Svar til kronik af Peter von Kohl

Peter von Kohl (PvK) foretager en sammenligning af jordskælvet på Haiti med græsk økonomisk krise, og spørger endvidere polemisk: “Hvor villige er vi til at betale i dyre domme for, at græske politikere kan vaske deres hænder helt hvide”.

I PvK’s egen selvforståelse er det legitimt at sammenligne naturkatastrofen på Haiti med den økonomiske krise i Grækenland. Begge lande er brudt sammen, hævder PvK. Det er uetisk og noget vrøvl at sammenligne en traumatisk naturkatastrofe på Haiti med en system- og menneskeskabt økonomisk krise i Grækenland. Jordskælv har intet med Grækenlands økonomiske krise at gøre, lige så lidt som de græske ruiner, eftertragtet og røvet af tidligere imperiale magter, har noget med græsk økonomi at gøre. Den finansielle/økonomiske krise i Grækenland er dels skabt pga. den internationale krise, dels pga. den tidligere borgerlige regerings (Nea Demokratias) uansvarlige økonomiske politik med store skattelettelser til de rige og en minimalstatsholdning til skattesystemet og de græske velfærdsordninger. Trods økonomisk krise kan Grækenland ikke sammenlignes med Haiti. Grækenland skal ikke genopbygges som Haiti, men skal derimod modernisere og demokratisere sit skattesystem og den offentlige administration. Det private erhversliv skal endvidere satse på øget produktivitet via teknologisk innovation, i stedet for misbrug af billig græsk og udenlandsk arbejdskraft.

At græske politikere i mange år skulle have ødelagt det oprindelige “Athenske demokrati”, er også noget vrøvl. Antikkens demokrati i bystaten Athen var et demokrati for de få velstillede borgere, ikke for kvinder, arbejdere, bønder og fremmede. Med den græske frihedskrig 1821-29, mod ottomansk besættelse af de græske områder, blev det moderne Grækenland oprettet, først som republik og senere i 1832 som kongedømme. Landet fik allerede en moderne demokratisk grundlov 1844, og denne er løbende blevet moderniseret, ikke mindst efter den totalitære militærjuntas magtovertagelse og tyranni 1967-74 og specielt efter Pasok’s regeringsovertagelse 1981. Grækenland har i dag et veludbygget demokrati. Den græske statsadministration er ikke autokratisk, men i høj grad centralistisk, bureaukratisk og domineret af en traditionel “græsk arbejdsmoral” – man arbejder for at leve, og lever ikke for at arbejde.

Det moderne Grækenland har siden 1829 været underlagt de europæiske stormagters halvkoloniale politik efterfulgt af amerikansk hegemoni i Grækenland fra 1947 til 1974. Selv efter Grækenlands optagelse i EF/EU 1981 har landet på ingen måde været »i stand til at gøre hvad-som-helst når-som-helst og over for hvem-som-helst«, sådan som PvK skriver. Grækenland har tværtimod på mange måder siden midten af 1980’erne været holdt i en stram politisk-økonomisk snor af EF/EU.

At euroen skulle være i fare alene på grund af græsk krise, er også noget vrøvl. Hele euro-zonen er i krise, nogle lande mere end andre. Det handler ikke om, hvilke EU-lande der skal betale for den græske krise, for ingen græske politikere har bedt om penge fra andre EU-lande. Det handler i højere grad om, hvilke befolkningsgrupper i EU, der skal betale for EU’s krise. Er det de finansielle og økonomiske spekulanter, dem der har skovlet enorme profitter til sig de sidste mange år, eller er det den almindelige borger i EU, der skal betale i form af ringere velfærdsydelser, øget arbejdsløshed og lønnedgang? Almindelige borgere i DK har allerede været med til at betale for den finansielle og økonomiske grådighed i Danmark, der er en indbygget del af det kapitalistiske system. De almindelige græske borgere kommer også til at betale for dette systems iboende uligheder, mens det finansielle græske borgerskab modtager statsstøtte.

Samlet set handler PvK’s indlæg mere om misinformation end om hæderlig information. Måske skulle Peter von Kohl næste gang stille et mere relevant spørgsmål: Hvor villige er vi almindelige EU-borgere til at betale de finansielle/økonomiske eliters kæmpefortjenester og statsstøtte?

Tom Terkelsen Kristensen er ekstern lektor på Grækenlandsstudier, Købenahvns Universitet

Denne artikel er anbefalet af: