Først tilsluttede SF sig, at Danmark er »imod Tibets uafhængighed,« men i går blev formuleringen uddybet efter flere måneders kritik. Regeringen, S, R og SF stillede sammen forslag om, at Danmark skal arbejde for en dialog, der kan føre til »reelt selvstyre inden for rammerne af den kinesiske forfatning.«

Forslaget påpeger desuden, at »Danmark opfatter Tibet som en del af Kina.«

Men SF’s Pernille Frahm er blandt de i partiet, der er utilfredse med ledelsens beslutning om at tilslutte sig regeringens Tibet-politik.

»Jeg kan ikke rigtig støtte, at Tibet er en del af Kina,« siger hun og henviser forbrødringsaftalen, som regeringen lavede med Kina i december.

»Der burde vi have stillet nogle krav til Kina og udtalt kritik,« siger Pernille Frahm.

Under gårsdagens debat sammenlignede Enhedslisten Grønlands status med Tibet. Mens Danmark er klar til at give Grønland selvstændighed, hvis grønlænderne skulle ønske det, så fastholder vi altså, at Tibet er og skal være en del af Kina. Og det giver ifølge Enhedslistens Frank Aaen ingen mening. Heri er Pernille Frahm enig.

»Hvorfor må Grønland selv bestemme deres uafhængighed, mens Tibet ikke må?« spørger hun.

Leflen for Kina

Flere i baglandet er også stærkt utilfredse med ledelsens beslutning. Politisk ordfører for SF i Syddanmark, Mette Valentin, mener ikke, at Tibet-linjen nu harmonerer med partiets grundlæggende holdninger til demokrati og frihed.

»Hvis det tibetanske folk ønsker frihed, vil jeg bakke det op, uanset hvad Christiansborg mener,« >siger hun og peger på, at de tibetanere, der fortsat ønsker at være en del af Kina, oftest ikke er det oprindelige tibetanske folk, men kinesere der er vokset op i regionen.

Ved at lade Tibets ret til uafhængighed afhænge af den kinesiske folkekongres, bøjer SF sig for Kina, lød også kritikken fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten i gårsdagens debat.

Og det skal SF ikke, mener Mette Valentin:

»Vi skal ikke lefle for Kina, selv om de spiller en stor handelspolitisk rolle. Det kan jeg ikke være med til, og det vil jeg råbe højt om,« siger Mette Valentin.

Flere danske politikere hæfter sig ved, at Dalai Lama ikke selv kræver et uafhængigt Tibet, og deraf opstår en debat om, hvorvidt lamaen er religiøs eller politisk leder. Men den debat er afsporet, mener Mette Valentin:

»Sagen handler om et folk, der ønsker frihed. Tibet er en selvstændig kultur, som Kina har besat, og det kan vi naturligvis ikke tilslutte os.«

Ifølge Mette Valentin deler mange SF’ere hendes afstandtagen til ledelsens beslutning.»Men vi er et parti med plads til forskellige holdninger. Debatten kommer nok op på landsmødet i april,« siger hun.

Holger K. Nielsen, der fører ordet i sagen for SF, har da også tidligere beklaget formuleringen i brevet til Kina fra december. Men den politiske linje har hele tiden været den samme og er ikke forandret, fastholder han og kalder kritikken af december-brevet ‘overdrevet’:

»Jeg kunne godt have ønsket mig en smukkere formulering, men længere er den ikke,« siger Holger K. Nielsen og understreger, at SF og Danmark hele tiden har ment, at Tibet er en del af Kina: »Vi siger præcis det, vi har sagt hele tiden,« lød svaret i folketingssalen.

Holger Lomholt, der er medlem af SF’s hovedbestyrelse, påpeger, at partikollegaen Holger K. Nielsen allerede har fortrudt formuleringens i december og indrømmet, at SF lod sig presse under klimatopmødet. Han deler derfor vurderingen af, at spørgsmålet om Tibet fortsat vil skabe debat i SF:

»Jeg tror sagtens, det kan skabe debat på vores årsmøde, ligesom det også har været diskuteret i hovedbestyrelsen,« siger han, men er selv godt tilfreds med gårsdagens præcisering, som han mener passer både til Dalai Lamas og SF’s politik.

Denne artikel er anbefalet af: