»Det er ikke en opgave for de danske domstole at afgøre, om en dansk folketingsbeslutning er i overensstemmelse med Grundloven og folkeretten.«
Sådan lød et af kammeradvokat Peter Bierings argumenter i går i Højesteret, da han forsøgte at overtale rettens ni dommere til at afvise den såkaldte grundlovssag, som 25 danskere og næsten 5.000 biintervenienter har anlagt mod regeringen.
De mener, at den danske regering har brudt både den danske grundlov og FN-pagten, da Danmark i 2003 besluttede at deltage i Irak-krigen.
»Hvis regeringen har brudt grundloven eller folkeretten er det op til vælgerne og folketingspolitikerne at afgøre den sag, eventuelt ved hjælp af ministeransvarlighedsloven,« sagde Peter Biering på dagens retsmøde.
Kammeradvokaten, der repræsenterer regeringen i sagen, afviste, at der var tale om et brud på Grundlovens § 19, da et snævert flertal i marts 2003 sendte korvetten Olfert Fisher, ubåden Sælen, et lægehold og nogle stabsofficerer af sted for at hjælpe den USA-ledede koalition med at befri Irak for Saddam Hussein.
Ifølge sagsøgerne fastslår både forarbejderne til Grundloven af 1953 og den daværende regering, at § 19’s formål er at forhindre, at Danmark kan gå i krig uden om FN.
Men den fortolkning afviste Biering. Med henvisning til andre fortolkere af Grundloven mente han at kunne konstatere, at regering og Folketing har ret til at sende landet i krig uden om FN - sådan som det bl.a. skete, da Danmark i deltog i Kosovo-krigen.
»Folketinget kan vælge at inddrage folkeretten, men er ikke forpligtet til at overholde FN-pagten,« sagde kammeradvokaten.
For indviklet
Biering afviste også påstanden om, at Irak-krigen var i strid med folkeretten, selv om det var den daværende generalsekretær, Kofi Annans, vurdering og vurderingen fra langt den overvejende del af danske og internationale folkeretsjurister.
Kammeradvokaten mente i øvrigt, at folkeret var så vanskelig en juridisk disciplin, at hverken de 25 sagsøgere, deres tre advokater eller det danske retssystem var »egnet« til at behandle spørgsmålet om krigens lovlighed.
Herefter gik han sjovt nok selv i gang med at vurdere Irak-krigens folkeretlige lovlighed. Med udgangspunkt i et juridisk notat fra Udenrigsministeriets Folkeretskontor fra marts 2003 argumenterede han for, at FN’s tidligere resolutioner fra Kuwait-krigen og den meget omdiskuterede resolution 1441 fra 2002 »tilsammen gav mandat for krigen mod Irak«.
Han afviste i den sammenhæng, at regeringen burde have spurgt andre end Udenrigsministeriets jurister om krigens lovliglighed, f.eks. Justitsministeriet, Rigsadvokaten eller andre juridiske autoriteter.
Almindelige borgere
Kammeradvokat Biering brugte en stor del af retssagens sidste møde på at advare Højesteret mod at give »almindelige danske borgere« adgang til at få en sag som denne realitetsbehandlet.
»Hvis almindelige danskere uden konkret og individuel interesse i en afgørelse kan få denne sag prøvet, er der ingen grænser for, hvem der kan få en sag prøvet,« sagde han.
Birgitte Albrechtsen, der er formand for Grundlovskomiteen er selvfølgelig dybt uenig og mener, at de 25 sagsøgere sammen med resten af den danske befolkning har en »væsentlig interesse« i at få svar på, om Irak-krigen var lovlig eller ej.
Højesteret har udbedt sig 12 dage til at tænke over, om sagsøgerne skal have tilladelse til at indbringe spørgsmålet om Irak-krigens lovlighed - hvilket kan tyde på en vis uenighed blandt de ni dommere.
Dommen afsiges den 17. marts.
Kommentarer
Viser denne sag bare ikke grunden til, at Fogh Rasmussen var så afvisende overfor at få et kritisk gennemsyn af Grundloven i forbindelse med Tronfølgelov ændringen.
Vil det ikke være i Danmarks interesse, at vi fik en kommission der tog et kritiskgennemsyn af vor Grundlov og en sådan kommission blev nedsat i denne Folketingssamling.
Hvis ikke de danske domstole skulle kunnet finde ud af om Irak-krigen er lovlig eller ulovlig, hvem skulle så om jeg må spørge?
Det kræver da vidst ikke en særlig høj intelligens at finde ud af hvilken side Peter Bjering står på.
Jeg håber virkelig at Højste Ret går imod det her.
For den sag er så vigtig, at det selvfølgelig er i samfundets interesse.
VH Heidi Madsen
Kammeradvokaten er da en udmærket forsvarer for den tidligere statsminister.
Biering er købt og betalt af den danske stat. Så enkelt er det.
“Kammeradvokaten” er ikke en neutral instans, men et privat advokatfirma, der mod passende betaling fører statens sager, advokatfirmaet Poul Schmith.
Charlotte Aagaard,
Hans Jørgen L. s oplysning om “kammeradvokatens” status burde vel, i den almindelige ‘oplysnings’ tjeneste, have været nævnt i selve artiklen?
Med venlig hilsen
Brecht beskrev denne farce fint i hans “Die Lösung”.
Hvis et folk ikke har lovlig og retslig interesse i sin regerings handlinger, hvem har så?
Lad mig tilføje:
kammeradvokaten er ikke objektiv, og det er ikke en bebrejdelse eller moralsk anklage.
Hans eneste opgave er at vinde sager for staten, hvilket han (eller hun) vil forsøge med alle mulige juridiske midler.
Om staten har ret eller ikke ret, er i den forbindelse aldeles uvedkommende.
Kammeradvokaten er ansat af staten og gør, hvad staten beder om.
Altså, en betalt lakaj.
Hvis folkeret går over hoved på kammeradvokaten, burde han måske nøjes med at skrive skøder og sådan.
Heidi Madsen,
Så vidt jeg ved kan danske domstole kun dømme med hjemmel i danske love.
Da spørgsmål om traktatbrud - af gode grunde - ligger uden for de nationale domstoles område kan danske domstole følgeligt ikke afgøre om, hvorvidt staten Danmark har brudt FN-pagten ved dens politiske tilslutning og militære bidrag til Iraks befrielse eller ej.
Det er så åbenlyst, at sagsøgerne mod den danske stat må søge danske love inddraget i spørgsmålet - deres præmis er følgende:
Grundloven kræver en sikkerhedsrådsresolution førend Danmark lovligt kan deltage i militære operationer mod fremmede stater - undtaget ved forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker.
Det forekommer mig som lægmand, at sagsøgernes præmis er falsk, da det i grundlovens § 19, stk. 2, ganske klart fremgår, at Kongen (regeringen) alene pålægges at søge og opnå Folketingets samtykke for lovligt, at kunne anvende militære magtmidler mod fremmede stater.
Dertil er det sagsøgernes præmis, at nationale domstole, her danske, har fortolkningsretten på sikkerhedsrådsresolutioner - også her forekommer mig, at sagsøgerne er på afveje - Sikkerhedsrådet forbeholder sig naturligvis øverste fortolkningsret til egne resolutioner - hvilket Danmark som FN-medlem må acceptere - og UNSC har mig bekendt ikke uddelegeret dens fortolkningskompetence til danske domstole.
Og så må vi i øvrigt også konstatere, at Sikkerhedsrådet dels ikke har vedtaget resolutioner som fordømmer den danske tilslutning og bidrag til Iraks befrielse, og dels ikke har vedtaget resolutioner som fordømmer den danske stats tolkning af dens resolutioner - samt at Sikkerhedsrådet i resolution 1511 af den 16. oktober 2003 - opfordrede alle medlemslande til at bidrage til den multinationale sikringsstyrke i Irak.
Folketinget, regeringen og Højesteret er landets øverste statsorganer. I grundlovens paragraf 3 er de tildelt henholdsvis den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Domstolene kan blandt andet afgøre, om den udøvende magts afgørelser er i overensstemmelse med loven, og om Folketingets love er i overensstemmelse med grundloven. Højesteret er rigets øverste domstol.
Som landets øverste domstol skal Højesteret sørge for retsenhed og bidrage til afklaring i tilfælde, hvor retstilstanden er uklar. Højesteret har også - inden for lovens rammer - et ansvar for retsudviklingen.
http://www.domstol.dk/hojesteret/praktiskeoplysnin…
Hvad forsøger du at sige, Larsen?