93,2 procent. Så stor en del af de islandske vælgere sagde i weekenden nej til at betale et lån på 28 milliarder kroner tilbage til Storbritannien og Holland. Ikke fordi de regner med at slippe for en af finanskrisens store regninger, men fordi de synes, at briterne og hollænderne udnytter situationen til at afpresse det i forvejen hårdt ramte øsamfund, og fordi de håber at få en bedre aftale.
Og det tyder alt på, at de får. Allerede i dag går forhandlingerne om en ny og billigere tilbagebetalingsaftale i gang i London. Men hvis det ikke lykkes at få en aftale hjem, inden Storbritannien og Holland går til valg, kan prisen for weekendens nej blive høj, advarer flere eksperter.
Årsagen er, at både den Internationale Valutafond, IMF, og en række skandinaviske lande, heriblandt Danmark, ikke vil give Island yderligere lån til de i forvejen hårdt ramte ø, før en afbetalingsordning med den britiske og hollandske stat er på plads. Og uden disse milliardlån vil krisen kun forværres yderligere.
»Der er ingen tvivl om, at Storbritannien og Holland vil blokere for IMF-lån til Island,« siger professor Eirikur Bergmann fra Center for Europæiske Studier ved Islands Bifrost Universitetet. »
Lise Lyck fra Copenhagen Business School, CBS, er enig.
»I den finansielle verden er det den stærkeste, der hersker, og i denne sag er Storbritannien og Holland væsentlig stærkere end Island, men risikoen er selvfølgelig, at hvis de strammer garnet for meget, risikerer de at tage livet helt af islandsk økono-mi og dermed gøre det helt umuligt nogensinde at få deres udestående retur,« siger hun.
Også de skandinaviske lande tøver med at låne Island flere penge. Foreløbig har Sverige og Finland afvist at låne islændingene yderligere, før »de lever op til deres internationale forpligtelser« som den finske regering udtrykker det. Norge er mere velvilligt indstillet og vil muligvis godt åbne for pengekassen selv om en aftale med Storbritannien go Holland trækker ud - f.eks. indtil foråret valg i begge lande er overstået. Hvordan Danmark stiller sig til Islands ønske om yderligere lån er uklart.
Vil gerne betale
Både Eirikur Bergmann og Lise Lych understreger, at islændingene ikke har stemt nej til gældsaftale, fordi de ikke vil betale, hvad de skylder. Det er, fordi de finder aftalen, der omfattede en rente på 5,5 procent, unfair.
»De fleste islændinge er absolut villige til at betale, men de kan ikke acceptere, at Storbritannien og Holland skal tjene yderligere på deres ulykke ved at kræve skyhøje renter,« siger den islandske professor.
Han understreger, at islændingene føler sig forrådt af især briterne, der i forbindelse med det finansielle kollaps i slutningen af 2008 tog alle midler - selv antiterrorlovens mulighed for at indfryse islandske indeståender - i brug for at sikre de britiske investeringer i Island.
»Jeg kan godt forstå, at islændingene kræver en genforhandling, for det er virkelig en meget dyr aftale, Storbritannien har tilbudt,« siger Lise Lyck og mener lige som Bergmann, at en rentesats på 5,5 er alt for høj, når man tager i betragtning, at de fleste landes diskonto er nede på én procent i øjeblikket.
Regering under pres
De islandske vælgeres totale afvisning af gældsaftalen var imidlertid også en alvorlig lussing til statsminister Johanna Sigursdardottirs koalitionsregering af Socialdemokrater og Grønt Venstre.
Regeringen kom til ovenpå det finansielle kollaps, men er nu selv truet. Ifølge flere islandske medier har finansminister Steingrimur Sigfusson overvejet at trække sig, og flere kommentatorer forudså i går, at rege- ringen kan blive tvunget til at træde tilbage oven på weekendens folkeafstemning.
»Steingrimmur og Johanna forsikrer, at de ikke vil give op, men utilfredsheden i parlamentet er så stor, at det er usikkert, om de overhovedet har et flertal længere. Et mistillidsvotum vil ikke overraske mig,« skriver journalist og kommentator Alda Sigurdsson f.eks. på sin blog Icelandic Weather Report.
Andre kommentatorer opfordrer direkte regeringen til at gå af.
Økonomen Olafur Arnarsson skriver bl.a. i en kommentar på pressan.is, at statsminister Johanna Sigurdardottirs regering ikke har varetaget Islands interesser i forhandlingerne med Storbritannien og Holland på en troværdig måde. Og derfor bør de gå af, mener han.
De fleste mener imidlertid, at det stærke nej i weekenden har styrket Islands forhandlingsmandat over for briterne og hollænderne, der nu ved, at de ikke kan spise islændingene af med hvad som helst. Ifølge flere medier har de da også allerede tilbudet Island en markant lavere rente.
Indbyggertal: 319.368.
Årlig økonomisk vækst: 0 pct.
Arbejdsløshed: Over 10 pct.
Gennemsnitsindkomst pr. indbygger: 304.000 kr.
Vekselkurs: 20 islandske kroner for en dansk.
Samlet gæld: Over 80 milliarder danske kroner.
Kommentarer
Så vidt jeg har forstået, så er det relle rest-beløb, som den islandske stat/befolkning skal tilbagebetale kun en mindre del af de 28 mia. ?
UK og Holland har nok presset for meget, men islændingene er ligesom ved at snyde sig til en rolle som “ofre” istedet for “gerningsmænd”.
Havde de sluppet afsted med at lade alle ikke-islændingene tage skraldet i ice-save (og holdt sig selv helt frie), så havde det været ret stygt ?
Charlotte beskriver de vilkår, som omgiver det islandske folk, de internationale krav som man står over for deroppe.
Jeg tror slet ikke de folkevalgte eller de folkevalgtes repræsentant har ret, når han giver udtryk for, at islændingene vil betale til den hollandske og den britiske regering for de tab, som man her har taget på sig på vegne af deres respektive nationale lykkeriddere, som helt og aldeles frit på det fri markeds betingelser valgte at satse sine penge på islandske banker.
Den internationale orden er et vilkår, ja. Men der ligger en filosofi, en holdning til markedet og dets tabere under den internationale orden og de krav som møder det islandske folk. Jeg tror det er denne orden, som man har sagt nej til.
Artiklen går ikke ind og forholder sig til ordenen. Det gør Uffe Ellemann derimod på sin blok: http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2010/03/07…
Her har jeg forsøgt på at få lagt nogle indlæg ind, som minder om følgende indlæg her fra Ínformation: http://www.information.dk/telegram/226517#comment-… og
http://www.information.dk/telegram/226517#comment-…
(det lykkedes ikke. Mine indlæg bortcensureres konsekvent på Uffemandens blok. Han er i sig selv og bl.a. derfor en skændsel for det demokrati, som han påstår at gå ind for)
Det interessante, som afstemningen har sat fokus på, er spørgsmålet om det rimelige i den opfattelse, man har i det politiske system, hvor det er blevet sådan, at alle de liberale kræfter tilsyneladende ikke kan få stat nok, når det drejer sig om at holde røven oppe på markedets tabere.
Der findes mange former for misforståede demokrater, men dem der bruger deres demokratiske magt til at spænde det offentlige for de tabende vindere på markedet, fordi de mener, at markedet pr. definition er løsningen på alle problemer, også der hvor markedet i den grad er problemet, ja de demonstrerer så lammende mangel på selverkendelse, så de på den måde indskriver sig performativt under kategorien misforståede demokrater/liberalister.
Søg på ”misforståede demokrater”, ”i skyggen af velfærdsstaten”, ”økofascisme for liberalister”, ”i skyggen af sin egen angst”, ”magtrelationen mellem stat og marked” og ”fra naturtilstand til civilisation” (Google er gud, min hjemmeside, og svaret på, hvorfor jeg ikke har nogen med mit navn over.)
Denne kommentar er anbefalet af:
Mon ikke det er på tide at lade långiverne bøde for den økonomiske krise, for de har da fint kunne sige nej til at give lån ud.
Så vidt jeg husker, var det jo faktisk alle mulige banker m.v. der lokkede med at folk kunne låne penge og om mulig uden dækning, især når folk kom med projekter i millionklassen.
Men det vil så ramme en masse pensionsindbetalere, men igen, de lod deres penge blive bestyret af folk, der kun tænkte på profit, i stedet for på stabilitet.
Ligesom bankerne, falbød pensionskasserne om store profitter, når folk kommer i pensionsalderen. Men så må folk da lægge sag an mod pensionskasserne for bedrageri, hvis de mister penge på den bekostning.
Har man tillid til sin pengebestyrer, så må man også tage skraldet sammen med vedkommende, dersom bestyreren gjorde sine handlinger i ond tro. For når man går efter profit, så er det med fuld overlæg, at man vil økonomisk noget snavs. Profit er et forsøg på at snyde andre.
Var bankerne alene interesseret i at låne ud til stabilitet, ville de på intet tidspunkt låne ud til en person, som eksempelvis Stein Bagger end sige de islandske pengefrofitmagere.
Nu når profitmagernes underskudsforretning skal fordeles, så lyder det som om, at de (långiverne) der gav mulighed for profitmagernes pengegøjleri, fordi de selv så en chance for en stor profit, ikke er interesseret i at ville bøde for deres egen griskhed.
Jeg kan fint forstå den islandske befolkning.
Dejligt at se at den islandske befolkning gør oprør når tabene som følge af nogle griske rigmænds og uduelige politikers handlinger skal lægges over på samfundet. Bare befolkningerne i mange andre lænder ville tage som eksempel….
Har i glemt, at det var- en folkevalgt regering, der gjorde det muligt for spekulanterne at overbyde og overtage store udenlandske firmaer. Folket lånte med - og jublede: “Vores sagaø ejer snart - hele verden”.
Nu har de også opdaget - at lån er lig med gæld, og spiller ofre, der giver - alle de andre skylden, ligesom herhjemme.
Problemet er jo at det er de engelske og hollandske statskasser (læs skatteydere) som har holdt spekulanterne skadesløse.
Det er således meget bekvemt blevet et slagsmål mellem islandske skatteydere på den ene side, og engelske/hollandske skatteydere på den anden.
Det egentlige problem er at spekulanterne slap afsted med at smøre deres tab af på staterne.
Øvelsen bør herefter være at sørge for at det ikke sker igen.
Min regnemaskine gav op da den skulle skrive 80 milliarder, men efter at have divideret begge tal med 10 kom jeg frem til at hver islaending nu skylder 2 1/2 million . Det er fa’me uhyggeligt at blive minus millionaer paadutteet uden at have skyld deri.
Denne kommentar er bortcensureret fra Uffe Ellemans lblog på Berlingske:
De liberaliseringer der har ført til den nuværende krise, er genemmtvunget efter pres fra den finansielle verden,
på lukkede forhandlinger i WTO, EU og G8 - ofte mod protestdemonstrationer, undertiden endda med nedskydning af demonstranter.
Vi ser fx. EU-kommissionens erklæring fra 1. juli 1997
“European Commissioner for financial services Mario MONTI has called on the European Union’s trading partners to match the EU’s offer to open its financial services markets in the framework of World Trade Organisation (WTO) negotiations…..
“The WTO financial services negotiations are the most important item on the world trade agenda this year…
“Negotiations in the WTO on the liberalisation of financial services markets aim to allow banks, securities and insurance companies to establish and operate in foreign markets and benefit from the same treatment as domestic service providers.
“Indeed, the argument about the benefits of financial services liberalisation has been won. All countries recognise the benefits to their economies of allowing foreign financial institutions to operate inside their markets…
“These WTO negotiations are not a zero-sum game. All countries will be winners as economies are allowed to grow thanks to the increase in capital for investment that will be available world-wide.”
http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?refe…
Alle disse liberaliseringer er rene foræringer til den kriminelle verden.
Her i Danmark har vi haft Kronebanken, sidst i 80erne Gibraltar-skandalen med Jyske Bank, hvor en udlånschef blev dømt, og senest Roskilde Bank. Personlige bekendtskaber og kontakter i inderkredsen omkring banken giver muligheder som offentligheden ikke har.Den danske lovgivning har aldrig kunnet hamle op med svindlerne.Kontrollen er hullet som en si, og alt dette forværres, når pengene kan føres over 2-3 grænser. Det er den klassiske måde at skjule et kriminelt udbytte.
På længere sigt vil dette true valutasystemernes stabilitet.
City of London har haft flere lignende sager i de sidste par år.
Naa det var “kun” 28 milliarder. Men 88,ooo kr goer ogsaa ondt, naar det er uforskyldt gaeld
Icesave blev skabt og drevet af forretningsmænd, der vist allerede dengang boede i London og i hvertfald ifølge medierne gør det i dag (og stadig er rige). Kunderne var i UK og Holland.
Derfor skal UKs politi da møde op i London og konfiskere pengene og tilbageholde finansmændene indtil det hele er udredet, i stedet for at gå til Island.
På grund af forskruede EU-regler som gjalt i Island fordi de havde indført dem i forbindelse med EØS, så kunne banken officielt være registreret i Island, men selve (filialen) Icesave blev ikke styret fra Island og opererede heller ikke på Island.
En meningsmåling på Island viser ifølge Morgenbladet, at det store flertal slet ikke vil betale for de London-bosatte finansfolks Icesave-eventyr:
Af dem, der tog stilling var 59,4%, der sagde, at Island ikke længere skal stille sikkerhed for sådanne betalinger. 37,3% sagde, at Island skal sikre betalinger delvist og 3,3% sagde, at Island skal sikre betalinger til ejerne af indskud i fuldt omfang.
Ak ja ! En bestemt af Islændingene’s forfædre ville ha’ revet sig i skægget af bare arrigskab over at hans efterkommere, blot pga. en lille finanskrise, straks søger at skifte i rødligere retninger.