Flere unge lever under fattigdomsgrænsen

De er unge. De har ingen uddannelse. Og mange af dem står bagest i arbejdsløshedskøen. Antallet af danskere under 30 år, som lever under OECD’s fattigdomsgrænse er steget med næsten 40 procent siden 2001. Det viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 53.000 unge er siden 2001 røget ned under fattigdomsgrænsen, og studerende tæller ikke med i undersøgelsen.

»Billedet bekræfter den generelle stigning i fattigdommen herhjemme. Uligheden er simpelthen øget i Danmark,« siger chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul, der står bag rapporten.

Godt syv procent eller én ud af 14 unge har således svært ved at få økonomien til at hænge sammen, viser rapporten, der er baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ifølge Jonas Schytz Juul er de seneste års beskæringer af starthjælpen og introduktionsydelsen en del af forklaringen.

Rammer bredt

Det rammer især unge indvandrere på pengepungen. Men også mange etnisk danske unge bliver ramt af den lavere kontanthjælp, påpeger AE’s chefanalytiker. I alt levede 36.000 etniske danskere i aldersgruppen under fattigdomsgrænsen i 2007.

»For nogle er det ikke et problem at være fattig i et år eller to. Men der er en stor gruppe, der hænger fast i fattigdom permanent. Primært på grund af manglende uddannelse,« siger Jonas Schytz Juul.

Sagtens leve for 100.000

Rapporten får dog ikke alarmklokkerne til at ringe hos den liberale tænketank Cepos.

»Jeg synes, man maler et alt for dystert billede. Stigningen i lavindkomstgruppen skyldes jo i høj grad, at det er gået godt i økonomien generelt, herunder at boligpriserne er steget. Dermed ryger flere ind i lavindkomstkategorien. Man må derfor også forvente, at når de økonomiske konjunkturer falder, ligesom det har været tilfældet de seneste par år, så falder fattigdomstallene også for denne gruppe,« vurderer cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen. Han sætter spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan betragte en person med 100.000 kroner om året efter skat som fattig.

»Jeg betragter det som et beløb, det er muligt at leve for,« siger han.

Bettina Post, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening, mener derimod, der er god grund til bekymring.

»Vi har fornemmet, at unge i stigende grad udgør en ny gruppe fattige,« siger hun.

Bettina Post vurderer, at en vigtig del af forklaringen skal findes i de forværrede vilkår for arbejdsløse unge.

»Regeringen indførte i 2003 en lov, der betød, at arbejdsløse unge under 25 år får 6.300 kr. om måneden. Efter seks måneder bliver hjælpen sat ned til SU-niveau. Men modsat studerende må kontanthjælpsmodtagere ikke tjene eller låne penge ved siden af. Og de gider ikke at være i aktivering for 6.000 kroner om måneden,« siger Bettina Post.

Omstillingsparat

AE-rapporten viser, at det især er de unge med få år på skolebænken, der fylder i fattigdomsstatistikken. Godt 70 procent af de fattige unge har kun eksamenspapirer fra folkeskolen.

»Kravene på arbejdsmarkedet ændrer sig hastigt i dag. Vi skal alle være innovative, kunne arbejde selvstændigt og være omstillingsparate. I dag kan man ikke bare få et arbejde, hvor man kommer klokken ni og går klokken fem hver dag. Det presser mange unge. De føler ikke, de kan leve op til kravene, og derfor giver de simpelthen op,« siger Bettina Post.

Torben Tranæs, der er forskningschef i Rockwoolfonden, peger på, at man skal gå konkret til værks, hvis gruppen af unge skal ind på arbejdsmarkedet:

»Hvis man isolerer problemet til at dreje sig om de lave overførselsydelser til unge under 25 år, kan man nemt sætte ind over for denne gruppe. Man kunne for eksempel undersøge, om der gemmer sig nogle i gruppen, der ikke arbejder fuld tid, men gerne vil.«