Lettelse bredte sig blandt folkestyrets tilhængere, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forleden meddelte, at han har skaffet sig af med sin spindoktor.
Ganske vist skal hun lave det samme arbejde i partiet Venstres organisation, og ganske vist vil Løkke i hendes sted ansætte en ‘pressechef’. Men allige- vel …
»Som statsminister er jeg selvkørende,« bedyrede Løkke.
Deri kan læses et løfte om, at spindoktoriets æra er ved at rinde ud.
På den anden side. Med spindoktorer er det formentlig som med atombomber. Når først djævelskaben er opfundet og udbredt, er den morderligt svær at få afskaffet. Så længe nogen frygter, at andre har den, er de ikke villige til at slippe deres egen. Som atombomber giver spindoktorer en pervers sikkerhedsfølelse. Skønt alle ved, hvor risikabelt det er at besidde dem.
Derfor er udvejen at afskaffe spindoktorer på samme måde, som man søger at begrænse og helst helt afskaffe kernevåben: Ved en gensidigt kontrollerbar proces.
Tæl dem op
Her er et forslag:
De politiske partier optæller, hvor mange spindoktorer de har gående i ministerier, folketingsgrupper og partiapparater. Dette tal offentliggøres, hvad der formentlig vil skabe rædsel i befolkningen og dermed et stærkt pres for afvikling.
Som mediernes bidrag til denne proces bør de tilsvarende optælle, hvor mange ‘politiske eksperter’, de bruger til at kommentere det politiske spin. Dette tal vil skabe tilsvarende rædsel og dermed yderligere pres.
Herefter kører en møderække, hvor partierne forpligter sig til at afvikle spindoktorer efter en på forhånd lagt plan, hvis udførelse bekræftes og gensidigt kontrolleres møde for møde. Dette afrapporteres i medierne, der i samme takt afskaffer deres ‘politiske eksperter’.
Den konstaterbare forbedring af det offentlige debatklima vil givetvis skabe pres for at fremskynde processen. Man vil kunne se frem til den dag, hvor forløbet højtideligt afsluttes ved, at Berlingskes Thomas Larsen og Politikens Peter Mogensen afgår under befolkningens tordnende jubel.
Kommentarer