I dag gårIsland til folkeafstemning og verden ser med, mens endnu et kapitel i den vilde historie om et lands storhed og fald skrives. Men frem for blot at læse det som en forfærdelig og fascinerende fortælling om finansvikingernes amokgang og efterfølgende forsvindingsnummer, er der grund til at overveje, hvad der lige nu åbenbares om postkrisens globale magtforhold og de kort, man kan blive nødt til at spille, når man er den økonomisk set svage part. Folkeafstemningen er et ja eller et nej til den såkaldte Icesave-lov, der handler om tilbagebetaling af små 30 milliarder danske kroner, som Holland og Storbritannien har lagt ud for at dække det tab, som deres statsborgere og institutioner tabte ved krakket for den islandske internetbank Icesave i efteråret 2008.

Det islandske parlament godkendte i første omgang aftalen, men da omkring 60.000 af Islands 320.000 indbyggere skrev under på en opfordring til, at præsidenten nedlagde veto imod parlamentets beslutning, sendte han spørgsmålet til folkeafstemning.

Englænderneblev rasende. Og til trods for, at der reelt set var tale om et bilateralt anliggende, blev et bevilget lån fra IMF sat i bero og trusler om at blokere for Islands EU-medlemskab svirrede. Islændingene ville kun nyde opturen og ikke stå til ansvar, når tiderne vendte, lød kritikken. Politikerne svigtede deres ansvar og overlod det til folket at tage den svære beslutning, hed det.

Men frem for at se præsidentens veto som ansvarsfralæggelse eller en afvisning, kan man vælge at se det som forhandlingsteknik. Man kæmper jo med de våben, man har. Og noget tyder på, at det har givet pote. Ifølge dokumenter lækket til WikiLeak har islændingene fået forhandlet det oprindelige rentetillæg ned fra 5,5 procent til et interval på 2,5 til 3,5 procent, samtidig med rentefrihed i år og næste år. Helt indtil i går aftes var forhandlingerne i gang i London. Derfor står vælgerne i dag i den absurde situation, at de stemmer om en forældet lov, og statsminister Jóhanna Sigurdardóttir kalder derfor folkeafstemningen for »meningsløs«:

»Ingen er for den lov længere. Situationen har ændret sig så meget i de seneste uger, og vi har allerede forhandlet os frem til en aftale, der skærer 70 milliarder kronur (tre milliarder danske kroner) af gældsbyrden,« sagde Jóhanna Sigurdardóttir til Frettabladid.

Den islandske forhandlingsdelegation vendte tilbage til London fredag, men håber at genoptage forhandlingerne allerede i næste uge.

Det er vigtigtat understrege, at Island på intet tidspunkt har afvist at betale. De har sagt, at de finder vilkårene urimelige og urealistiske landets usikre fremtid taget i betragtning.

Og den er ved gud usikker. I går offentliggjorde Islands Statestik nye tal: Islandsk økonomi skrumpede med hidtil usete 6,5 procent i 2009. »En rekord i de islandske opgørelser,« hedder det i en erklæring fra Islands Statistik. Hvis du eller jeg har været for friske med Dankortet eller tjent for meget ved siden af SU’en, og befinder os i en svær situation, kan vi forhandle om, hvordan og hvor meget, der skal betales retur. Det er i alles interesse og det gælder også for lande. Som Lise Lyck, lektor ved Copenhagen Business School, påpegede i Information for nylig: »Det eneste, der ikke kan anfægtes i bankvæsnet er, at man betaler, hvad man skylder. Men dermed ikke sagt hvordan.«

Vi står p.t. i en situation, hvor der er presserende grund til at diskutere betingelserne for verdens gældsatte stater. Den islandske forfatter og samfundsdebattør Einar Már Gudmundsson beskrev i et essay i Information tidligere på måneden den Islandske afvisning af de britiske og hollandske krav som en »etapesejr« - ikke blot for Island, men for en del andre nationer, som er på vej til at miste, hvad han betegnede som deres økonomiske suverænitet.

»Grækenland bliver nødt til at opfylde tyske kreditorers krav, litauerne er bondefanget af svenske kreditorer, og sådan kunne man blive ved. Den islandske præsidents veto har sat disse sager ind i en ny sammenhæng i den internationale debat om den globale gældssituation,« konkluderede Gudmundsson.

»Islændingene nægter at møde op til deres egen begravelse,« hed overskriften i en afrikansk avis i forbindelse med præsidentens veto. Meningsløs eller ej - i dag møder islændingene op til en skæbenesvanger folkeafstemning. De seneste meningsmålinger viser, at 75 procent af islændingene er imod loven. Om det bliver død eller genfødsel, vil tiden vise. Men det er op til en hel masse andre end de islandske vælgere. Der er som bekendt mindst to parter i en forhandling. Briterne, hollænderne og EU har et ansvar for at finde en realistisk løsning.