Eftersom livet i dette samfund i bedste fald er røvkedeligt, og ingen aspekter af samfundet i bund og grund har nogen relevans for kvinder, henstår der for civiliserede, ansvarsbevidste og eventyrlystne hunkønsvæsner kun at omstyrte regeringen, undergrave det økonomiske system, indføre total automatisering og tilintetgøre det maskuline køn.
Hankønnet er et biologisk uheld: Y-genet (det mandlige) er et ufuldkomment X-gen (det kvindelige), det vil sige, atd et har en ufuldstændig kromosomsammensætning. Med andre ord:
Manden er en mislykket kvinde, en omvandrende abort og afstødt allerede på det genetiske stadie.
At kalde en mand et dyr er at smigre ham:
Han er en maskine, en omvandrende dildo.
Det hedder sig ofte, at mænd udnytter kvinder. Udnytter dem til hvad? I hvert fald ikke til at opnå nydelse.
Begyndelsen på Valerie Solanas’ manifest ‘SCUM’, s. 19
Beskyttet af mor
Hans største behov er at blive vejledt, værnet om, beskyttet og beundret af Mor (mænd forventer, at kvinder tilbeder det, de selv viger tilbage for i rædsel - dem selv), og da han er helt igennem fysisk, længes han efter at tilbringe tiden (den tid, han ikke tilbringer ‘ude i verden’ med ihærdigt at forsvare sig mod sin passivitet) med at vælte sig i basale, dyriske aktiviteter - spise, sove, skide, slappe af og blive puslet om af Mor. Den passive, tomhjernede Farmands Pige, der altid angler efter bekræftelse, efter at få et klap på skulderen og blive ‘respekteret’ af et hvilket som helst forbipasserende røvhul, reduceres let til Mor, en sjælløs administrator af fysiske behov, omsorgsgiveren, der pusler om den trætte abehjerne, opmuntrer det sølle ego, dyrker den foragtelige: en omvandrende varmedunk med patter.
Om mænd og middelklassens kvinder, s. 33
Ubundne sjæle
Et sandt samfællesskab består af individer - ikke kun artsfæller, ikke kun par - der respekterer hinandens individualitet og privatliv, interagerer mentalt og følelsesmæssigt - ubundne sjæle i frie forhold - og samarbejder med hinanden for at opnå fælles mål. Traditionalister siger, at samfundets grundlæggende enhed er familien, ‘hippierne’ siger, det er stammen. Ingen siger individet.
Om visionen s. 38
Retter ind
Skønt manden ønsker at være et individ, er han bange for alt i sit væsen, der på mindste måde får ham til at skille sig ud fra andre mænd. Det får ham nemlig til at frygte, at han ikke er en rigtig ‘Mand’, at han er passiv og helt igennem seksuel - en aldeles oprørende mistanke. Hvis andre mænd er succeser, og han ikke selv er det, må det skyldes, at han ikke er en mand, hvad der betyder, at han må være bøsse. Han prøver derfor at bekræfte sin ‘maskulinitet’ ved at være som alle andre mænd. Afvigelser hos andre, og dermed hos ham selv, opleves som en trussel, da det betyder, at de er bøsser, og bøsser skal han for enhver pris undgå, hvorfor han prøver at få alle andre mænd til at rette ind efter normerne.
Om heteronormativitet, s. 40
Revolution uden mænd
Ingen egentlig social revolution kan gennemføres af mænd, idet manden i toppen ønsker at fastholde status quo, og alle mændene på bunden drømmer om at være ham i toppen. Den mandlige ‘oprører’ er en vittighed.
Om hvem, der skal gennemføre revolution, s. 46
Farmands piger
Konikten står således ikke mellem kvinder og mænd, men mellem SCUM og Farmands Piger. Mellem dominante, trygge, selvsikre, frække, voldelige, selviske, selvstændige, stolte, eventyrlystne, fandenivoldske, arrogante kvinder, der føler sig parate til at regere universet, der har kørt på frihjul i udkanten af ‘samfundet’ og er klar til at træde langt ud over, hvad det har at byde på - og pæne, passive, tilpassede, ‘kultiverede’, høige, værdige, kuede, uselvstændige, frygtsomme, sjælløse, usikre, bekræftelsessøgende Farmands Piger, der ikke tør møde det ukendte, der vil fortsætte med at vælte sig i skidtet - det er i det mindste velkendt territorium - og blive ved med at hænge ud med aberne. Farmands Piger, der kun føler sig trygge med Store Farmand i baghånden, med en stor, stærk mand at læne sig opad og med et æsket, behåret fjæs i Det Hvide Hus.
Konflikten mellem SCUM og Farmands Piger, s. 68
Mandlige hjælpetropper
SCUM vil dræbe alle mænd, der ikke indgår i SCUM’s mandlige hjælpetropper. De indrullerede i hjælpetropperne er mænd, der arbejder ihærdigt for at udrydde sig selv, mænd, der uanset motiv gør noget godt, mænd, der spiller efter SCUM’s regler. Nogle eksempler på mænd i Mændenes Hjælpetropper er: mænd, der slår andre mænd ihjel; biologer, der arbejder med konstruktive forskningsprojekter - til forskel fra biologisk krigsførelse - journalister, forfattere, redaktører, forlæggere og lmproducere, der udbreder og fremmer ideer, som fører til gennemførelsen af SCUM’s mål; bøsser, der via deres glitrende, glamourøse fremtræden opmuntrer andre mænd til at afprogrammere deres maskulinitet og dermed blive relativt harmløse; mænd, der konsekvent forærer noget væk - penge, ting, tjenester; mænd, der siger tingene, som de er (foreløbig har ingen gjort det); mænd, der er ærlige over for kvinder og afslører sandheden om sig selv; mænd, der lægger den sjælløse mandekvinde ordene i munden og fortæller hende, at kvindens fornemste mål i livet er at smadre hankønnet.
Om hvilke mænd, der kan indgå i Mændenes Hjælpetropper, s. 70
Valerie Solanas: ‘Scum Manifest’. Oversat af Ellen Boen. C&K Forlag. Udkommer i dag
Kommentarer
Det er vist hvad man må betegne som ” mere end almindeligt sur ” . Stakkels pige … Hun burde ha´modtaget nogle flere knus kram tidligere i livet .
Ak ja det var den gang i 60’erne hvor alle de der ville fremstå progressive dyrkede den revolutionære voldsromantik.
Tiderne er forandret efter vi har oplevet alt for mange eksempler på hvad politiske vold kan fører til.
Dengang var der få som egentlig mente det bogstaveligt - det var mest en leg som var til internt brug, for at vise at man var en af de rigtig progressive. Valerie var en af dem som faktisk mente det hun skrev - ingen tog det alvorligt før hun skød Andy Warhol - det var måske den egentlige tragedie?
Alle troede hun bar en maske som de andre men det var hendes virkelige ansigt
Hun viser på en måde frem om 70- 80’ernes voldskultur
Spis brød til kammerater og læs teksten som det stykke poesi den er – skal ikke læses som man læser Karl Marx, snare som man læser: Comte de Lautréamont; Arthur Rimbaud; Charles Baudelaire; Allen Ginsberg. Eller med samme vinkel, hvormed man perspektivere folk som David Bowie og nå´ja Andy Warhol – himself. Se det var jo udelukket drenge røve, og så kommer der, denne her kvinde Valerie Solanas og gør dem alle kunsten efter!
Tænk, hvis der var en eller anden idiot, der havde skrevet en bog om at skære halsen over på samtlige kvinder, begyndende med fx. jøderne, siden muslimerne, og så de røde. Hvordan ville reaktionen da have været?
Hvad er mon årsagen til at nogen idag kan finde på at udgive hendes fascitoide smædeskrift? Vel ikke blot fordi det er en kuriøs ting? Er der et budskab, der skal spredes?
Solanas fremstille som en stakkels, forsømt kvinde fra 60’erne, der ikke fik nok opmærksomhed fra påklædningsdukken Andy Warhole, men så let slipper hun ikke.
Også Adolfs barndom var fuld af forsømmelse… -
og mon ikke vi skulle til at se på hvilken barndom spidserne i DF har haft.
Solanas peger ikke alene frem mod eftertidens voldskultur, hun er også et forvarsel om nutidens feminister, der i den grad, har indskibet sig som fanebærere af fremmedfrygt og -had, her i landet repræsenteret af Røde Karen, Ulla Dahlerup, Vibeke Manniche m.fl.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Klara Liske
Vi må have brugt det samme kighul.
Sikke en feminist.
Hun trænger vidst til noget …
VH Heidi Madsen
@ Heidi Madsen
“Sikke en feminist.
Hun trænger vidst til noget …”
Det var da en original tanke, men nu blev Valerie Solanas seksuelt misbrugt om barn og havde også arbejdet som prostitueret, så hun havde vist fået mere end nok.
… jeg vil lige påpege at kønspolitiske voldsfantasier mod mænd også frembringes af … mænd. Vi kan for eksempel se på den ret ubehagelige badekars-kastrationscene i “I spit on your grave”, eller Portræt af et oprør 2: Giv ham kniven søster hvor flere undergrundtegnere (af hankøn) giver deres bud på voldelig kønskamp.
Og når det er mænd der står bag, duer argumentet med at “hun trænger vist til noget” ikke så godt …
Jeg tror da at der er en del af debatørerne i kønsdebatter her på information, der vil købe bogen.
Ofte har man da i hvert fald at de har en del til fælles
Valerie Solana har vist fat i et lag af selve sandheden om ihvertfald nogle mænd her.
Men til (ihvertfald visse andre) “mænds” forsvar kan der jo alligevel godt være endnu et lag af sandhed “om mænd” som Valerie Solana ikke har bemærket enten fordi hun ikke vil - eller fordi hun ikke kan eksempelvis fordi hun er en kvinde - og derfor ikke mand.
Ingen tvivl om at kvinder har det hårdt - alt for hårdt i samtlige verdens riger og lande pga. bla “MÆND”.
Men der er heller ingen tvivl om at mænd og kvinder alligevel deler problemer, omend at problemerne både opfattes forskelligt og takles forskelligt af henholdsvis mænd og kvinder.