NEW YORK - Hvis det så sort ud i forvejen, så blev chancerne for en amerikansk klimalov ikke bedre i den forgangne uge - og dermed heller ikke for en solid bindende klimaaftale ved COP16 i Mexico senere på året.

Både på den republikanske og den demokratiske side forsøger adskillige senatorer og repræsentanter i Washington nemlig at blokere for det såkaldte Environmental Protection Agency (EPA), som er USA’s svar på Miljøtilsynet. USA’s Højesteret afgjorde i 2007 at EPA kan regulere mod CO2 og andre drivhusgasser og ved brug af allerede vedtaget lovgivning (den såkaldte Clean Air Act). Og derfor har EPA hele tiden været tiltænkt rollen som præsident Obamas plan B, hvis det skulle mislykkes at få en klimalov stemt igennem kongressen.

Både det amerikanske handelskammer og flere republikanske politikere har dog for længst annonceret, at de vil bekæmpe EPA-løsningen med alle midler, og handelskammeret har for nylig anlagt retssag. Også staterne Texas, Alabama og Virginia er på vej med sagsanlæg, men EPA bakkes på den anden side op af hele 16 stater samt byen New York City, som alle argumenterer for, at bliver der ikke indført regulering, så vil klimaforandringerne have store negative konsekvenser for dem.

I denne uge meldte en stribe demokrater sig imidlertid i koret af modstandere. Torsdag præsenterede den demokratiske senator John Rockefeller fra West Virginia et forslag, der vil forhindre EPA i at regulere USA’s kraftværker og fabrikker i en periode på to år. EPA vil stadig kunne begrænse CO2-udledning fra biler, men altså ikke fra industrien, selvom tilsynet ellers havde planer om at regulere de største CO2-udledere fra 2011.

Opbakningen svinder

I Rockefellers hjemstat, West Virginia, tegner en stærk kulindustri sig for tusinder af arbejdspladser, så senatorens motiver er åbenlyse: Han håber, at de to års pause vil give kongressen tid til at vedtage sine egne regler - og måske også give industrien tid til teknologiske opdagelser, som kan reducere CO2-udledningen:

»I dag tog vi et vigtigt skridt for at sikre job, kulindustrien og hele økonomien,« sagde Rockefeller torsdag i en meddelelse og tilføjede, at »kongressen, ikke miljøtilsynet, må være den ideelle beslutningstager i et så vanskeligt spørgsmål.«

Også flere andre senatorer på begge fløje har sagt, at de foretrækker national lovgivning, vedtaget i kongressen, i stedet for den administrative løsning.

Men efter at demokraterne i januar mistede det afgørende superflertal på 60 senatorer, kan enhver se, at det kan blive mere end vanskeligt at finde stemmerne.

Repræsentanternes Hus vedtog med snævert flertal en klimalov i fjor, men det er fortsat uklart, om demokraterne overhovedet vil gå videre med loven i Senatet før midtvejsvalget i november. Hvis de beslutter at fortsætte med loven her i foråret, så haster det, for opbakningen vil formentlig svinde, jo nærmere valgdagen kommer.

Derfor havde Obama og Det Hvide Hus regnet med at bruge EPA til flere formål: Dels kunne truslen om administrativ regulering måske vride armen om på de mest vrangvillige i kongressen, så lovarbejdet ikke trækker ud i en uendelighed. Dels kunne EPA bruges til at overbevise resten af verden om, at USA faktisk har handlet på klimaområdet - også selv om klimaloven fortsat er blokeret i Washington. Det er endnu uklart, om der er flertal for Rockefellers forslag, og ligeledes om Obama vil nedlægge veto mod det.

Men forslaget er kun et af flere, der er på vej gennem kongressen, og som hver især søger at begrænse miljøtilsynets råderum eller helt sætte det ud af spillet om global opvarmning.

Således står senator Lisa Murkowski fra Alaska bag en resolution, der helt vil fratage EPA retten til at regulere og desuden angriber, hvorvidt drivhusgasser er skadelige for mennesker.

Massivt problem

Joshua Freed, leder af Clean Energy Initiative ved den midtsøgende tænketank Third Way, siger til Washington Post, at John Rockefellers forslag måske er det bedste, EPA kan håbe på, fordi det trods alt »bevarer EPA’s muligheder for at regulere efter to år, og samtidig lægger pres på kongressen for at handle«.

Andre er dog mere pessimistiske - som Frank O’Donnell fra Clean Air Watch, der siger til samme avis, at Obama allerede har givet for mange indrømmelser:

»Det er som om, Obama-regeringen er bange for en kongres, der er ledet af demokrater. Jo flere indrømmelser, de giver, jo stejlere synes oppositionen at blive.«

Miljøtilsynets talsmand ville torsdag kun sige, at tilsynet ser nærmere på Rockefellers forslag. Hun roste dog forslaget, fordi det »modsat Murkowskis resolution ikke forsøger at benægte videnskabelige fakta.«

Får Rockefeller held til at holde EPA ude i to år, så er der endnu færre midler at tvinge klimaloven igennem med. Og det bliver ikke blot et problem for Obama eller Det Hvide Hus eller amerikanerne. Det kan hurtigt blive et problem for os alle.

USA forpligtede sig i København til at reducere sit CO2-udslip, men kan ikke gå med i en bindende substantiel aftale, før der er vedtaget en national klimalov.

Og er der ingen klimalov, når COP16 løber af stablen i Mexico senere på året, så kan mødet meget vel blive en gentagelse af COP15 i fjor:

En masse snak og meget få resultater.