen. Men det er vi.

Og det griber hele tiden ind i den virkelighed, vi ofte beskriver som om den kun bestod af ord.

Kvinder mod sexarbejde

På mandag, hvor Kvindernes internationale kampdag har 100 års jubilæum, kommer der for eksempel en kvindedemonstration for sexarbejderes »ret til selvbestemmelse over deres egne kroppe« forbi nede i Istedgade.

Den er en moddemonstration til en demonstration ude på Christianshavn for, at sexkøb skal forbydes. Bag de to demonstrationers konflikt ligger der en uenighed om, hvorvidt den seksuelle brug af en krop er en nydelse eller et offer - eller begge dele. Debatten om muslimske kvinders tørklæder har en uudtalt uenighed om, hvilke dele af kroppen, der er uanstændige.

Og psykiatridebatten har i årtier været plaget af en rådvildhed om, hvorfor man med kemisk - kropslig - behandling kan lindre psykisk sygdom - men ikke kurere den.

Informations nye Krops-opslag skal bruges til at afdække nogle af kampene om den del af virkeligheden, der er allertættest på og derfor på sin vis allervigtigst.

Det er på tide at kaste blikket lidt tilbage på nogle af de kroppe, som alle de kloge ord kommer ud af.